Frivillighed – en vigtig vej til bedre velfærd

Fremadskuende kommunalpolitikere omfavner initiativerne, for fremtidens lokale velfærd vil ikke kun blive skabt i kommunalt regi. Den erkendelse, at kommunerne for længst har opgivet monopolet på lokal velfærdsproduktion, rejser en række centrale spørgsmål:

Hvordan understøtter kommunerne ejerskab, engagement og motivation hos de frivillige? Hvordan kan de kommunale medarbejdere fremme frivillighed – uden at gøre de frivillige til ”gratis næsten-medarbejdere”? 

På konferencen Frivillighed 2017, som blev afholdt den 6. september i Odense, satte Socialstyrelsen, Center For Frivilligt Socialt Arbejde og COK fokus på de vigtige overvejelser, faldgruber og erfaringer enhver kommune bør være sig bevidst, når kommunen samarbejder med frivillige initiativer. Omdrejningspunktet for konferencens indslag er, at de kommunale medarbejdere anerkender betydningen af, at borgerne, virksomhederne og de frivillige organisationer får indflydelse – fordi medindflydelse er forudsætningen for motivation og ejerskab, som igen er forudsætningen for produktion af kvalitetsvelfærd.

Det handler om på en helt ny måde at forstå, hvordan kommunerne skaber velfærd og om en erkendelse af, at velfærd i høj grad også bliver skabt uden for den kommunale sektor.

Fællesskaber, partnerskaber og merværdi er nogle af nøgleordene, når landets kommuner i samarbejde med frivillige initiativer skaber velfærd. Tanken er, at kommuner, frivillige organisationer og private virksomheder i partnerskaber udvikler og afprøver modeller, der styrker det lokale fællesskab, skaber mere mangfoldighed og kvalificerer velfærden. 

Flere af landets kommuner er allerede optagede af, hvordan den kommunale medarbejder udvikler sig fra den koordinerende til en mere faciliterende rolle, som understøtter de frivilliges lyst til at tage ejerskab og ansvar. 

Det svære i netop den udvikling er at få kompetenceudviklet de kommunale medarbejdere til at styrke de frivilliges ansvarsfølelse og ejeskabsfornemmelse. Det handler derfor både om at blive mere klar på, hvad det er for opgaver, der egner sig til samspillet mellem traditionelle kommunale myndighedsopgaver og frivillige initiativer. En anden vigtig opgave er at afstemme forventninger til et frivilligt initiativ, her bliver evnen til at kommunikere en central egenskab.

I konsulentrollen skal den kommunale medarbejder navigere mellem forskellige styringsregimer i et politisk defineret felt, hvor de politiske mål ofte ikke er identiske med forventningerne hos hverken brugerne, de fagprofessionelle eller de frivillige. 

For at sikre kvalitet i fremtidens lokale velfærd, som i stigende grad vil blive skabt i samarbejde med frivillige aktører, er det derfor altafgørende, at de kommunale medarbejdere beredvilligt påtager sig en styrket konsulentrolle. En konsulentrolle som på én og samme tid repræsenterer klassisk professionel faglighed, men i lige så høj grad stærke ledelseskompetencer inden for kommunikation, proces, samskabelse og aktionslæring. Sker det, vil ansvars- og ejerskabsfølelsen hos de frivillige og kvaliteten af fremtidens velfærdsproduktion – alt andet lige – vokse. 

Indlægget har været bragt på danskekommuner.dk