Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Du kender masken, men ikke historien: Derfor er d. 5. november så speciel

Underholdning

05/11/2024 08:40

J. Bøgen

Remember, remember, the 5th of November, the Gunpowder, treason and plot. I know of no reason why the Gunpowder Treason should ever be forgot

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du nogensinde har set filmen V for Vendetta eller været i England d. 5. november, har du nok hørt ovenstående børnerim, men hvad er det, der er så specielt ved d. 5. november? Og hvad er det lige med den maske, der er blevet så kendt de senere år?

Det er en ret dramatisk, blodig og ikke mindst ukendt historie, hvis man ikke bor i England, og vi skal over 400 år tilbage i tiden ...

Guy Fawkes - manden bag masken

Den ikoniske maske skal forestille ansigtet på Guy Fawkes, som også har lagt navn til d. 5. november, nemlig Guy Fawkes Night.

Han var en del af en gruppe engelske katolikker, der lavede en plan for at snigmyrde den protestantiske kong James I og erstatte ham med et katolsk statsoverhoved.

Planen var endda så langt, at Guy Fawkes havde sneget sig ind under det britiske parlament om aftenen d. 4. november med flere tønder krudt, som han havde skjult under kul og brænde, ligesom han også havde langsomt brændende tændstikker på sig.

Kort efter midnat, da det var blevet d. 5. november, blev han imidlertid opdaget, og derfor blev hele attentatforsøget afværget.

Selvsamme dag blev indbyggerne i London opfordret til at fejre, at kongen var undveget attentatforsøget, og dermed startede traditionen med Guy Fawkes Night.

V for Vendetta og Anonymous

I 2005 kom filmen V for Vendetta, som er baseret på en grafisk novelle af samme navn. Her bærer hovedpersonen en Guy Fawkes-maske igennem stort set hele filmen, men i filmens plot er det ikke et spørgsmål om katolikker mod protestanter.

I stedet handler det om kampen mod undertrykkelse og statslig kontrol, og det er også en af årsagerne til, at hackergruppen Anonymous har taget masken til sig.

Gruppens filosofi fokuserer på social ulighed, ikke mindst affødt af de politiske systemer rundt om i verden, og gruppen er kendt for en række stort anlagte hackerangreb mod mod regeringer, statslige institutioner, store virksomheder og Scientology-kirken.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.