Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Undersøgelse viser: 80'er-hit er den mest populære bryllupssang

Underholdning

03/11/2024 15:04

J. Bøgen

Blev den spillet til jeres bryllup?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Og vinderen er... Sangen, de fleste vælger, når man siger ja til hinanden, er Whitney Houston-hittet 'I Wanna Dance With Somebody', ifølge en ny undersøgelse fra Breezit, der er onlinebaseret værktøj til søgning af bryllupsleverandører.

Dette hit fra 1987, som var på Houstons andet studiealbum 'Whitney' dukkede op 484 gange på de 2.000 bryllupsrelaterede Spotify-playlister, som virksomheden gennemgik. Playlisterne indeholdt i alt 49.091 sange, skriver New York Post.

Playlisterne havde titler som 'Wedding Dancefloor', 'Wedding Party', 'Walking down the aisle' og 'First dance songs'. 'I Wanna Dance With Somebody', som sikrede den afdøde sangerinde, der blev kendt som 'The Voice', en Grammy i 1988, optrådte på over 24 procent af disse samlinger.

Svensk andenplads

Nummer to på listen blev den verdensberømte sang fra 1976, 'Dancing Queen', der blev udgive tpå ABBA's fjerde album, 'Arrival'. Denne klassiker, der er optaget i Grammy Hall of Fame, blev fundet 394 gange og var med på lidt over 19% af playlisterne lavet af par til deres store dag.

På tredjepladsen var Ushers 'Yeah!' fra hans fjerde studiealbum 'Confessions', der har gæsteoptrædener af Lil Jon og Ludacris. Dette hit fra 2004, der lå på Billboard Hot 100-listen i 12 uger i træk, dukkede også op på lidt over 19% af playlisterne.

"Musik spiller en utrolig vigtig rolle i bryllupsfejringer, og det er fascinerende at se, hvilke sange der stadig betragtes som klassikere, selv mange år efter deres oprindelige udgivelse," sagde Arturas Asakavicius, medstifter og CEO for Breezit, til Brides.

"Bryllups-playlister kan skabe varige minder, og de indfanger både glæden på dansegulvet og romantikken ved at gå ned ad kirkegulvet. Visse sange er blevet en del af bryllupsfejringen, hvilket gør, at nogle er blevet tidløse klassikere til mange pars store dag."

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.