123 værter og praktikanter klar til innovationspraktik

Velfærd

23/08/2017 13:00

Paul Sauer

For tredje år i træk er der matchet praktikanter og værter på tværs af hele den offentlige sektor.
Alt fra skolelærere til kommunaldirektører har tilmeldt sig tredje udgave af Innovationspraktikken. I alt er der lavet 82 match mellem praktikanter og værter fra alle dele af landet – hele vejen fra Frederikshavn til Bornholm.  

Læs mere fra COI

Center for Offentlig Innovation deler viden og erfaringer på DenOffentlige.

Læs mere fra COI lige her.

Vil du også præge den offentlige debat, så bliv redaktør for eget indhold så kontakt os.

”Både kommunale og statslige medarbejdere og arbejdspladser inviterer indenfor eller drager ud i landet for at lære nyt om andre og om sig selv,” fortæller projektleder for Innovationspraktikken, Maja Brita Hauan.   Læs: Praktikvært: Innovationspraktik gjorde mig klogere på mit arbejde   Indtil videre tager 51 værter i hele landet imod 72 praktikanter i uge 37, og og et par yderligere match kommer løbende til.    Forventningsafstemning giver værdi i praktikken   De matchede værter og praktikanter møder hinanden til workshops i næste uge. Her får både værter og praktikanter input til, hvordan de kan planlægge et værdifuldt praktikforløb, så man får det bedste ud af praktikken – både før, under og efter.   Læs: Dragør Kommune vil i Innovationspraktik  

Innovationspraktik

Hvert år er Center for Offentlig Innovation facilitator for innovationspraktik i hele landet.

Læs meget mere om praktikugen på temasiden her

”Ofte får praktikanter og værter det bedste ud af praktikken, når de sammen har forventningsafstemt og sat et mål for, hvad de vil have ud af innovationspraktikken. Det kan være, at de vil have et nyt netværk, inspiration eller vil have en konkret løsning ud af praktikken,” siger Maja Brita Hauan.    Begyndelsen på et varigt bekendtskab   Mødet mellem praktikant og vært er første skridt til dét, der kan blive et varigt bekendtskab, som kan bruges til inspiration eller til at sprede værdifulde løsninger fra en offentlig organisation til en anden.   ”Vi kan se i evalueringerne, at praktikken skaber varige relationer. Størstedelen har fortsat kontakt et halvt år efter praktikken og oplever, at det er nemt at ringe og spørge om hjælp og sparring. Det giver gode netværk for udvikling og deling af gode løsninger på tværs af de offentlige arbejdspladser. Og det er jo lige præcis dét, vi gerne vil opnå med praktikken,” siger Maja Brita Hauan.   Læs: Innovationspraktik gav ideer og netværk på tværs af region og kommune   Værter fra hele landet   Et udpluk af de mange spændende værter er: Aalborg Kommune, Dragør Kommune, Kolding Kommune, Bornholms Regionskommune, Meyers Madhus, Vejle Kommune, Albertslund Kommune, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Institut for Blinde og Svagsynede, Det kongelige Bibliotek, Århus kommune, Hedensted kommune, Center for Innovation i Århus, Ishøj kommune, DSB Digital Labs og mange flere.   Læs: Dansk magisterforening indgår partnerskab om innovationspraktik: En unik mulighed for vores medlemmer   Innovationspraktikken afholdes hvert år i uge 37. Alle kommunalt og statsligt ansatte kan deltage i Innovationspraktikken, der har til formål at gøre det nemmere at få inspiration, netværk og nye ideer på tværs af den offentlige sektor. 

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.