8 myter om den offentlige sektor

"Innovation er et fremmedord i den offentlige sektor." "Offentligt ansatte er forandringsresistente." "Hvis den offentlige sektor var en bil, var den en Ford T."

De kække oneliners om den offentlige sektor er mange. Det samme er myterne om offentlig innovation.

De fleste baserer sig på anekdoter, synsninger og enkeltfortællinger om, hvad én engang har oplevet. De kan hver for sig godt have noget sandt i sig. Men de kan også godt trænge til et faktatjek.

Overser virkelige problemer

Anekdoter og enkeltsager er et dårligt grundlag at træffe beslutninger ud fra. Man risikerer at bruge ressourcer på ikke-problemer og overse de virkelige, måske fremtidige problemer. Det er et dårligt udgangspunkt for den helt nødvendige dialog om, hvordan den offentlige sektor skal udvikle sig og blive mere fremtidssvarende.

Heldigvis findes der mange nuancer i debatten. Men myterne og skandalehistorierne er alt nok til at give spontane reaktioner og sætte brand i en shitstorm, der kan fylde mediernes facebooksider med en herlig masse trafik. Og kalde på hurtig politisk handling. Men løsningerne – finder vi dem på den måde? Næppe.

Dialog er nøgleordet. I hvert fald kender vi ikke til ret mange udfordringer, der er helt sikre svar på. Men det forhindrer vel ikke, at vi søger det bedst mulige grundlag for en nuanceret samtale?

Skiller myter fra realiteter

I 2015 gik Center for Offentlig Innovation sammen med Danmarks Statistik i gang med at skille myter fra realiteter. Resultatet – Innovationsbarometeret – kom for første gang i bogform i 2016, hvor Danmark blev det første land i verden med en officiel statistik over offentlig innovation.

Siden er vi for længst gået i gang med at dele og bruge resultaterne af anden udgave af Innovationsbarometeret. Tit bliver tallene hevet ud af hånden på os og brugt af mange forskellige aktører – til undervisning, forskning, konsulentydelser, til legitimering af nogle beslutninger, og til kritik af andre. Det er fint, for en statistik er et offentligt gode, vi alle sammen ejer. Senest har vi udgivet bogen NYT SAMMEN BEDRE, en håndbog om innovative samarbejder i den offentlige sektor, hvor vi har givet ordet til knap 100 af de mange forskellige offentlige og private aktører, der har erfaringer med og holdninger til innovationen i den offentlige sektor.

De nye tal kaster endnu engang nyt lys på de mange myter. Myterne kan ofte fremføres mere kortfattet end de nuancerede svar. Men vi skal have et ordentligt grundlag at tale ud fra. Her er derfor COI's svar på de otte største myter om innovation i den offentlige sektor:

1. Den offentlige sektor er ikke innovativ

Myten: Den offentlige sektor er stor, tung og bureaukratisk. Medarbejderne lider under en nulfejlskultur, fordi risikoen ved at gøre noget nyt ikke belønnes, mens fejl straffes. I stedet ender man med skrankepaver, der kun tænker på at overholde reglerne for systemets egen skyld. Samtidig tænker politikerne kortsigtet på eget genvalg og skal ikke nyde noget af langsigtet udvikling, der kan ende i møgsager i medierne. Alt i alt forhindrer det den offentlige sektor i at være innovativ.

Sandheden: Fire ud af fem offentlige arbejdspladser – 80 procent– har indført mindst én innovation i perioden 2015-2016. Innovationerne skaber mange former for værdi: Tre ud af fire offentlige innovationer har ført til forbedret kvalitet, mens knap halvdelen har ført til effektivitet. Hver tredje offentlige innovation har ført til borgerinddragelse. Den høje andel innovative offentlige arbejdspladser genfindes i de øvrige nordiske lande, der alle har kopieret det danske Innovationsbarometer.

"Vi kan roligt aflive myten om, at der ingen innovation sker i den offentlige sektor. Men det betyder ikke, at vi kan læne os tilbage. Der opstår løbende nye komplekse problemer, som det kræver innovation at finde svar på," siger analysechef i Center for Offentlig Innovation Ole Bech Lykkebo.

Grafik: 4 ud af 5 offentlige arbejdspladser har indført mindst én innovation i 2015-16.

2. Den private sektor er mere innovativ end den offentlige sektor

Myten: Private virksomheder er piskede til at være innovative for at overleve markedskonkurrencen. Innover eller dø. Og derfor er den private sektor langt mere innovativ end den offentlige sektor, der mangler markedskonkurrencen og de økonomiske incitamenter til at tage en risiko. Men hvor der til gengæld er en masse konserverende regler, som forhindrer nytænkning.

Sandheden: Langt de fleste store, gamle virksomheder og nye vækstvirksomheder er fantastisk innovative. Og det er en utrolig vigtig driver for eksport, vækst og velstand. Og ja, markedskonkurrencen er den vigtigste driver for privat innovation. Det fortæller innovationsstatistikken for den private sektor. Men statistikken fortæller også, at mange andre virksomheder slet ikke er innovative. Andelen af innovative danske virksomheder lå ifølge Danmarks Statistik i 2016 på 44 procent. Den har ligget stabilt mellem 41 procent og 47 procent siden 2007. Så selv om markedskonkurrencen er en væsentlig driver for de mange vækstskabende innovationer i den private sektor, overlever mange virksomheder med gamle varer på hylderne.

"Innovationen i den offentlige sektor sker tit på andre præmisser og af andre grunde end i den private sektor. Offentlig innovation er oftere drevet af politiske beslutninger og eksternt samarbejde end af markedskonkurrence. De konkrete innovationer og den værdi, de skaber, er også forskellige i de to sektorer. Derfor kan man ikke sammenligne de 44 procent private innovative virksomheder med de 80 procent innovative offentlige arbejdspladser. Men man kan heller ikke sige, at den private sektor som helhed er langt mere innovativ end den offentlige sektor, alene fordi markedskonkurrence dér er sjældnere. Med den viden kan vi roligt kravle op fra skyttegravene. Der er stadig meget, den offentlige sektor kan lære af den private sektor, og tallene viser tydeligt værdien i offentligt-privat samspil om innovation. Men at slå sig selv på brystet og hævde, at den ene eller den anden sektor er bedst, skaber ingen nye løsninger," siger analysechef i COI Ole Bech Lykkebo.

Grafik: Andelen af innovative danske virksomheder lå i 2016 på 44 procent.

3. De offentligt ansatte er imod forandring

Myten: Den offentlige sektor er gennemsyret af selvbevidste fagprofessioner, vanedyr med lønmodtagermentalitet, stærke fagforeninger og hundredevis af forskellige overenskomster, der regulerer stort og småt. Så der vil altid være stærk modstand mod enhver forandring og innovation i den offentlige sektor. I forvejen bryder vores stenalderhjerner sig ikke om forandringer. Men helt slemt bliver det, når man som i den offentlige sektor udstyrer medarbejderne med rettigheder og magt til at forhindre enhver udvikling.

Sandheden: Vi kan ikke afvise, at nogle af de ovenstående faktorer nogle gange er i spil. Men vi kan sige, at det samlede billede ser ganske anderledes ud: Alle former for fagligheder kan bidrage til innovationsprocesser. Medarbejderne spiller en nøglerolle i ni ud af ti offentlige innovationer. Konkret ved at igangsætte og fremme innovationerne. I de tilfælde fører innovationsprocesserne oftere til højere kvalitet.

"Vi har helt anonymt spurgt de offentlige ledere om den rolle, deres medarbejdere spiller i innovationen. Vi fik kritik for, at det gav lederne en ensidig og 'gratis' adgang til at brokke sig over medarbejderne. Resultatet blev et andet. Innovationen står på et fundament af engagement, nysgerrighed, faglighed og lav magtdistance," siger analysechef i COI Ole Bech Lykkebo.

Grafik: Ni ud af ti offentlige innovationer har medarbejderne i en nøglerolle.

4. Den offentlige sektor genopfinder dybe tallerkener

Myten: De offentlige arbejdspladser sidder hver for sig og genopfinder den dybe tallerken. Der er 98 kommuner og fem regioner, og de har helt identiske opgaveporteføljer, de ser helt ens ud, har alle sammen borgere og virksomheder, de skal betjene – og alligevel ser vi hele tiden, at de opfinder løsninger på de samme problemer.

Sandheden: Næsten 3 ud af 4 løsninger i den offentlige innovation er genbrug af andres løsninger. De helt nye innovationer tegner sig kun for 18 procent af tilfældene. Og de kopierede og tilpassede innovationer skaber ofte også værdi. Så det dominerende billede er: Den offentlige sektor genbruger i vid udstrækning hinandens løsninger.

"Selvom det er en udbredt myte, så sidder offentlige arbejdspladser ikke hele tiden og opfinder løsninger på de samme problemer. Og det er godt. For at genbruge et citat fra Region Sjællands adm. direktør, Jens Andersen: Vi har erkendt, at vi ikke selv behøver opfinde alle dybe tallerkener. Det er fint at stable de bedste af de dybe tallerkener, som andre har opfundet," siger relationschef i COI Majken Præstbro.

Grafik: Næsten 3 ud af 4 offentlige innovationer er genbrug af andres løsninger.

5. Den offentlige sektor lider af 'not invented here'-syndromet

Myten: 'Not invented here'-syndromet – afvisningen af andres løsninger alene fordi, det er udviklet andre steder – findes i høj grad i den offentlige sektor. Det kan godt være, at offentlige arbejdspladser genbruger, men man hører meget tit, at en kommune selv har opfundet noget, selvom det allerede findes et andet sted i landet. Så jeg tror ikke på, at de er gode til at kopiere hinanden.

Sandheden: Der kan være en pointe i, at offentlige arbejdspladser har større tilbøjelighed til at tilpasse andres løsninger, end de har til at lave tro kopier. Vi kan se, at kun 15 procent af arbejdspladserne kopierer andres løsninger direkte. Man har måske en tendens at overvurdere, hvor særlige man er, og dermed overvurderer man også behovet for at tilpasse en løsning til sin egen kontekst.

"Vi har udviklet Spredningsguiden som en hjælp til at genbruge andres løsninger. Et vigtigt princip i den er, at man først prøver løsningen af for at kunne afgøre, hvordan den fungerer hos sig selv. Så kan man vurdere, om man kan kopiere den, eller om man er nødt til at tilpasse noget, udelade noget eller helt nyudvikle et element. Dermed kan man springe over, hvor gærdet er lavest, og gøre det samme gode for sine egne borgere som dem, man genbruger fra," siger relationschef i COI Majken Præstbro.

Grafik: Kun 15 procent af innovationerne er direkte kopier af andres løsninger.

6. Digitale platforme er den mest effektive måde at sprede innovation

Myten: Der koster nærmest ingen ressourcer at sprede din viden og dine gode løsninger world wide. Hvis du lægger dine innovationer på en hjemmeside, kan andre let finde dem og lade sig inspirere af dem. På den måde er hjemmesider med gode cases og portaler med det fulde overblik over innovationslandskabet den mest effektive måde at sprede innovationer på. Og vi skal jo spare penge i det offentlige, det er jo skattekroner, vi bruger.

Sandheden: Adspurgt ad hvilke kanaler, offentlige medarbejdere og ledere hørte om løsningen, som de er inspireret af eller har kopieret, svarer kun 11 procent, at de hørte om løsningen via hjemmesider og nyhedsmails, 8 procent via sociale medier og 8 procent via omtale i nyhedsmedier. Det på trods af, at hele 50 procent af de innovatører, der har forsøgt at sprede innovation, svarer, at de har forsøgt at sprede den via egen hjemmeside og nyhedsmails, mens 23 procent har forsøgt at sprede via omtale i nyhedsmedier og 23 procent via sociale medier.

"Der er en modsætning mellem det, vi tror, der virker for andre, og det, der virker for os selv, når vi lader os inspirere af andre. Måske har det noget at gøre med, at det er mere legitimt på en arbejdsplads at publicere indhold på hjemmesider end at rende rundt til netværksmøder hele tiden. Men vores tal viser, at det er de fysiske møder – personlige netværk, deltagelse i konferencer eller gennem ansatte på egen arbejdsplads – der virker," siger relationschef i COI Majken Præstbro.

Grafik: Et mindretal har hørt om den nye løsning via digitale platforme.

7. Økonomisk pres er altid godt for innovationen

Myten: Et ydre økonomisk pres er godt for innovationen. Det holder folk på tæerne og skaber en brændende platform for forandring. Nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde. Hvis ressourcerne er rigelige, bliver vi omvendt dovne og hviler tungt på laurbærrene.

Sandheden: Både og. Økonomisk pres kan rent faktisk fremme innovationsprocessen. Det forekommer i 23 procent af de offentlige innovationer. Men i andre 36 procent af innovationerne hæmmer begrænset økonomi omvendt innovationsprocessen. Ud af en lang liste af forskellige faktorer er begrænset økonomi tilmed den faktor, som oftest hæmmer. Det er altså ikke sort/hvidt, og man kan ikke uden videre sige, at økonomisk pres altid er fremmende for innovation i den offentlige sektor.

"Økonomisk pres kan nogle gange stemme sindene for forandring. Men innovation er krævende at føre helt i mål. Det er ikke nok at workshoppe sig til en idé. Der skal bruges tid og nogle gange penge for at føre processen helt igennem til implementering i driften. Og her ser vi, at det halter lidt. Hvis en projektorganisation eller en puljebevilling trækkes væk for hurtigt, kan man ende med at investere uden at høste," siger analysechef i COI Ole Bech Lykkebo.

Grafik: I 36 procent af innovationerne er begrænset økonomi en hæmmer.

8. Danmark er foran, når det gælder offentlig innovation

Myten: Der findes også en myte internt i den offentlige sektor – at Danmark ligger forrest, når det gælder offentlig innovation. Vi har stort fokus på udvikling, og vi er verdensmestre i digitalisering. Vi skal satse på robotteknologi, og vi er allerede virkelig langt i Odense. Vi får hele tiden besøg af andre lande, som vil høre om vores arbejde.

Sandheden: Ja, FN har faktisk kåret Danmark som verdens bedste til offentlig digitalisering. Men når det gælder offentlig innovation generelt, er alle de øvrige nordiske lande lige så hyppigt innovative som Danmark. Vi er ikke engang nordiske mestre.

"Det er ikke længere kun Silicon Valley og Kina, vi halser bagefter. De andre nordiske lande er mindst lige så langt fremme og er lige nu ved at overhale os indenom og opruste på innovationsfronten både praktisk og politisk, systemisk og med støtteordninger. I Finland har regeringens indsats for eksperimenter båret frugt, så næsten alle arbejdspladser nu eksperimenterer, viser deres kopi af vores Innovationsbarometer. Norge er i gang med en stortingsmelding om innovation. Sveriges statslige fond, Vinnova, støtter offentlig innovation i stor stil og har stor viden om emnet. Inden vi helt taber modet, skal vi dog huske at vi er gode til at sætte borgerne og samarbejdet i centrum for innovation i Danmark. Det skal vi bygge på, når vi forhåbentlig også her tager innovationen til det næste niveau," siger relationschef i COI Majken Præstbro.

Grafik: Danmark er ikke nordiske mestre, når det kommer til offentlig innovation.

Find flere tal, fakta og statistikker på Innovationsbarometerets hjemmeside her >

OM OFFENTLIG INNOVATION

• Offentlig innovation er at gøre noget nyt i den offentlige sektor, som skaber værdi. Innovationen skal være ny for arbejdspladsen selv, men kan være brugt af andre.

• Værdien af offentlig innovation kan have flere former: indfrielse af politiske mål, stigende effektivitet, højere kvalitet, styrket demokrati eller øget medarbejdertilfredshed.

• Innovation kan være nye eller væsentligt ændrede serviceydelser, produkter, organisationsformer og processer eller måder at kommunikere med omverdenen på.

• Innovationsbarometeret er verdens første officielle statistik om offentlig innovation. Statistikken bliver lavet i samarbejde mellem Center for Offentlig Innovation og Danmarks Statistik. Undersøgelsen bygger på svar fra 2.363 kommunale, regionale og statslige arbejdspladser af alle slags, svarende til hver sjette offentlige arbejdsplads. Første udgave af Innovationsbarometeret udkom i 2015. Læs mere og find tal og fakta på Innovationsbarometerets hjemmeside: innovationsbarometer.coi.dk
•