Det helt store tema i Ukraine-krigen denne uge har været den amerikanske udmelding om en plan for fred mellem Ukraine og Rusland.
Den amerikanske forsvarsminister har således sagt, at det er "urealistisk" at satse på, at Ukraine kan få alle de russisk besatte territorier tilbage.
Det fik et hav af ledere i de danske aviser til at rase mod den amerikanske tilgang til situationen, og både Politiken og Berlingske dragede paralleller mellem den amerikanske tilgang til fredsforhandlingerne og det britiske forsøg på at stoppe Adolf Hitler i 1938.
Men hvad skete der egentlig op til 2. Verdenskrigs udbrud?
Appeasement
I grove træk er "appeasement" en diplomatisk forhandlingsstrategi, hvor man giver enten materielle, poltiiske eller territoriale indrømmelser til en agressor for at undgå en åben konflikt.
I en historisk kontekst er det ofte den daværende britiske regeringr forsøg på at stoppe Nazityskland og det fascistiske Italien fra at fortsætte regimernes aggressive fremgang.
I starten af 1930'erne blev appeasement set som en positiv diplomatisk strategi, da man så det som en mulighed for at undgå en fuldskalakrig på linje med 1. Verdenskrig få årtier tidligere.
I 1938 indtog Nazityskland Østrig uden nogen kamp, og da Nazityskland rykkede hundredetusindevis af tropper til den tjekkoslovakiske grænse, blev forhandlinger mellem de vestlige magter og Nazityskland indledt for at undgå en ny verdenskrig.
Det endte med München-aftalen, hvor Tjekkoslovakiet måtte afstå Sudeterområdet, hvor der boede millioner af sudetertyskere, til Nazityskland. Tjekkoslovakiet var ikke selv med i forhandlingerne.
Et halvt år efter annekterede Nazityskland imidlertid resten af Tjekkoslovakiet og Memelområdet fra Litauen. Det fik de vestlige magter til at udstede en sikkerhedsgaranti til Polen, og da Nazityskland d. 1. september 1939 brød 2. Verdenskrig officielt ud.
Paralleller til nu
Med det amerikanske oplæg til, at Ukraine ikke kan regne med at få alle landets territorier tilbage i forbindelse med fredsforhandlingerne er frygten, at det kan give Vladimir Putin blod på tanden i forhold til at forsøge sig med en ny krig efter en periode med fred.
Fredsperioden vil nemlig give Rusland mulighed for at genopbygge deres militære kræfter og sætte fart på krigsøkonomien i landet.
Det menes også at være en af grundene til, at Ukraine kræver sikkerhedsgarantier fra de vestlige magter, hvis de skal gå med til en fredsaftale, da en ny russisk offensiv om nogle år kan blive ødelæggende for landet.
Hvordan eventuelle sikkerhedsgarantier skal udformes er stadig uvist, men Donald Trump har afvist at indsætte amerikanske tropper som fredsbevarende i Ukraine.
