Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Godt nyt til 200.000 danskere: Nu bliver tilskuddet hurtigere 100 procent

Velfærd

15/04/2023 10:42

J. Bøgen

Har du lagt mærke til, at det blev ændret før påske?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Grænsen for, hvornår man får 100 procent i tilskud fra sygesikringen, blev nemlig lige før påske sænket som et led i en politisk aftale om inflationshjælp.

Den tilskudsberettigede medicin bliver nu helt gratis, når man har nået en CTR-saldo på 11.570 kr. mod før 20.636 kr.

Det svarer til, at den maksimale årlige egenbetaling for medicin sænkes fra 4.435 kr. til 3.075 kr. - altså en reduktion på 1.360 kr.

Tilskuddet fra sygesikringen stiger gradvist, jo mere medicin man bruger inden for sit tilskudsår. Det når 100 procent, når man har købt medicin for mere end 11.570 kr.

For børn og unge under 18 år svarer det nye loft over egenbetalingen til en saldo på 16.220 kr.

Det skriver Danmarks Apotekerforening.

Sådan kan du se, om det gælder dig

Det kan virke ulogisk, at børn skal have købt mere medicin for at ramme egenbetalingsloftet. Årsagen er, at de får 60 procent tilskud fra start, hvor voksne selv skal betale hele udgiften de første 1.045 kr., før det graduerede tilskud træder i kraft. Egenbetalingen bliver derfor den samme.

Hvis man henter appen ’apoteket’, kan man her se, hvor stort beløb man har købt medicin for, og hvornår tilskudsåret udløber. Oplysningerne står også på apotekets bon.

Inflationshjælpen skal komme de borgere til gode, som er økonomisk hårdest ramt af den stigende inflation.

Det forventes, at de ændrede tilskudsgrænser vil påvirke omkring 2.200 børn og 200.000 voksne, der alle har et stort medicinforbrug, og som rammer det sænkede loft for egenbetaling i indeværende år.

Omkring to tredjedele er førtidspensionister eller folkepensionister, og resten er personer med en eller flere kroniske sygdomme.

De sænkede tilskudsgrænser trådte i kraft 3. april og gælder for resten af 2023. Ændringen er et led i den inflationspakke, som regeringen vedtog 10. februar sammen med Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige.

Her blev man enige om at afsætte 125 mio. kr. til at sænke den maksimale egenbetaling for medicin resten af året.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.