Kommunerne har gearet markant op, når det gælder innovation. Siden kommunalreformen trådte i kraft den første januar 2007 har 60 procent af kommunerne nemlig oprettet innovationsenheder, der har til opgave at tænke nyt og gribe velfærdsopgaven an på nye måder.
Læs mere fra COI
Center for Offentlig Innovation deler viden og erfaringer på DenOffentlige.
Vil du også præge den offentlige debat, så bliv redaktør for eget indhold så kontakt os.
Det viser en ny særkørsel, som Center for Offentlig Innovation har lavet.
”Et af de vigtige argumenter for kommunalreformen var jo større faglig bæredygtighed. Kommunalreformen betød, at en del kommuner blev til større enheder, så flere kompetencer blev samlet. Og det har givet flere kommuner de faglige muskler til at satse strategisk på innovation,” siger analysechef i COI, Ole Bech Lykkebo.
Syv år med innovation i Ikast-Brande
I Ikast-Brande kommune har kommunaldirektør Henning Hansen været med hele vejen fra de tre kommuner Ikast, Brande og Nørre Snede blev sammenlagt ved kommunalreformen i 2007.
Ifølge kommunaldirektøren betød kommunalreformen, at kommunerne stod overfor mere komplekse velfærdsopgaver – og derfor blev nødt til at angribe problemerne på nye måder.
”Der var ikke mange, der arbejdede med innovation, da vi begyndte at arbejde fokuseret med det i 2010. Der er ingen tvivl om, at omfanget, systematikken og metoderne inden for innovation er langt mere omfattende i dag end i de foregående ti år,” forklarer Henning Hansen.
De Politiske Innovatører
De første par år efter reformen og sammenlægningen blev i Ikast-Brande kommune brugt på at få den kommunale organisation på plads. Derfor satte Ikast-Brande gang i innovationsarbejdet i 2010, hvor kommunen stod over for at skulle spare 6-7 procent på driftsbudgettet. Det førte til, at kommunen formulerede en vision om at blive en mental frikommune:
”Der indså vi, at vi ikke bare kunne lave et traditionelt sparekatalog, som vi plejede at gøre. Vi måtte forsøge at gøre noget nyt. Og derfor valgte vi, at vi ville være en mental frikommune i en erkendelse af, at vi ikke kunne løse kommunens problemer med den samme tænkning, som havde skabt den,” siger Henning Hansen.
Og derefter blev vision til konkret handling, hvor kommunen investerede i kompetenceudvikling af medarbejderne, der skulle uddannes i kreative ideudviklingsforløb, konceptudvikling og i at omsætte og implementere de nye ideer og løsninger.
Henning Hansen oplevede også, at han selv måtte ændre sin tilgang som leder:
”Jeg har indset, at jeg som leder skal stille flere spørgsmål end jeg giver svar. Hvis jeg kommer med en løsning, kan jeg få den gennemført på grund af min stilling, men jeg bliver højst sandsynlig klogere af at stille spørgsmål inden vi handler,” siger Henning Hansen.
Innovation for milliarder
Ikast-Brande er langt fra den eneste kommune med et stærkt strategisk fokus på innovation. En spørgeskemaundersøgelse fra Center for Offentlig Innovation viser, at innovationsindsatsen i et udsnit af landets kommuner løber op i 120 millioner kroner.
Analysechef Ole Bech Lykkebo skønner, at beløbet for hele landet kan være i størrelsesordenen 2-300 millioner kroner.
Innovationsafdelinger og enheder er historisk set beslægtede med forsknings- og udviklingsafdelinger, der blev ’opfundet’ i den private sektor. Og før kommunalreformen i 2007 fandtes der stort set ikke nogen innovationsenheder i det kommunale landskab.
Men i dag har de kommunale innovationsenheder ret forskellige tilgange, forklarer Ole Bech Lykkebo. Så hvor Ikast-Brande tænker innovation på én måde, kan andre kommuner gribe innovation an på en anden måde og have et anderledes fokus.
”Innovation er ikke en fast størrelse. Det organiseres forskelligt fra kommune til kommune. Nogle kommuner har fokus på velfærdsteknologi og OPI, og tænker derfor innovationen sammen med indkøbsfunktionen. Andre steder vokser innovationen sammen med HR, fordi medarbejdes ideer og kompetenceudvikling vægtes højt. Atter andre kommuner bygger enhederne op fra bunden ud fra design tænkning,” siger Ole Bech Lykkebo.
Innovation er metode til at knuse problemer
Et stærkt argument for kommunalreformen var, at større kommunerne kunne løfte flere opgaver bedre, og derfor blev en række kommuner sammenlagt. Derved faldt antallet af kommuner fra 271 kommuner til 98.
Henning Hansen genkender argumentet:
”Størrelsen har spillet en rolle på den måde, at flere kompetencer er blevet samlet. Og det har givet større kapacitet til f.eks. at kunne håndtere større innovationsforløb og velfærdsudfordringer,” siger Henning Hansen.
Han tror, at innovation som metode er kommet for at blive og er en central måde at løse problemer på.
I kommunen arbejder de i øjeblikket med et eksperimentarium for socialt ansvar, hvor kommunen har udbudt rengøringen til et privat firma med en klausul om at tage et socialt ansvar for at hjælpe kommunens borgere med sociale problemer i job.
”Det er slet ikke slut med innovationsarbejdet Det bobler rundt omkring. Verdens kompleksitet har kaldt på nye måder at løse velfærdsopgaverne på. Vi har hverken opbakning eller råd til at fortsætte på samme måde som tidligere. Og den forbindelse har innovation været et meget vigtigt håndtag, som jeg ser som en helt integreret del af det af drive velfærd,” siger Henning Hansen.
