Mange af os kender dem. Dagene, hvor vi går fra det ene uklare møde til det andet eller udfylder papirarbejde, som virker meningsløst. Selv om vi har haft travlt, er vi ved fyraften i tvivl om, hvad vi overhovedet har lavet sådan en dag.
Såkaldt pseudo-arbejde er så udbredt, at hver sjette dansker vurderer, at de laver 11-20 timer af det om måneden.
Det viser rapporten ”Bæredygtige resultater – på sporet af et væredygtigt arbejdsliv” fra Krifas Videncenter for god Arbejdslyst og analyseinstituttet Epinion.
Her har man forsket i sammenhængen mellem danskernes arbejdslyst og oplevelsen af at skabe resultater.
"Der er meget at tage fat på ude på ude på arbejdspladserne. Det er alarmerende mange timer, danske lønmodtagere bruger på at lave meningsløst arbejde," siger Christian Borrisholt Steen, der er seniorkonsulent i Videncenter for God Arbejdslyst og projektleder på rapporten.
Arbejdslysten daler
Den nye forskning viser også, at arbejdslysten daler betydeligt med antallet af pseudoarbejdstimer. På en skala fra 0-100 ligger arbejdslysten på 72 for de danskere, som har op til 10 timer pseudoarbejde om måneden. Anderledes ser det ud for dem, der har 21 timer eller mere – deres arbejdslyst er helt nede på 57.
Antallet af pseudoarbejdstimer er danskernes egne vurderinger, så selv om det opleves som om, arbejdet ikke giver mening, er det ikke sikkert, at det forholder sig sådan.
"Der er noget, der tyder på, at mange ledere er alt for dårlige til at prioritere medarbejdernes tid og til at forklare, hvorfor deres opgaver er vigtige," siger Christian Borrisholt Steen og tilføjer, at det står værre til hos mænd end kvinder, når det kommer til meningsløst arbejde.
"Det er ikke til at sige, hvorfor dobbelt så mange mænd bruger mellem 11 og 20 timer måneden på pseudoarbejde. Det kan jo både være noget med opgavefordelingen og evnen til at opsøge og forstå meningen med sine opgaver," siger seniorkonsulenten.
Trivsel betaler sig
Det er ikke kun omfanget af det meningsløse arbejde, der er afdækket i den nye rapport. En ud af fem oplever i høj eller meget høj grad at udføre arbejdsopgaver, som de ikke er forpligtet til eller får løn for. Men som de oplever, at de bør udføre af hensyn til fx borgere, kunder eller samarbejdspartnere. Begrebet hedder skyggearbejde.
"Det kan være, at man giver en kollega enormt meget sparring, eller at en passioneret lærer bruger ekstra meget tid på at støtte forældre til et barn, der har det svært," forklarer Christian Borrisholt Steen.
Også her er der et forbedringspotentiale i forhold til at sikre, at medarbejderne føler sig set, mener seniorkonsulenten:
"Det handler om at få skyggearbejdet frem i lyset, så du som leder kan anerkende dine medarbejdere for det arbejde, de udfører. Det er klart, at jo mere du føler dig anerkendt for dit arbejde, jo mindre er oplevelsen af at udføre skyggearbejde."
Selv om mange føler, at de udfører skyggearbejde, viser Krifas forskning, at medbestemmelse er en af de vigtigste faktorer for danskernes arbejdslyst.
Derfor er løsningen ikke nødvendigvis, at lederen skal kende til alle arbejdsopgaver. Men man skal være nysgerrig på, hvad der ligger bag tallene, mener Christian Borrisholt Steen:
"Tallene fra rapporten viser, at lederne skal i gang med at skabe mening med de opgaver, medarbejderne udfører. Det kan kun gå for langsomt, og det vil kunne ses både på medarbejdernes arbejdslyst og direkte på virksomhedens bundlinje."
Rapporten i tal
- Videncenter for God Arbejdslyst har spurgt 2.511 repræsentativt udvalgte danske lønmodtagere om, hvordan det står til med oplevelsen af resultatskabelse i arbejdslivet.
- 16 procent oplever i høj eller meget høj grad at sidde med arbejdsopgaver, hvor de overvejer, om opgaverne overhovedet behøver at blive gjort.
- 9 ud af 10 medarbejdere er ramt af pseudoarbejde
- 17 procent laver 11-20 timers pseudoarbejde om måneden ifølge deres egen vurdering.
- Pseudoarbejde påvirker arbejdslyst negativt
- Jo mere man føler, at ens arbejde bidrager til et bedre og mere bæredygtigt samfund, jo højere arbejdslyst
- 1 ud af 5 oplever i høj eller meget høj grad at udføre arbejdsopgaver, som de ikke er forpligtet til eller får løn for, men som de oplever, at de bør udføre af hensyn til fx borgere, kunder eller samarbejdspartnere.
- Jo mindre din leder sætter retning, jo dårligere arbejdslyst
