Skræmmende ofte bliver ansatte inden for psykiatriområdet udsat for både vold og trusler fra patienter og borgere.
Godt 4 ud af 10 har månedligt eller oftere været udsat for truende adfærd. Lige så mange har inden for de seneste 12 måneder været udsat for decideret fysisk vold.
Samtidig har 1 ud af 10 i det seneste år oplevet trusler eller vold, hvor der har været våben involveret.
”Det er grueligt galt. Det er alt, alt for mange, som oplever trusler og vold, og det er i sig selv udtryk for, at sikkerheden mange steder slet ikke er i orden for de ansatte. At det så ovenikøbet er så udbredt, at der bliver hevet våben frem, får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig. Det er virkelig skræmmende,” siger Tanja Nielsen, formand for Social og Sundhedssektoren i fagforbundet FOA.
Her er det helt galt
Ikke mindst inden for behandlingspsykiatrien er det galt fat. Her er det mere end hver fjerde, 27 procent, der inden for det seneste år har oplevet trusler eller vold med våben.
Til sammenligning er det ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, blandt danskerne generelt kun 3,5 procent, der inden for det seneste år har oplevet fysisk vold på jobbet. Uden, at der er spurgt til våben.
”Selv om ingen skal leve med en frygt for deres liv og lemmer, når de går på arbejde, kan vi se, at det er det, mange gør,” siger Tanja Nielsen.
Problemet bliver selvforstærkende
Undersøgelsen viser nemlig også, at omtrent 4 ud af 10 månedligt eller oftere er bekymret for vold. 2 ud af 10 overvejer af samme årsag at forlade deres arbejdsområde.
Og spørger man dem, der tidligere har arbejdet inden for området, er det hver femte, som anfører trusler om vold som en af årsagerne til, at de stoppede.
”Problemet bliver selvforstærkende. Vi har ikke nok ansatte med tilstrækkelig viden om det nye borgerklientel, som er mere udadreagerende, fordi mange er dobbeltdiagnosticerede og også har et misbrug. Det fører til et højt vikarforbrug, og for mange nye ansigter blandt de ansatte gør borgere og patienter utrygge og nogle bliver også udadreagerende. Det ved vi fra tidligere undersøgelser, at det øger risikoen for konflikter og vold, og det skræmmer så folk væk fra faget,” siger Tanja Nielsen, som efterspørger hurtigere handling fra politisk hold.
”Man kan ikke se af vores medlemsundersøgelse, at der for nu snart to år siden blev vedtaget en psykiatriplan, som ellers netop skal højne kvaliteten og kapaciteten inden for psykiatrien. Mange taler lige nu om at indføre metaldetektorer og kropsscannere for at højne sikkerheden. Vi skal øge sikkerheden her og nu. Men det er symptombehandling. Der skal andre, langsigtede løsninger til for at løse selve problemet. Lige nu arbejdes der også på at ændre strukturen for vores samlede sundhedssystem. Her er det helt afgørende, at vi sætter ind med en helhedsorienteret indsats og skaber bedre sammenhæng mellem social- og behandlingspsykiatri og de bedste pleje- og behandlingsforløb for mennesker med psykiatriske lidelser.”
”Vi venter også stadig på at få gennemført en specialeplan inden for det specialiserede socialområde, så det enkelte menneske med psykiske udfordringer bliver mødt med den rette hjælp af mennesker med de rette kompetencer fra første færd. Det er ellers en klar forudsætning for at skabe størst mulig trivsel for det enkelte menneske med psykiske problemer og dermed større sikkerhed for både andre patienter og beboere og for de ansatte. Så nu må vi altså få de aftaler ud at leve,” siger Tanja Nielsen.
