Den kærlige kommune er blevet konkret: Borgere og politikere har skabt et nyt “vi”

- Jeg tror mange ønsker at blive inddraget endnu mere, men på en måde, så det ikke fjerner kommunens ansvar for kerneopgaverne.

Sådan siger Tina Lindbæk om den kærlige kommune, som også hedder Aarhus. Hun er en af de borgere, der tog imod en invitation fra kommunen om at udvikle en ny medborgerskabspolitik.

Dermed er det kærlige blevet konkret politik, og kommunen har lagt en ny retning for forandring og fornyelse. Aarhus Kommune har nemlig fået en medborgerskabspolitik som skal fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund.

- Vi skal være mere åbne overfor borgernes forslag og mere modige i forhold til at uddelegere ansvar og økonomi til borgerne, siger borgmester Jacob Bundsgaard (S).

- Med medborgerskabspolitikken lægger vi op til, at vi i højere grad skal se kommunen og vores velfærd som et fælles ansvar, siger Hans Skou (V).

Centralt for kommunen er, at at skabe et større engagement hos borgerne for den offentlige maskine skal køre længere på literen. Det handler om bedre muligheder og rammer for frivillige, modet til at eksperimentere i det offentlige system og evnen til at prioritere på tværs af de mange forskellige behov, ønsker og krav, der konstant løber gennem systemet. Hvis det kræver, at reglerne lempes, skal kommunen være parat til at se på det.

”Vi skal sammen øve os i at finde nye løsninger til at udvikle velfærdssamfundet. For at kunne det, skal vi bløde de traditionelle roller op, og gentænke måden, vi møder hinanden på,” lyder det blandt andet i den nye og dermed forpligtende politik.

Stiller krav til borgere og politikere

Borgmester Jacob Bundsgaard erkender, at ordene forpligter.

- For politikere betyder det, at vi ikke i så høj grad skal sidde bag et skrivebord og træffe beslutninger. Vi skal i højere grad op på ølkassen og være dem, der er med til at sætte retning på nogle processer og facilitere dem. Vi skal være mere åbne overfor borgernes forslag og mere modige i forhold til at uddelegere ansvar og økonomi til borgerne, siger borgmesteren, der i bund og grund lægger op til et paradigmeskifte.

- Det skal ikke altid være politikere, der giver de endegyldige svar. Faktisk synes jeg, at den her politik på mange måder lægger op til en politikerrolle, der er langt mere interessant, end den traditionelle, siger Jacob Bundsgaard.

Det er byrådskollegaen Hans Skou (V) enig i. Han peger på, at medborgerskabspolitikken også stiller krav til borgerne.

- Tanken er ikke, at frivillige skal til at overtage kommunale kerneopgaver. Men vi vil meget gerne anspore borgerne til at hjælpe med at få løst nogle af de opgaver, som ikke bliver løst i dag. Det kunne for eksempel være oprydning på havnen eller opgaver af mere social karakter i forhold til nogle af vores ældre medborgere, siger Hans Skou.

Venstre-politikeren forventer derfor også, at medborgerskabspolitiken måske ligefrem kan ændre opfattelsen af kommunen som noget fremmed.

- Vi håber meget, at borgerne vil komme med endnu flere indspark til, hvordan udfordringer kan løses på en smartere måde. Det er jo borgerne der er tættest på hverdagen og dermed også tit dem, der har de mest kreative løsninger. Med medborgerskabspolitikken lægger vi op til, at vi i højere grad skal se kommunen og vores velfærd som et fælles ansvar, fordi vi i fremtiden simpelthen ikke har råd til, at nogen melder sig ud, siger Hans Skou, der var med i det udvalg, som udviklede medborgerskabspolitiken gennem hele 2015.

Et års arbejde lå forud

Kommunen opfordrede 750 tilfældigt udvalgte borgere til at søge om deltagelse i et medborgerskabsudvalg, som skulle være med til at udfordre og inspirere den kommunale praksis omkring borgerinddragelse og medborgerskab.

I alt fik otte byrådspolitikere og otte borgere plads i udvalget, som mødtes 19 gange, før det nedlagde sig selv i december 2015.

På møderne, der alle fandt sted udenfor rådhuset, diskuterede man nye veje for samspillet mellem, på den ene side, de frivillige borgere, foreninger og virksomheder - og på den anden side, kommunen. Medborgerskabsudvalget satte også gang i et stormøde i Aarhus med 300 deltagere samt en lang række middagsselskaber, hvor borgere mødtes for at komme med input til medborgerskabs-politikken.

En af de menige borgere, der deltog i forløbet, var Tina Lindbæk, som endte med at indtage formandsposten for medborgerskabsudvalget. Hun har ikke fortrudt, at hun takkede ja til invitationen.

- Jeg synes, det var et fantastisk initiativ, som der allerede er kommet rigtig meget godt ud af, siger hun og peger på, at debatterne i sig selv har været med til at bevidstgøre mange om, hvad det vil sige at være medborger i et velfærdssamfund.

- Jeg tror mange ønsker at blive inddraget endnu mere, men på en måde, så det ikke fjerner kommunens ansvar for kerneopgaverne. Sådan har jeg det i hvert fald selv, og jeg har været rigtig glad for at kunne bidrage gennem udvalgets arbejde.

Eksperimenterer med borgerbudgetter

Et af de første spæde skridt mod et stærkere fælles ansvar er allerede i gang, nemlig forsøg med borgerbudgettering. Her udfordrer Aarhus Kommune samarbejdet mellem borgere og politikere, fordi borgerne får mulighed for at disponere over en bid af de kommunale budgetter, og dermed selv vurderer, hvordan pengene bruges bedst muligt.

Der er allerede sat flere forsøg i gang, og de finansieres tilmed af fondsmidler.

- Borgerbudgetter kan være med til at skabe en større ansvarsfølelse i forhold til, hvordan pengene bruges, siger Hans Skou.

Jacob Bundsgaard supplerer:

- Jeg ser det største potentiale på de områder, hvor vi kan give ansvaret tilbage til borgeren. Det kunne for eksempel være i forhold til at vurdere, hvad der skal til for at komme i arbejde, siger borgmesteren.

Et eksempel er, at man lader en borger bruge nogle af ressourcerne fra beskæftigelsesindsatsen på at få fjernet sine ansigtstatoveringer. En sag, der vakte opsigt, men ifølge borgemesteren giver mening, fordi det omvendt er meningsløst at bruge løs af offentlige midler uden hensyn til de forhold, der reelt kan skabe resultater.

- Det er et eksempel på noget, som vi ikke traditionelt har givet hjælp til, men som vi nu afprøver. Det understreger, at det er den enkelte borger, der er ekspert i eget liv. Langt hen ad vejen handler det her om, at vi som offentlig virksomhed skal gå et skridt frem sammen med borgeren, hvorefter borgeren selv skal fortsætte, og vi skal så træde tilbage. Målet er, at borgerne i højere grad bliver i stand til selv at løse deres problemer.

Fakta

Se Aarhus medborgerskabspolitik her: www.medborgerskabiaarhus.dk

Aarhus Forfra

Medborgerskabspolitikken er nært forbundet med Aarhus Kommunes satsning på innovation og med debatoplægget Aarhus Forfra, som magistratsmedlemmerne i Aarhus står bag. Debatoplægget, der kan læses her, sigter mod i højere grad at bringe borgeren på banen i forhold til fremtidens velfærd.

Kort om medborgerskabsudvalget

Medborgerskabsudvalget var et midlertidigt, forberedende og rådgivende udvalg - nedsat efter § 17, stk. 4 i den kommunale styrelseslov.

I alt deltog otte borgere og otte byrådspolitikere – heriblandt borgmester Jacob Bundsgaard (S) og Hans Skou (V), der også var næstformand i udvalget.