Dannelse bliver en spidskomptence for fremtidens fagprofessionelle

Dette varsler ikke blot forandringer på arbejdsmarkedet, men har fundamentale konsekvenser for uddannelsessystemet, der netop skal uddanne til det arbejdsmarked, der kommer. 

Det nye er ikke erkendelsen af, at humane ressourcer er vigtige, men at digitaliseringen vil forstærke denne tendens på dramatisk vis. Ifølge analyser af fremtidens beskæftigelse vil op mod halvdelen af alle eksisterende job være i høj risiko for at blive automatiseret og overtaget af computere og robotter de næste for 10-20 år. Det skyldes især det nylige gennembrud inden for kunstig intelligens, kaldet ’machine learning’, hvor computeren selv lære at klare opgaverne ved at genkende mønstre i store datamængder.

Det indebærer, at alle arbejdsopgaver i princippet kan automatiseres – på nær de opgaver der implicerer forandring, da det ikke er muligt at have data om det, der ligger hinsides eksisterende praksisser. Det betyder, at computere og robotter endnu har brug for mennesker til at løse opgaver, der handler om at forstå, håndtere og skabe forandring. Det kræver social intelligens og dømmekraft, kreativitet og innovation.   

Uddannelsessystemet må derfor fokusere på at udvikle disse menneskelige kapaciteter. Dét er et spørgsmål om dannelse, for dannelse handler præcis om at udvikle det menneskelige. I dag udvides dannelse således til også at omfatte det at blive arbejdskraft. Det kalder jeg professionsdannelse. Til forskel fra almendannelse handler professionsdannelse ikke om at blive menneske, men at blive en professionel person, der i sit arbejde formår at forholde sig professionelt til sine arbejdsopgaver og til sine kolleger, kunder eller brugere og ledere.

Der er i dag tre centrale aspekter af professionsdannelse. For det første at udøve professionel dømmekraft i forhold til, hvordan man forholder sig til nye og ukendte situationer. Det er vigtigt, fordi forandringshastigheden accelererer og organisationer i dag er under konstant forandring. For det andet at være kreativ og innovativ, hvilket er en dannelsesproblematik, der handler om at forholde sig åbent over for det nye og over for at tænke og handle anderledes. For det tredje viljen til arbejde, da det er vilje der driver forandring.

Hvis diagnosen er rigtig, bliver det derfor afgørende at identificere, hvad professions-dannelse er ikke blot på videregående uddannelser og ungdomsuddannelser, men også i skolen og sågar i dagtilbud, så det er muligt at fremme de menneskelige kapaciteter, som børn og unge behøver, hvis de skal klare sig på fremtidens arbejdsmarked. 

Lars Geer Hammershøj er aktuel med bogen ”Dannelse i uddannelsessystemet” der udkommer i dag på Hans Reitzels Forlag.