De seneste mange år har der været fokus på at forbedre de unges arbejdsmiljø og helbred. Ny forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser nu, at der mangler viden om effektive tiltag til at forbedre arbejdsmiljøet for denne aldersgruppe.
Forskerne har set på den nuværende forskning for at vurdere, hvor effektive de forskellige tiltag på arbejdspladserne er til at sikre godt arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed for de unge medarbejdere. De har konkret set på forskning, hvor medarbejderne i gennemsnit er mellem 15-29 år.
"I forskningen har der kun i mindre grad været fokus på indsatser, der specifikt retter sig mod forbedring af de unges arbejdsmiljø og sundhed. Vi har derfor ikke fundet tilstrækkelig dokumentation for effektive indsatser, der kan sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø specifikt for de unge medarbejdere. Dertil kan vi se, at der især mangler tiltag på gruppe- eller organisationsniveau," siger Emil Sundstrup, der er seniorforsker på NFA og står bag forskningsprojektet med titlen ’De Smukke Unge Mennesker’.
God start på arbejdsmarkedet er afgørende
Tidligere forskning viser, at unge har højere risiko for at blive ramt af en arbejdsulykke, og at de oplever en højere grad af fysisk hårdt arbejde samt uønsket seksuel opmærksomhed og chikane. Det skyldes blandt andet, at arbejdspladserne ikke tager højde for, at unge medarbejdere ofte har mindre erfaring og færre faglige kompetencer i forhold til deres ældre kollegaer.
Samtidig oplever unge, at de i mindre grad får instruktion og vejledning eller ikke ved, hvor de kan henvende sig i tilfælde af for eksempel uønsket seksuel opmærksomhed og chikane.
"Mange unge oplever, at deres arbejde i højere grad end de ældre kollegaers er fysisk hårdt, og derfor er det vigtigt at sætte ind med en tidlig forebyggende indsats på arbejdspladsen, allerede når de unge starter i deres første job. Et godt arbejdsmiljø tidligt i karrieren lægger fundamentet for et langt og sundt arbejdsliv," siger Emil Sundstrup.
Behov for nye indsatser
På baggrund af den nye forskning mener forskerne, at der er behov for at udvikle og afprøve indsatser, der ikke blot fokuserer på individniveau, men også arbejder med strukturelle og kulturelle ændringer på arbejdspladsen.
Det kan for eksempel være i form af bedre modtagelse af unge ude på arbejdspladserne, mentorordninger for unge og nyansatte, og fokus på den overordnede forebyggelseskultur på arbejdspladsen, der både kan bidrage til sikre rammer for de unge og de øvrige medarbejdere på arbejdspladsen.
"Det er afgørende, at vi får udviklet nogle redskaber og tilgange, som arbejdspladserne kan tage i anvendelse for denne gruppe, da netop de unge kan være særligt udsatte i arbejdsmiljøet," siger seniorforsker Johnny Dyreborg fra NFA, der også står bag det nye forskningsprojekt.
Afprøves i udvalgte brancher
Forskerne bag ’De Smukke Unge Mennesker’-projektet er nu i gang med at kortlægge, hvilke tiltag og værktøjer som kan styrke de unges arbejdsmiljø og helbred.
Det gør de blandt andet gennem interviews med unge medarbejdere og deres ledere inden for butiksområdet, restauranter og barer, bygge og anlæg samt døgninstitutioner og hjemmepleje. De fire brancher er udvalgt ud fra, at der enten er mange unge i branchen, eller at der kan være særlige risici for de unge i branchen.
De nye tiltag og værktøjer skal senere i forløbet også afprøves i praksis ude på en række udvalgte arbejdspladser. Forskerne håber, at arbejdet i fremtiden også kan inspirere indsatserne i andre brancher.
"Det er et enormt spændende projekt, vi har gang i, hvor vi både ser på, om de nye tiltag rammer rigtigt i forhold til unges behov og udfordringer i arbejdsmiljøet og på, i hvilket omfang tiltagene har potentiale til at forbedre de unge arbejdsmiljø og helbred," siger Emil Sundstrup.
Om studiet
Sådan gjorde forskerne
Forskerne lavede en systematisk gennemgang af forskningsartikler (studier) udgivet de seneste 20 år, der beskrev indsatser på arbejdspladsen målrettet unge arbejdstageres arbejdsmiljø, sikkerhed og/eller sundhed.
Målgruppen af unge arbejdstagere skulle have en gennemsnitsalder på 15-29 år, og studierne skulle omfatte en sammenligningsgruppe.
Der blev gennemgået mere end 26.000 artikler. 33 af dem levede op til inklusionskriterierne og blev efterfølgende forskningsmæssigt vurderet for kvalitet, inden de blev inddelt efter type af indsats og sammenstillet for evidens.
Styrker og begrænsninger
Studiet er gennemført som et systematisk review, hvilket er den centrale genre, når den videnskabelige evidens for virkningen af forskellige indsatser skal dokumenteres.
Da det ikke altid er muligt at lave omhyggeligt kontrollerede lodtrækningsforsøg (RCT) på arbejdspladsen, inkluderede forskerne også andre studiedesigns, så længe der var tilknyttet en kontrolgruppe.
Derudover havde forskerne fokus på et design, der tillod at udforme og formidle anbefalinger om indsatser til praksis.
