Så meget kan du forvente at tjene i løbet af dit liv alt efter din uddannelse ifølge analyse

Faglærte kan i gennemsnit forvente at tjene knap 17 millioner kroner gennem et arbejdsliv.

Det er knap 3,5 millioner kroner mere end for 25 år siden.

Og selvom akademikere stadig kan forvente en højere livsindkomst, har de faglærte halet betydeligt ind på akademikerne de seneste 25 år.

Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistisks registre.

I 1997 kunne en akademiker forvente at tjene 71 procent mere end en faglært. I 2022 er det 59 procent.

"Faglærtes indkomst er halet ind på akademikeres. Det er især et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Andelen af akademikere på arbejdsmarkedet er kraftigt stigende, mens der bliver færre faglærte," siger Rasmus Lindø Kaslund, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Vi har nok kun set toppen af isbjerget. I de ældre årgange på arbejdsmarkedet er der mange faglærte og få akademikere. De bliver erstattet af yngre årgange med mange akademikere og relativt få faglærte. Derfor falder det relative udbud af faglærte, og vi må derfor forvente, at indkomstforskellene falder yderligere,” siger Rasmus Lindø Kaslund.

Elektrikeres livsindkomster stikker af fra humaniora-kandidaternes

Analysen viser også den forventede livsindkomst for seks udvalgte uddannelsesgrupper.

Opgørelsen viser blandt andet, at elektrikeres forventede gennemsnitlige livsindkomst i 1997 var på niveau med humanisternes.

Men nu kan elektrikerne forvente at tjene tre millioner kroner mere end humaniora-kandidater set over et arbejdsliv.

”Vi har en udfordring med at sikre nok faglært arbejdskraft til for eksempel grøn omstilling, mens mange unge nok tænker, at universiteterne er den mest sikre vej til en høj indkomst. Vores analyse viser et mere nuanceret billede. For eksempel kan det faktisk bedre betale sig at blive elektriker end at læse humaniora,” siger Rasmus Lindø Kaslund.

Også kontoruddannede har halet kraftigt ind på humanisterne.

Læs analysen her.

Analysens hovedkonklusioner

• Livsindkomsterne for faglærte er steget relativt til akademikere de sidste 25 år. Det skyldes ikke mindst, at udbuddet af akademikere relativt til faglærte er steget. Udviklingen fortsætter de kommende år.

• Generelt er livsindkomsterne steget markant for alle typer af uddannelser, mens ufaglærtes livsindkomster er sakket yderligere bagud. Der er dog relativt store forskelle i gennemsnitlig livsindkomst inden for hovedgrupperne.

• I 1997 var den gennemsnitlige livsindkomst for en elektriker og en humaniorakandidat på samme niveau. I dag ligger elektrikerne tre millioner kroner over.

12,1 millioner kroners forskel fra top til bund

Tabellen viser den gennemsnitlige livsindkomst (erhvervsindkomst, 18-60 år) opgjort hvert år siden 1997.

Livsindkomsten er steget for alle uddannelsesgrupper

Tabellen viser livsindkomsten (erhvervsindkomst, 18-60 år) på tværs af uddannelseshovedgrupper.