Følgende er en afskrift af FOA's debatindlæg på Altinget d. 12. juli.
Vi ved reelt stadig ikke, hvad der lå bag, men oplysningen om, at den formodede gerningsmand var "kendt i psykiatrien," har sat fokus på et overset område i vores sundhedssystem. Et nødvendigt fokus.
Samtidig oplever vi en naturlig trang til at finde hurtige løsninger og tiltag, der måske kan forhindre en gentagelse af tragedien. Det er fuldt forståeligt, men også farligt.
Vi må for alt i verden ikke tabe mulighederne i det fornyede fokus på forholdene i psykiatrien ved at forfalde til hurtige, smarte løsninger. Oplysningen om, at den 22-årige, formodede gerningsmand få minutter før angrebet forgæves ringede til en privat hjælpeorganisation, har for eksempel ført til et forslag om at oprette en akuttelefon for mennesker med psykisk sygdom på linje med 112.
Der er såmænd et sympatisk forslag, men hvad skal det hjælpe de mange med en psykisk diagnose, som mangler reel hjælp? Skal 15.000 psykisk udfordrede gribe telefonen, hvis og navnlig når de føler sig svigtet? For så kan jeg love, at de får travlt.
Vi skal ikke falde i gryden med de nemme løsninger. Vi har brug for en omfattende løsning. Og vi har faktisk allerede retningen. Der ligger et omfattende og fornuftigt forslag fra Sundhedsstyrelsen, som bare venter på, at regering og folketing vågner op, og kommer i gang.
Det er politikerne, der er farlige
En tragedie som den, som vi oplevede i Field's i København, er – hvis den skyldes svigt i psykiatrien – gudskelov meget sjælden, hvis ikke enkeltstående. Men derfor er problemerne i psykiatrien hverken små eller få.
Lad mig give et par billeder af den virkelighed, FOA's medlemmer og ikke mindst de brugerne af det psykiatriske system og deres pårørende kæmper med: I 1980 var 300 mennesker med psykisk sygdom idømt en form for behandlingsdom. I 2018 var det tal steget til 4.250.
Udviklingen er ikke ukendt i andre lande, men ingen steder stiger antallet så stejlt som i Danmark. I socialpsykiatrien har vi siden 2012 oplevet, at seks medarbejdere på bosteder er blevet dræbt, og ofte har gerningsmændene psykiatriske diagnoser blandt deres komplekse problemer. En undersøgelse blandt FOA's medlemmer viser, at fire ud af ti ansatte i psykiatrien inden for det seneste år har været udsat for fysisk vold.
Retspsykiater og tidligere formand for Dansk Psykiatrisk Selskab Gitte Ahle har for Justitsministeriet lavet en af de største undersøgelser af kriminalitet blandt mennesker med psykisk sygdom.
Dengang gennemgik de 218 sager fra 2016 og konkluderede, at ud af de 13 sager om drab og drabsforsøg, der havde været, kunne 11 have været undgået, hvis gerningsmanden havde fået tilstrækkelig behandling.
Her er det vigtigt at understrege, at kriminalitet stadig er sjælden blandt mennesker med en psykiatrisk diagnose. Og voldelig kriminalitet yderst sjælden. Det er i virkeligheden ikke de mennesker, der kæmper med psykiske lidelser, der er farlige – det er de politikere, der ikke har handlet i de sidste ti år.
Kom i gang med psykiatriplanen
Det typiske offer for svigt i psykiatrien er den psykisk udfordrede og vedkommendes pårørende.
Nogle mennesker, som har det rigtig dårligt, oplever at blive indlagt, udskrevet og indlagt igen gang på gang, fordi den hjælp, som vi tilbyder, ikke slår til. Det er uværdigt for den enkelte, at vi ikke kan give dem det rette tilbud og – og for samfundet betyder de mange genindlæggelser et massivt pres på behandlingspsykiatrien.
Mange mennesker med flere diagnoser oplever alt for ofte ikke at modtage et samlet behandlingstilbud, fordi en psykisk lidelse behandles i regionen, mens et misbrug behandles i kommunen.
Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen siger det lysende klart i det faglige oplæg til psykiatriplan, som de præsenterede i januar: "Den indsats, vi i dag tilbyder, er præget af manglende sammenhæng, utilstrækkelig kvalitet og mangelfulde indsatser. Hvis vi skal komme den markante ulighed til livs og gøre en mærkbar forskel for mennesker med psykiske lidelser, er det et sygdomsområde, som skal prioriteres de næste mange år".
