Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Træt af dansk vintervejr? Op til 28 grader kun 3 timer herfra

Udland

08/12/2023 12:15

J. Bøgen

Er du fristet til at tage en smuttur?

Det kan godt være, at temperaturerne sniger sig op i plusgrader disse dage, men det vil stadig være noget af en tilsnigelse at kalde det danske vejr "varmt" for tiden.

Tænk bare på sommerens bragende sol, skyhøje temperaturer og alt det andet (vi vælger i denne omgang at se bort fra tørken og de andre negative ting, sommeren bragte med sig ...).

Ja, når vi skriver december er der mange danskere, der drømmer sig væk til sol og varme, og snart behøver du faktisk ikke rejse særligt langt for at få netop de ting.

Faktisk kun omkring tre timer - og du behøver ikke engang tage uden for EU.

Vanvittige temperaturer til Spanien

Der er nemlig endnu en episode med ekstremt høje temperaturer for årstiden på vej til Sydeuropa, helt præcist til det sydlige Spanien.

I begyndelsen af næste uge kan det østlige og sydøstlige Spanien således blive ramt af over 25 grader, og tirsdag vil man kunne opleve 28 grader mellem Valencia og Alicante, ifølge prognoserne.

DR skriver, at man, ifølge Spaniens vejrtjeneste Aemet, kan få temperaturer mellem fem og ti grader over normalen for årstiden.

Derfor sker det

Den meteorologiske årsag til at det bliver så varmt i dele af Spanien i de kommende dage, er , at et højtryk giver stille og solrigt vejr i det sydlige og sydøstlige Spanien hen over weekenden. Læg der til, at der blæser varme vinde fra Afrika op over den Iberiske halvø i begyndelsen, og du har den perfekte kombination til sommertemperaturer.

Ved lufthavnen i Valencia er den normale dagtemperatur i december 16,2 grader, mens den i Alicante er 17,7 grader, og den hidtil højeste målte temperatur i december er 25,0 grader i Valencia i 2003 og 26,6 grader i Alicante tilbage i 1981.

Midt i næste uge vil en koldfront sandsynligvis passere hele den Iberiske halvø fra nordvest, og så bliver vejret igen mere normalt for årstiden.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.