− Min ambition og mission med faget er at gøre det tydeligt for vores samfund og stat, at vi er sindssygt vigtige. Vi kan alt muligt, og der skal være en af os på hver eneste restaurant. Vi skal sidde med i ledelsen, vi skal være med til at bygge sunde menuer op osv. Vi kan f.eks. være med til at påvirke udviklingen i overvægt, hvor mange giver op, selvom de godt ved, hvad de bør spise, fordi vi kan gøre en forskel med vores sunde mad − også i samarbejdet med kokkene. Men desværre er vi stadig lidt usynlige.
Vi skal have prestige ind i faget
Matthias Hindberg Palmelund, 20 år, uddannet EUX-ernæringsassistent i juni 2018. Arbejder pt. i en vens frokostrestaurant på Frederiksberg:
− Lige nu tager jeg tingene, som de kommer − jeg er stadig ung, og verden er stor. Derfor har jeg ikke lagt mig fast på, hvad jeg skal med min uddannelse, men jeg er slet ikke bekymret for, om jeg kan få et job. Jeg kan være mere bekymret for, om vores uddannelse er ved at uddø. Der er jo færre og færre, som søger ind på den. Det skal vi have gjort noget ved. Og så skal vi sørge for at holde os opdaterede og ‘moderne’ i faget. Jeg synes, jeg har mødt lidt for meget ‘sådan plejer vi at gøre’ blandt nogle af de ældre kolleger.
− Vi skal have fat i de unge allerede i folkeskolen, hvor de fleste jo bliver sendt videre til gymnasiet. UU-vejlederne skal klædes bedre på. Jeg havde heller ikke hørt om uddannelsen, før jeg selv søgte på nettet på ‘noget med mad’, og så lød det jo bare vildt spændende, fordi der bliver gået i dybden med smag, ernæring osv. Så der skal nudging til. Vi skal f.eks. vise de unge, hvordan vi arbejder − og her synes jeg, at Skills (danmarksmesterskaberne for håndværkere, red.) er helt fantastisk og giver prestige til vores fag.
− Min plan er at videreuddanne mig inden for ernæring og sundhed, og så tænker jeg, at jeg om måske 15 år, når jeg har fået en del erfaring, gerne vil være faglærer. Så har jeg noget at give tilbage til faget. Jeg havde selv nogle meget passionerede og engagerede lærere, som var rollemodeller for mig. Den faglige stolthed, jeg mødte hos dem, vil jeg gerne selv give videre.
Fedt at opfylde ernæringsbehovet hos særlige målgrupper
Amalie Søndergård-Petersen, 23 år, ernæringsassistentelev hos Mad & Måltider i Aabenraa, som laver mad til ældre borgere. Bliver udlært i januar 2019: