Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Truslen er blevet for stor: 4 europæiske lande ophæver forbud mod miner

Udland

18/03/2025 11:32

J. Bøgen

Dermed trækker landene sig fra den såkaldte Ottawa-konvention.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Verden har ikke været den samme, siden Rusland invaderede Ukraine i februar 2022.

Siden har situationen udviklet sig, og der kommer hele tiden nye ting at forholde sig til - og med drastiske tider må man tage drastiske beslutninger.

Det har Polen, Litauen, Letlan og Estland nu gjort. I en fælles pressemeddelelse fra de fire landes forsvarsministre lyder det, at landene trækker sig fra Ottawa-konventionen, der blev vedtaget i 1997.

Den forbyder alle former for landminer, herunder antipersonelminer, og indtil i dag har flere end 160 lande tilsluttet sig.

Fundamentalt forringet sikkerhedssituation

I pressemeddelelsen forklarer forsvarsministrene, at det er den "fundamentalt forringede" sikkerhedssituation i regionen, samt den militære trussel mod NATO-medlemsstater, der deler grænse med Balrus og Rusland, der har ført til beslutningen.

"I lyset af dette ustabile sikkerhedsmiljø påvirket af Ruslands aggression og dets fortsatte trussel mod det euroatlantiske samfund er det essentielt at reevaluere alle muligheder for at styrke vores forsvarsmuligheder," står der.

Forsvarsministrene understeger, at de fortsat bakker op at beskytte civile i en potentiel krig, men at man finder det nødvendigt med "fleksibilitet og frit valg", når man skal beskytte landenes "sårbare østlige flanke".

Hverken USA eller Rusland har underskrevet traktaten. Alle de fire lande, der nu trækker sig fra traktaten, deler grænse med Rusland.

Mest Læste

Annonce