Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Godt nyt til YouSee-kunder: Nu kommer der flere kanaler og en ny streamingtjeneste

Underholdning

21/05/2024 09:49

J. Bøgen

Målet er at samle danskerne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

YouSee og Warner Bros. Discovery udvider nu sit samarbejde til også at inkludere den spritnye tjeneste Max samt otte af Warner Bros. Discoverys lineære kanaler.

Det betyder, at YouSees tv- og streaming-kunder får glæde af endnu flere store oplevelser og mere fantastisk indhold. Samtidig vil indhold fra Warner Bros. Discovery opnå endnu større rækkevidde i Danmark.

Det skriver Nuuday, der ejer YouSee, i en pressemeddelelse.

Godt nyt til sportsentusiaster

Aftalen forener Warner Bros. Discovery og YouSee om fremtiden ved at udvide det eksisterende samarbejde omkring først HBO Nordic og siden HBO Max til nu yderligere lineære kanaler og den nye streamingtjeneste Max, der samler alt det bedste indhold fra HBO Max, discovery+ og Eurosport.

Aftalen kommer på et tidspunkt, hvor tv og streaming flyder stadig mere sammen, og hvor seerne ønsker adgang til det bedste indhold på en fleksibel og brugervenlig måde med mulighed for at samle kanaler og tjenester ét sted.

Ligesom lanceringen af YouSee Play og YouSee Streamer er led i den udvikling, så er samarbejdet mellem YouSee og Warner Bros. Discovery det også.

Med aftalen med Warner Bros. Discovery får YouSee-kunder adgang til otte ekstra kanaler samt det nye Max med nyt og udvidet udvalg af de bedste tv-serier fra HBO, film fra Warner Bros., true crime, dokumentarer og reality fra discovery+, samt live-sport fra Eurosport – – bl.a. hvert et øjeblik fra OL i Paris 2024.

Vil samle danskerne

CEO i YouSee, Christian Morgan, siger:

”Vi er rigtigt glade for at udvide vores samarbejde med Warner Bros. Discovery. Det betyder, at vi kan give vores kunder landet over endnu mere fantastisk indhold og endnu flere store oplevelser. Samlet ét sted. Med den højeste fleksibilitet og bedste brugeroplevelse.”

Managing Director Warner Bros. Discovery Nordic, Christina Sulebakk er også meget tilfreds med aftalen:

“Jeg er meget begejstret for aftalen med YouSee, der gør vores store indholdskatalog af film, serier og sport tilgængeligt for endnu flere danskere. Vi har netop annonceret vores nye udvidede streamingtjeneste Max, der kombinerer vores stærke udvalg af indhold af forskellige genrer og titler på én samlet tjeneste. Samtidig styrker samarbejdet også Warner Bros. Discoverys tilbud til annoncører ved at tilføje betydeligt flere unikke seere på både lineære og digitale platforme.”

Styrker tv og streaming

De otte nye kanaler er Kanal 4, 5 og 6, TLC, Eurosport 1 og 2 samt Discovery og Investigation Discovery. Sammen med den nye streamingtjeneste Max vil det ifølge Christian Morgan styrke udbuddet af tv og streaming til kunder i hele Danmark:

”Aftalen med Warner Bros. Discovery passer perfekt ind i vores strategi om at kunne tilbyde det vigtigste og mest efterspurgte indhold på tværs af tv-kanaler og streamingtjenester.”

Fakta

  • Den nye streamingtjeneste Max er tilgængelig fra 21. maj og i YouSee Play og Bland Selv, hvor man kan vælge mellem varianterne Max Standard og Max Standard + Sport, som er inkl. Eurosport 1 og 2. YouSee Play Bland Selv-kunder som i dag har valgt HBO Max, får automatisk Max Standard med dobbelt så meget indhold fra 21. maj.

  • Fra 11. juni kan alle otte kanaler vælges i YouSee Play, som byder på fuld valgfrihed og masser af fleksibilitet. Alle med Grund-, Mellem- og Fuldpakken får Kanal 4 og Kanal 5, og de resterende seks kanaler kan tilvælges af Bland Selv-kunder.

  • Mere info om de nye kanaler og muligheder på yousee.dk/nye-kanaler

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.