Verdens første innovationsrådmand er svensk: En del undrede sig over, hvordan det kunne være et politisk spørgsmål

En innovationsfond på 15 mio. kroner årligt. Et mere sammenhængende innovationssystem. Og en fælles strategi om innovation, som alle partier bakker op om.

Det er noget af det, som Innovationslandstingsråd Daniel Forslund har været med til at gennemføre. Han blev valgt ind i landstinget i 2014 og er den første politiker i verden, der har innovation som sit driftsansvar:

"I begyndelsen var der en del, der undrede sig over, hvordan det kunne være et politisk spørgsmål. Det ligger jo langt fra, hvordan man normalt arbejder som politiker. Men allerede efter det første år begyndte holdningerne at ændre sig. Nu har der været en stor kulturændring blandt det politiske lederskab, og selv oppositionspartierne er med til at investere i innovation," siger Daniel Forslund.

Fælles mission og opgave

Vi møder Daniel Forslund på Kungsholmen i Stockholm, hvor Stockholms läns landsting har hjemme.

Stockholms län er Sveriges største og hurtigst voksende region med over 2,3 millioner indbyggere. Hvert år vokser regionen med 35-40.000 indbyggere, og det giver ifølge Daniel Forslund et stigende pres på sundhedssektoren og en efterspørgsel efter nye og smartere løsninger:

"Der har ikke været mangel på enkeltstående projekter omkring innovation. Men der har været mangel på en metodik og på en struktur, der gør det her til en fælles mission og en daglig og fast opgave for landstinget. Jeg vil have, at alle – embedsmænd i administrationen, medarbejdere på sygehusene, politikerne her i huset – føler et mandat til at arbejde med udvikling og innovation. Vi skal hjælpe dem, der vil være med til at drive udviklingen, og belønne dem, der gør det," siger han.

Sammenhæng og lokal støtte

COI besøger Daniel Forslund for at høre om politikernes betydning for offentlig innovation. Og der er ingen tvivl om, at den politiske forankring har en effekt i den svenske hovedstadsregion:

I efteråret 2016 vedtog Stockholms läns landsting for første gang en fælles innovationsstrategi, og tidligere i år blev Sveriges første "Innovationsbokslut" – en slags årsrapport, der mere indgående beskriver landstingets arbejde med innovation– udgivet.

Landstinget har også etableret en helt ny organisation – SLL Innovation – der skal samle og skabe sammenhæng i alle regionens innovationsaktiviteter, og i den forbindelse er der etableret selvstændige innovationsenheder på alle hospitaler, der støtter innovationsarbejdet lokalt og får permanent finansiering fra landstinget.

Der er også skabt en Innovationsfond, der hvert år uddeler 15 millioner svenske kroner til projekter ude på arbejdspladserne, og der er skabt bedre mulighed for testmiljøer på de enkelte sygehuse, ligesom der bliver arbejdet på at kortlægge de barrierer, der forhindrer en innovationsproces.

Som noget nyt indgår innovationsarbejdet også i et internt ledelsesrapporteringssystem, så de enkelte arbejdspladser indberetter, hvordan og hvor meget, de har investeret i innovation, og hvilke effekter det har givet.

Brug for politisk viljestyrke

"Min vision er, at innovation bliver en integreret del af systemet. For det har på en eller anden måde altid været en undtagelse – noget, der er blevet placeret lidt ved siden af alt det andet. Jeg vil have, at innovation bliver en fast del af organisationen i landstinget, så det ikke drives af projektmidler eller med en anden logik end hvad resten gør," siger Daniel Forslund, der har en fortid som chefstrateg i den svenske innovationsmyndighed Vinnova og er valgt ind for partiet Liberalerna.

Han mener, at der er brug for stærk politisk viljestyrke for at sikre, at innovationsprojekter ikke løber ud i sandet:

"Det kræver både beslutsomhed og en masse udholdenhed. Man skal være villig til at holde sin hånd over projekterne – især når det møder modstand og nogen siger 'det skal væk' eller 'det kan vi ikke, det er for svært'. Der er brug for politisk beskyttelse. Og det er svært," siger Daniel Forslund, der samtidig understreger, at det er nødvendigt:

"Vi har været ganske tonedøve. Særligt i den offentlige sektor. Ofte bliver der ikke lyttet særlig meget til alternative idéer, fordi 'vi ved bedst'. Derfor er et af de styrende principper nu også, at man ikke udvikler nye løsninger uden først at inddrage medarbejderne og brugerne. Der skal være fokus på dem, der rent faktisk bruger systemerne. Derfor skal der være en lyttende proces, hvor alle er med til at drive udviklingen – og har mandat til at gøre det," siger han.

Samarbejde om udfordringer

Under maj måneds inspirations- og strategiseminar i Stockholm besøgte COI en række aktører, der arbejder med innovation i den offentlige sektor i Sverige.

Blandt andet SKL – Sveriges Kommuner og Landsting – der fortalte om deres arbejde med den svenske Innovationsguide. Guiden, der består af seks trin, kan i år fejre to års jubilæum og er et støtteværktøj til kommuner, landsting og regioner til selv at arbejde med brugerdreven innovation og servicedesign i deres udviklingsarbejde.

Innovationscoach Ulrika Lundin fortæller om arbejdet med SKL's Innovationsguide.

I tilknytning til Innovationsguiden har SKL lavet et udviklingsprogram, hvor medarbejdere og ledere i den offentlige sektor kan mødes om at arbejde med specifikke udfordringer. I praksis som en del af en række projektgrupper, der mødes tre gange i et forløb på otte måneder.

"Indtil videre har vi haft omkring 700 deltagere i 130 projektgrupper gennem et forløb. De har arbejdet med alt fra kvinders sundhed til selvskade eller manglende deltagelse i skolen – og på forskellige niveauer: Det kan være landsting, region og kommune der arbejder sammen med et ministerium om helt forskellige udfordringer," siger Sara Tunheden, der er projektleder på SKL's Innovationsguide.

Forankret hos ledere og politikere

Hun fortæller, at hver deltager har en coach med erfaring i servicedesign tilknyttet, som kan yde hjælp og støtte gennem hele forløbet. I alt 55 coaches er tilknyttet i et netværk, som alle er ansat i den offentlige sektor og har fået en gratis coach-uddannelse af SKL.

Efter de første pilotforløb har SKL desuden koblet et ledelsesspor og et politikerspor på udviklingsprogrammet. Det er for at forankre innovationsindsatsen helt i toppen, forklarer Ulrika Lundin, innovationscoach i SKL:

"Fra begyndelsen mærkede vi, at det er meget vigtigt at få ledergruppen med for at sikre et mandat. Derfor begyndte vi at stille krav om, at der skulle være deltagere med ledelsesansvar med til møderne. Så lavede vi et lederskabsprogram, hvor lederne deltager parallelt med resten af gruppen og bliver pillet fra i halvanden time for at tale om deres egne udfordringer og behov. På den måde kan vi hjælpe dem til at skabe de nødvendige rammer og forudsætninger for at lede gruppen," siger hun og fortsætter:

"For politikerne handler det om at skabe en forståelse af deres egen rolle. De deltager for sig selv i kortere forløb, hvor de blandt andet skal gennemgå en servicerejse i en case og tale med slutbrugere. Og det bliver ofte en 'aha'-oplevelse. Politikerne indså, at de troede, at de forstod brugerne, men det gør de ikke. Så for dem handler det om, hvordan de kan omsætte den viden i praksis, og hvad de som politikere kan efterspørge. Det interessante er, at deltagerne kommer fra alle politiske partier og aldersgrupper – og flere kommuner er nu begyndt selv at efterspørge uddannelsen."

3,1 mia. kroner om året

Under besøget fik COI også en mere generelt indsigt i SKL's arbejde med offentlig innovation og en introduktion til deres arbejde med sociale investeringer. SKL's innovationsarbejde sker med afsæt i positionspapiret "En innovationsvänlig offentlig verksamhet", som SKL's bestyrelse vedtog i 2015:

"Vores opgave er at udvikle velfærden, så vores samfund får en smartere offentlig sektor, der samtidig fungerer som attraktiv arbejdsgiver og fremmer Sveriges konkurrenceevne. Det gør vi ved at skabe kreative rum, bidrage med viden og kompetencer, teste nye metoder og værktøjer og ved at strække grænser og mindset og indfange effekter og resultater," siger Klas Danerlöv, koordinator for innovationsspørgsmål hos SKL.

COI besøgte også Vinnova, den svenske innovationsmyndighed, der i januar 2018 har fornyet deres samarbejdsaftale om offentlig innovation med netop SKL. Samarbejdet fører bl.a. til en række strategiske initiativer.

Vinnova investerer hvert år 3,1 mia. svenske kroner i forskning og innovation og har innovation i den offentlige sektor som ét af sine ni fokusområder. Både som et sted, hvor der bestilles innovation, og som en aktør, der medskaber nye systemløsninger. For at støtte op om det arbejde beskæftiger Vinnova sig også med innovationsledelse og – blandt andet inspireret af COI's arbejde – med spredning og implementering af offentlig innovation.

Eksperimenter og evaluering

Hos Vinnova hørte COI blandt andet mere om det svenske arbejde med eksperimenter og 'Verklighetslabs'. Og det er noget af den viden, COI er glade for at få med sig hjem fra innovationsmyndigheden, fortæller chefkonsulent i COI Lene Krogh Jeppesen.

Centerleder i COI Pia Gjellerup holder oplæg hos innovationsmyndigheden Vinnova.

"Vi var særligt nysgerrige efter at dykke ned i arbejdet med Verklighetslabs, som er én måde at arbejde med eksperimenter i og ud af den offentlige sektor. Satsningen ligger i forlængelse af Vinnovas tidligere arbejder med idésluser (medarbejderdreven innovation) og kobles også til det nuværende arbejde med testbeds på tværs af sektorer og siloer. Vinnova investerer 25 mio. svenske kroner i 15 Verklighetslabs, og jeg glæder mig til at tage kontakt til Verklighetslab'et i Malmø for at høre mere om deres arbejde i praksis og se, hvad vi kan genbruge i det danske innovationsarbejde med eksperimenter," siger hun og fortsætter:

"Derudover fik vi hos Vinnova indblik i deres arbejde med evaluering og opfølgning på Vinnovas egne aktiviteter og opgaver, hvor især deres nuværende arbejde med at definere public innovation governance som ét af deres fem vidensområder er spændende. Vinnova søger blandt andet at få forskning og praksis til at mødes om at skabe ny viden om, hvordan den offentlige sektor kan deltage i de mange komplekse innovationsprocesser på tværs af siloer og sektorer. Modellen og organiseringen er stadig under udvikling, og det er klar noget, vi skal følge med i."

Styrket nordisk samarbejde

For Jonny Paulsson, programchef i Vinnova, var COI's besøg en kærkommen lejlighed til at styrke det nordiske samarbejde i praksis. Ud over, at Vinnova er en del af den nordiske hub for offentlig innovation, er Jonny Paulsson en del af COI's Innovationsforum:

"I Vinnova har dialogen og samarbejdet med de nordiske nationale offentlige innovationsaktører indtil nu mest været forankret hos mig. Når vi har mere koncentreret tid sammen her i Stockholm, får flere i Vinnova lejlighed til at gå i dialog med COI, og det nordiske innovationssamarbejde får mulighed for at få flere og stærkere rødder," siger han.

Centerleder i COI Pia Gjellerup mener, at besøgene hos innovationskollegerne i Sverige bekræfter, at man – når man går målrettet efter de relationer og aktiviteter, hvor der er store ligheder – finder de positive forskelle, der kan bruges af hinanden:

"Det et er en fin konkurrence, hvor vi hver især skiftes til at finde det, der ligger i front hos den anden part. Med de tætte relationer, vi har opbygget, bliver det lettere at gå direkte til sagens kerne og til hudløst ærligt at fortælle om vanskeligheder og gevinster," siger hun.

Vi lærer af andre arbejde

Centerlederen var især imponeret de hegnspæle, der virkelig er flyttet ved Daniel Forslunds indsats, der kan inspirere og overbevise i Danmark, ligesom det gælder det meget målrettede arbejde med sociale investeringer.

For COI's eget arbejde er det Vinnovas Verklighetslabs og SKL's coach-uddannelse, der rykker helt ind på ønskesedlen:

Programchef i Vinnova Jonny Paulsson viser COI rundt i Vinnovas lokaler.

"Vi skal passe på ikke at forsluge os, for der er selvfølgelig ikke så mange kræfter eller økonomi i COI, men så meget vigtigere er det, at vi lærer af andres værdifulde arbejde," opsummerer Pia Gjellerup.

OM OFFENTLIG INNOVATION

• Offentlig innovation er at gøre noget nyt i den offentlige sektor, som skaber værdi. Innovationen skal være ny for arbejdspladsen selv, men kan være brugt af andre.
• Værdien af offentlig innovation kan have flere former: indfrielse af politiske mål, stigende effektivitet, højere kvalitet, styrket demokrati eller øget medarbejdertilfredshed.
• Innovation kan være nye eller væsentligt ændrede serviceydelser, produkter, organisationsformer og processer eller måder at kommunikere med omverdenen på.
• COI udgiver Innovationsbarometeret. Analyserne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udført i samarbejde med Danmarks Statistik. 2.363 ledere – fra hver 6. offentlige arbejdsplads – har deltaget. Danmark er det første land, der måler innovationen i den offentlige sektor. Inspirationen har været OECD-landenes målinger af innovationen i den private sektor.