Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Rygterne flyver: Vil Putin besøge NATO-land?

Udland

30/03/2023 08:54

J. Bøgen

Det kan ske allerede i slutningen af april.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ruslands præsident, Vladimir Putin, er en eftersøgt mand.

Den internationale straffedomstol (ICC) har nemlig udsted en arrestordre på Putin, og det betyder, at den russiske statsleders rejsemuligheder er blevet kraftigt indskrænket

For hvis han sætter fod i et af de 123 lande, der har tilsluttet sig ICC, vil han nemlig blive anholdt og bragt til Haag, hvor han vil blive stillet for en domstol.

Men der er som bekendt ikke kun 123 lande i verden. Der er nemlig mange lande, der ikke er med i Rom-statutten, som er det juridiske grundlang for den internationale straffedomstol.

Derfor kan Putin frit rejse til en lang række lande, og nu vil rygterne vide, at der er tale om, at den russiske præsident måske skal udenlands.

Og hvis rygterne ender med at tale sandt, vil Putin endda sætte fod i et NATO-land.

Første atomreaktor

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, fortæller nemlig til den private tyrkiske tv-kanal ATV, at Putin måske besøger Tyrkiet d. 27. april i andledning af, at landet indvier sin første atomreaktor.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Reaktoren er blevet bygget i samarbejde med det statslige, russiske atomenergiselskab, Rosatom.

Porjektet har kostet knap 140 milliarder danske kroner og skal give Tyrkiet medlemskab i en lille klub af lande, der bruger atomenergi til civilt brug.

Reaktoren, som har en forventet kapacitet på 4800 megawatt, skal efter planen fyldes med det første radioaktive brændstof netop d. 27. april, og med den handling vil kraftværket i byen få status af nuklear facilitet.

Rusland afviser

Spørgsmålet er så, hvor meget man skal lægge i Erdogans meldinger om et muligt besøg fra den russiske præsident.

I starten af ugen afviste den russiske regering nemlig de tyrkiske meldinger om, at Putin planlægger et besøg til NATO-landet.

Lørdag havde Erdogan og Putin imidlertid et telefonopkald, hvor de drøftede Ruslands og Tyrkiets fælles strategiske projektor inden for energisektoren. Her var kraftværket ved Akkuyu også en del af samtalen.

Tiden må vise, om udtalelserne viser sig at være varm luft fra Erdogan, eller om den russiske præsident faktisk vil besøge et NATO-land om mindre end en måned.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.