Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Se tallene: Så stor er forskellen i ledige medlemmer hos danske a-kasser

Arbejdsliv

04/12/2024 10:26

J. Bøgen

I Danmark ser det generelt positivt ud, når det kommer til ledighed. Men hvis man undersøger, hvor de ledige medlemmer befinder sig, er der stor forskel på, hvilke a-kasser der har flest ledige medlemmer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Generelt står det godt til med ledigheden i Danmark, men når man dykker ned i tallene er der tydelig forskel på, hvordan ledigheden fordeler sig.

Hjemmesiden find-a-kasse-priser.dk har netop offentliggjort en undersøgelse, hvor de på baggrund af tal fra Danmarks Statistik har beregnet ledighedsprocenten for alle danske a-kasser, hvor ledighedsprocenten er defineret som den procentvise andel af ledige blandt a-kassens medlemmer.

Her fremgår det tydeligt, at a-kasser som DSA, Dansk Metal, Din Faglige A-kasse og BUPL-A har en meget lav ledighed blandt deres medlemmer, mens a-kasser som MA A-kasse og AJKS har ledighedsprocenter, der er næsten tre gange så høje.

Mulige forklaringer

Denne store forskel kan blandt andet forklares med den generelle ledighed blandt de typer medlemmer, som a-kassen repræsenterer, men også med den enkelte a-kasses evne til at hjælpe medlemmerne i arbejde.

Sammenligner man for eksempel de største gule a-kasser, som har en medlemsmæssig sammensætning, der antages at være relativt ens, er der også her en stor forskel på, hvor godt de klarer sig:

  • ASE - 2,9%

  • Frie - 3,0%

  • Min A-kasse - 3,3%

  • Det Faglige Hus - 3,3%

  • Krifa - 4,4%

Her ser det for eksempel ud til, at ASE, til trods for at de har omtrent lige så mange medlemmer som Krifa, er en del bedre til at hjælpe deres medlemmer i arbejde.

Værd at tage med i overvejelserne

Når man vælger a-kasse, kan ledighedsprocenten derfor være en god faktor at kigge på, specielt hvis man overvejer en tværfaglig gul a-kasse, da procenten kan give et fingerpeg om, hvor god a-kassen er til at hjælpe dig i tilfælde af ledighed.

Din Faglige A-kasse, som er en af de a-kasser med den laveste ledighedsprocent, begrunder ifølge souschef Lykke Holmkvist deres lave ledighed blandt medlemmerne med følgende:

"Din Faglige A-kasse er tæt på sine medlemmer. Vi har et indgående kendskab til medlemmernes fag, kompetencer og uddannelser. Det sætter os i stand til at yde en højt kvalificeret vejledning, som hurtigt hjælper vores ledige medlemmer tilbage i job."

AJKS, som tydeligt er den a-kasse med den højeste ledighedsprocent blandt medlemmerne, begrunder ifølge direktør Linda Garlov den høje ledighed med en højere korttidsledighed inden for mediebranchen end normalt – en branche, som mange af deres medlemmer befinder sig i.

Bag undersøgelsen

Denne undersøgelse bliver udgives af find-a-kasse-priser.dk, som er en af Danmarks største a-kasse-sammenligningssites. Vi anmelder, undersøger og skriver om alt hvad der rør sig på det danske a-kassemarked.

Undersøgelsen er baseret på tal fra Danmarks Statistik, hvor vi via tabel AUA01 har kunnet trække antallet af forsikringsaktive for hver a-kasse og sammenholdt dette tal med antallet af bruttoledige fra tabellen AUF01. Ledighedsprocenten er fundet ved at dividere antallet af ledige med antallet af forsikringsaktive og gange med 100.

Det er tal for september 2024, der er blevet brugt i denne undersøgelse, da det på tidspunktet for udarbejdelsen var de seneste tal fra Danmarks Statistik.

Tabel: find-a-kasse-priser.dk

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.