Undersøgelse: Omfanget af borgerinddragelse vokser

Tendensen med at inddrage borgere og virksomheder i sagsbehandlingen på teknik-og miljøområdet stiger og nye former for inddragelse af borgerne - borgertopmøder, samskabelse og workshops - ser dagens lys. COKs undersøgelse Teknik og Miljø 2017 bekræ!er tendensen. Undersøgelsen understreger samtidig behovet for, at ledere og sagsbehandlere i landets kommuner sikrer sig, at også de udsatte og ressourcesvage borgere bliver hørt i koret af Tordenskjolds soldater.

I COK-undersøgelsen Teknik og miljø 2017 svarer 66 pct. af deltagerne, at de eksperimenterer, når de inddrager borgerne og virksomhederne i kommunens myndighedsarbejde på teknik-og miljøområdet.
- Det lokale demokrati blomstrer som aldrig før i en farverig pallette af borgerinddragende processer og anarkistisk urbanaktivisme. Men der er stadig udfordringer, når 1/ 3 af deltagerne fra undersøgelsen Teknik og Miljø 2017 finder det svært at gøre borgerinddragelse til en integreret del af opgaveløsningen, herunder at finde tid til at inddrage borgerne. Der er derfor behov for at tænke borgerinddragelse ind i alle sagsgange - også i den politiske udvalgsbehandling - og dermed i den ledelsesmæssige ressourceallokeringen i opgaveløsningen, fastslår Hanne Lykke, der er chefkonsulent i COK og ansvarlig for undersøgelsen Teknik og Miljø 2017.
Katrine Juul Larsen, der er projektleder i afdelingen Miljø og Natur i Assens Kommune bekræ!er, at Assens Kommune gør meget ud af at inddrage borgerne i nye større anlægsprojekter og planlægningsopgaver.

BORGERTOPMØDE OG LØBENDE DIALOG
Assens Kommune har sat gang i flere store udviklingsprojekter i området omkring Tommerup og Tommerup Stationsby. Kommunen har valgt at begynde udviklingsprojekterne med at invitere borgere og erhvervsliv til et borgertopmøde.
- Projekterne i Tommerup kickstartede vi med et borgertopmøde, hvor borgere fra lokalområdet fik mulighed for at komme med input til fremtidens Tommerup.

Deltagerne på topmødet blev tilfældigt udvalgt ved at invitere én borger fra alle husstande i området. E!er topmødet har vi ha! opfølgningsmøder med særligt aktive ildsjæle og erhvervslivet og en løbende dialog med lokalrådet, fortæller Katrine Juul Larsen og fortsætter:

- Hele processen og arbejdet med udviklingsprojekterne for Tommerup har været givtigt. Vi har ha! en god kontakt til lokalområdet, og borgerne er løbende blevet hørt og ha! indflydelse på projekterne. Ved at inddrage lokalområdet har vi som myndighed fået nye input. Vi ved nu, at borgerne sætter pris på og gerne vil have let adgang til naturen. Den viden har medført, at vi i projekterne lægger op til et stisystem, der imødekommer de lokale borgeres ønsker, forklarer Katrine Juul Larsen, der har været ansat ni år i Assens Kommune.

Ifølge Katrine Juul Larsen har Assens Kommune i løbet af de senere år ændret sin tilgang til at inddrage borgere og erhvervsliv. I stedet for traditionelle høringer og borgermøder forsøger kommunen nu med workshops, samarbejde med udvalgte grupper og oprettelse af midlertidige kontorer i lokalområderne at være på forkant med ønsker og behov fra borgerne og erhvervslivet. Interessenter og lokale aktører er hermed med til at definere udformning og retning af nye projekter.
- Når vi inddrager borgere og erhvervsliv i begyndelsen af et projekt, finder vi ud af, hvad der rører sig, om vores opfattelse stemmer overens med de lokale ønsker og forventninger. Vi laver en forventningsafstemning, hvilket igen giver os bedre mulighed for at skabe en god proces og et godt projekt, siger Katrine Juul Larsen.

DE TAVSE BORGERE
På Nørrebro i København har Sia Boesen, der er projektleder i Områdefornyelse Nørrebro, erfaringer med, hvordan Københavns Kommune sikrer sig, at også de tavse stemmer blandt borgerne bliver hørt.
-Vi kører projekter i udsatte bydele, hvor vi har fokus på mennesker, der ikke kommer, når vi fra kommunens side inviterer til borgermøder og høringer. Ved at tage ud til fx væresteder og beboercaféer sikrer vi, at det er borgeren, der er på hjemmebane. Vi bruger samtalerne til at få i input til bydelens udvikling omkring trafik, indretning af parker og pladser. Vores erfaringer siger os, at det er vigtigt, at vi varierer metoderne, når vi inddrager borgere i et lokalområde.

Nogle gange er det de små samtaler, nogle gange en kaffevogn på gaden, og andre gange igen er det møder med særlige grupper, foruden at vi naturligvis også benytter de mere formelle metoder, forklarer Sia Boesen, der i snart tre år har arbejdet med byfornyelse på Nørrebro i København.

Områdefornyelse Nørrebro har ikke kun fokus på de tavse stemmer, når kvarteret bliver fornyet. En anden anvendt metode er at aktivere udvalgte steder på en bestemt måde.
- Hvis vi fx skal udvikle og forbedre en park eller plads, som måske tidligere har huset banderelaterede unge mænd, så forsøger vi at aktivere stedet med sociale aktiviteter,gynger og kaffevogne. Ved at være til stede får vi input til den kommende fornyelse, mens vi samtidig afprøver en-til-en-løsninger på stedet, og samtidig viser vi nye muligheder for stedet og dets beboere, forklarer Sia Boesen.

PERSONLIGE FORTÆLLINGER
Byfornyelse Nørrebro er ofte budbringer mellem borgerne som eksperter i et lokalområde og de fagprofessionelle på et anlægsprojekt. Hvis et fornyelsesprojekt skal blive en succes, er det vigtigt, at det repræsenterer brugerne og borgernes personlige fortællinger.

- I forbindelse med, at vi er i gang med at tilpasse Hans Tavsens Park til skybrud, har brugernes fortællinger om dagliglivet været et afgørende input til parkens fornyelse. Brugerne af Hans Tavsens Park opfatter parkens som deres baghave og deres oplevelser og fortællinger fra parken er integreret i det kommende projekt for parken, forklarer Sia Boesen som et eksempel på, hvordan Byfornyelse Nørrebro bruger borgernes input i et konkret projekt.

ERHVERVSLIV GIVER INPUT TIL VÆKSTSTRATEGI
Mens Byfornyelse Nørrebro har fokus på de tavse borgere, så har Assens Kommune nedsat en taskforce bestående af 11 lokale erhvervsledere. 

Assens Kommune arbejder med en ny erhvervs-og vækststrategi, som i langt højere grad inddrager erhvervslivet. E!er en konference i begyndelsen af året for kommunens erhvervsliv er der nedsat en taskforce, som skal komme med forslag til, hvordan der i 2020 kan blive skabt 300 nye private arbejdspladser i Assens Kommune.

Efter konferencen har vi nedsat en taskforce med en bred sammensætning af 11 lokale erhvervsledere. Målet er, at taskforcen i løbet af foråret skal komme med idéer til, hvordan kommune kan skabe de bedste rammer for, at det lokale erhvervsliv kan vækste med 300 nye arbejdspladser inden 2020, fortæller Marianne Bjerre, der er konsulent i Assens Kommune, og som projektleder servicerer taskforcens arbejde.

På sit første møde har taskforcen fået overdraget opgaven, og på de næste tre møder arbejder de 11 erhvervsledere videre med input til et beslutningsmateriale, som bliver videregivet til kommunalbestyrelsen i april. Målsætningen er, at taskforcens idé-og handlingskatalog kommer til at indgå i den endelige erhvervs-og vækststrategi for Assens Kommune.

- Taskforcen har fået nogle overordnede emner - infrastruktur, rekruttering, erhvervsvenlighed og erhvervsnetværk - som politikerne gerne ser, at gruppen arbejder videre med. Erhvervslivets input er vigtige, og i Assens Kommune arbejder vi på at få etableret en fortløbende tæt dialog med det lokale erhvervsliv. En hurtig snak fra tid til anden i forlængelse af en konkret sagsbehandling er ikke tilstrækkelig, hvis vi skal etablere et konstruktivt samarbejde mellem kommunen som myndighed og det lokale erhvervsliv som vækstmotor. I sådan en proces er det altafgørende, at både kommune og erhvervsliv giver sig tid til dialog, påpeger Marianne Bjerre.

Chefkonsulent i COK, Hanne Lykke, bekræ!er gevinsten ved et tæt samarbejde mellem kommune, erhvervsliv og borgere.
- Et tæt og inddragende samarbejde med erhvervsliv og borgere giver både en øget kvalitet i opgaveløsningen, færre konflikter og mindre ressourceforbrug, fordi den kommunale forvaltning sparer ressourcer, når den ikke skal bruge tid på klager og retssager. Inddragelse af erhvervsliv og borgere er en investering i fremtidens myndighedsrolle, som dog løbende kræver et servicee!ersyn af metoder, værktøjer og den måde de inddragende processer bliver faciliteret på, hvis inddragelse af borgere og erhvervsliv for alvor skal blive en naturlig del af al sagsbehandling, fastslår Hanne Lykke.

FAKTA: COK's undersøgelse Teknik og miljø 2017

• 88% af respondenterne svarer, at de har direkte borgerkontakt Blandt de respondenter, der arbejder med direkte borgerkontakt, svarer 66%, at de eksperimenterer med nye former for borgerinddragelse. 
• Eksperimenterne består primært af samskabelse, dialogmøder, workshops og brug af frivillige Respondenterne opleve borgerinddragelse som udfordrende.
• De tre største udfordringer er: 39% af respondenterne er udfordret af at håndtere konflikter med borgerne 34% af respondenterne er udfordret af at gøre borgerinddragelse til en integreret del af opgaveløsningen 33% af respondenterne er udfordret af at få tid til at inddrage borgerne.

Artiklen har været bragt i magasinet Teknik & Miljø i marts 2017.