På vej mod professionelle læringsfællesskaber

Efter at have deltaget på sidste uddannelsesdag på teamkoordinatoruddannelsen er det tid for refleksion over alt det, vi har hørt og lært på de fem uddannelsesdage. Umiddelbart er der langt flere spørgsmål, end der er svar. Det er nu, der skal dannes et overblik over, hvad der skal ske fremadrettet.

Første uddannelsesdag handlede om teamkoordinatorens rolle. Personligt oplever jeg, og jeg formoder at andre deltagere på uddannelsen har samme oplevelse, at funktionen som teamkoordinater langt hen ad vejen handler om at få de praktiske ting omkring teamet til at fungere.   Behov for mere tid til teamet Som teamkoordinator for specialundervisningsteamet i Slusen oplever jeg, at min rolle retter sig henholdsvis mod samarbejdet i teamet, som fylder den mindste del, og mod den konkrete organisering af undervisningen som den del, der fylder mest.   Jeg indkalder til teammøder og får en dagsorden skrevet og sendt ud i nogenlunde ordentlig tid, men da tiden er knap for os, og alle kollegaer har mange skibe i søen, bruger jeg mest tid på at være helt skarp på, hvad der skal videreformidles til teamet på teammøderne. Det er ikke på nogen måde en ideel form for kommunikation og samarbejde med kollegaerne, men det praktiske med organisering af undervisningen fylder rigtig meget. Umiddelbart oplever jeg, at det er min vigtigste opgave, fordi der uden den helt konkrete planlægning af ‘Hvem skal gøre hvad? Hvornår? Og sammen med hvilke elever?’ Ja, så er der ingen undervisning.   Altså ingen undervisning i Slusen uden at der er lavet indstillinger på eleverne, der er indhentet forældretilladelser, eleverne er testet, deres behov for støtte er vurderet, der er sendt tilbud om undervisning ud til forældrene, der har underskrevet og sendt retur, og indsatsen dokumenteret i elevmapperne. Jeg tester eleverne, organiserer undervisningen mht. antal undervisningstimer, og jeg videreformidler undervisningsopgaverne til mine kollegaer i teamet.

På nuværende tidspunkt går kun en meget lille del af mit arbejde på at mødes med teamet, hvilket er frustrerende, idet min kerneopgave – som jeg ser det – er i samarbejde med mine kollegaer at udvikle et undervisningstilbud, hvor det er sikret, at elevernes behov bliver imødekommet, og at de udvikler sig fagligt.   Alle de opgaver, jeg varetager, er vigtige. Men jeg må også konstatere, at hvis ledelsen ønsker et fagligt løft i den undervisning, eleverne modtager, så skal der gives mere tid til, at vi kan drøfte kerneopgaven i teamet og tid til, at vi kan udvikle på undervisningsdelen.   Det kræver, at vi i teamet får bedre muligheder for at udvikle os sammen som team. Det fordrer tid at arbejde sammen i et professionelt læringsfællesskab. Vi fagprofessionelle vil gerne udvikle os – og udvikle på kerneopgaven – og vi har rigtig meget at byde på, men det skal prioriteres fra ledelsens, og ikke mindst fra politisk side.   Rammerne for et udviklingsarbejde og for det professionelle læringsfællesskab skal skabes. Skal vi udvikle på fagligheden, skal rammerne give mulighed for det. Både lærere og pædagoger i skolen har fagligheden med sig, men der skal gives tid til udvikling. Langt hen ad vejen kæmper de fleste af os med at nå bare det mest nødvendige i dagligdagen.

Jeg ser et skisma i, hvad jeg oplever rollen som teamkoordinator indeholder her og nu, og hvad jeg selv oplever kunne være min rolle som teamkoordinator og dermed som facilitator for en udvikling, hvor kerneopgave og faglighed kommer i fokus. Jeg synes, at jeg under teamkoordinatoruddannelsen har fået øjnene op for, hvad der er muligt at bidrage med som teamkoordinator. Så jeg mener, at mine næste skridt retter sig to steder hen.   Ledelsen skal i tale Vigtigst her og nu er det at få ledelsen i tale, hvilket jeg også mener, at uddannelsen lægger op til. Jeg har brug for, at min rollebeskrivelse som teamkoordinater bliver tydelig og viser, hvilke forventninger skolens øverste ledelse har til det arbejde, jeg skal udføre som teamkoordinator. Vil lederne give os udviklingsopgaver? Eller vil de blot have os til at koordinere det praktiske?   Jeg ser store muligheder for at udvikle teamene til et professionelt læringsfællesskab, der sætter fokus på faglighed og på kerneopgaven: elevernes læring.   Som opfølgning på teamkoordinatoruddannelsen, som er sat i værk af Tønder Kommune, håber jeg, at vores skoleledelse vil vise ambitioner og vilje til i et samarbejde med teamkoordinatorerne at udvikle teamene på skolerne til professionelle læringsfællesskaber, og at vi som teamkoordinatorer får den legitimitet, der er nødvendig.   Konkret vil jeg holde min nærmeste leder op på, at skal vi udvikle teamene, så må rammerne for teamkoordinatorens arbejde og rolle afklares og opgaverne præciseres, så de afspejler intentionerne om at udvikle professionelle læringsfælleskaber. Samtidig må der skabes mulighed for, at vi som teamkoordinatorer kontinuerligt kan sparre med ledelsen.   Fokus på pædagogisk indhold Mit næste konkrete skridt som teamkoordinator i relation til teamet og mine kollegaer er at afsætte mere tid til teammøderne, helt konkret insistere på, at vi mødes oftere. Jeg vil arbejde på, at vi får fokus på det pædagogiske indhold, så både elevernes læring og udvikling samt refleksioner i forhold til udviklingen som team og fagprofessionelle kan komme på dagsordenen. Vi må drøfte, hvordan vi fremadrettet ser muligheder for at udvikle teamet til et professionelt læringsfællesskab. Jeg håber, at planlægningen af det nye skoleår vil tage højde for, at vi får den nødvendige tid til dette.   Jeg har på teamkoordinatoruddannelsen fået en lang række redskaber med i bagagen, som jeg ønsker at gøre brug af til en positiv udvikling i teamet.   Jeg kunne nævne en hel række værktøjer, men jeg mener også, det er vigtigt at bevare overblikket og sikre mig, at jeg har mine kollegaer med i processen. Jeg er sikker på, at jeg næsten umærkeligt og med lidt metakommunikation kan indføre en dagsorden, der kan bidrage til, at vi holder fokus på de væsentlige aspekter ved møderne.   Fælles ansvar for det professionelle læringsfællesskab Et konkret værktøj, jeg helt sikkert skal bringe i anvendelse på kort sigt, er projektkapslen. Jeg er selv meget visuelt orienteret og arbejder bedst, når der er struktur på. Dette tilgodeser projektkapslen samtidig med, at den giver et godt overblik over de forskellige trin i processen frem mod det ønskede mål. Jeg mener, jeg med redskabet kan inddrage mine kollegaer i et fælles ansvar for, at teamet udvikler sig hen imod det professionelle læringsfællesskab. Den kan anvendes på flere planer, der både sætter ord på, hvor vi er nu, i teamsamarbejdet såvel som i forhold til elevernes læring, men også i forhold til konkrete tiltag i undervisning og dokumentation af indsatsen for eleverne. Den følger samtidig op på de mange skridt, der må tages undervejs, og når de synliggøres, bliver udviklingsprocessen og progressionen tydelig. Jeg tror, dette er en motivationsfaktor, som er vigtig at medtænke.   Jeg er rigtig glad for den indsigt og for de værktøjer, jeg har fået på teamkoordinatoruddannelsen. Jeg synes ikke, at vi er nået i dybden med alle værktøjer, som jeg kunne have ønsket mig det, men de har givet inspiration til det fortsatte arbejde og den udvikling hen imod et professionelt læringsfællesskab, som jeg gerne vil være med til at præge som teamkoordinator.   Artiklen har været bragt på cok.dk. Læs mere om COK's teamkoordinatoruddannelse her.