De samlede sundhedsudgifter i Danmark lød i 2022 på i alt ca. 266 mia. kr. Beløbet omfatter både udgifter, der er betalt af det offentlige samt udgifter, der er betalt af husholdninger og af private forsikringer.
Beløbet på de 266 mia. svarer til en ca. en tiendedel af BNP – og sådan har billedet set ud i en længere årrække.
”Sundhedsudgifternes andel af BNP har ligget forholdsvis fast i mange år: Fra 2010 til 2022 har andelen ligget i intervallet 10,6 og 9,4 procent,” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Louise Mathilde Justesen.
Udgifterne er fordelt på mange forskellige aktører på sundhedsområdet med hospitalerne som den største samlede post. Hospitalerne står for 45 procent af landets sundhedsudgifter, svarende til 120 mia. kr. Heraf afholdes 91 procent af udgifterne på somatiske hospitaler og 9 procent på psykiatriske hospitaler.
Udgifter til hjemmepleje, plejehjem og botilbud, dvs. primært udgifter til ældre og handicappede, udgør 21 procent.
45 mia. til praktiserende behandlere
Den næststørste post på 17 procent af sundhedsudgifterne går til de mange forskellige typer af behandlere, som borgere typisk selv opsøger på klinikker, dvs. praktiserende læger, speciallæger, psykiatere, tandlæger, fysioterapeuter, psykologer m.v. Tilsammen stod gruppen af praktiserende behandlere for ca. 45 mia. kr. af sundhedsudgifterne i 2022.
Ud af denne gruppe står tandlægerne alene for omkring 30 procent af udgifterne, svarende til ca. 13,4 mia. kr. Alment praktiserende læger står for en næsten lige så stor del af udgifterne, nemlig 25 procent.
Speciallæger, som fx øjenlæger og hudlæger, står for tilsammen 8 procent. Psykiaterne står for 1 procent af udgifterne til de praktiserende behandlere.
Borgerne betaler selv 13 procent
Størstedelen (85 procent) af de samlede sundhedsudgifter på de 266 mia. kr. blev betalt af det offentlige: staten, regionerne og kommunerne.
De private husholdninger stod for 13 procent af udgifterne. Den sidste rest på 2 procent blev betalt af sundhedsforsikringer.
Denne fordeling af finansieringen af sundhedsudgifterne har ligget fast siden 2010.
