Siden d. 1. juli er vi danskere mødt ind til en ny virkelighed, når vi skal på arbejde.
Folketinget har nemlig implementeret et EU-direktiv, der forpligter arbejdsgivere til at sikre, at reglerne for arbejds- og hviletider overholdes. Det skal sikre, at medarbejderne kan restituere – også kendt som 48-timers- og 11-timersreglen.
Implementeringen betyder, at dansk lønmodtagere skal registrere deres daglige arbejdstid, men der er en kattelem i den nye lovgivning: Selvtilrettelæggere.
Ifølge Business Danmark vil netop det udtryk kunne få betydning for topledere, men også nogle medarbejdere.
De to grupper er nemlig undtaget arbejdstids- og hviletidsreglerne - og det betyder, de ikke skal tidsregistrere.
Hvad er en selvtilrettelægger?
Ifølge bekendtgørelsen til loven kan man undtages fra tidsregistrering "hvis arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles eller fastsættes på forhånd, eller hvis de ansatte selv kan fastsætte den, når der er tale om ansatte, der kan træffe selvstændige beslutninger eller som har ledelsesmæssige funktioner."
Advokat Rami Christian Sørensen understreger dog over for Business Danmark, at man ikke bare kan udpege en hel personalekategori som silvtilrettelæggere. Det vil nemlig bero på indibiduelle vurderinger fra medarbejder til medarbejder
”For eksempel er langt de fleste ansatte forpligtet til at være tilgængelig i bestemte tidsrum for eksempel 8-16 og skal deltage i flere faste ugentlige møder, de ikke selv har planlagt. Det taler i udgangspunktet imod, at de er selvtilrettelæggere,” siger han til Business Danmark.
Mulige retssager i sigte
Ifølge en undersøgelse fra Norstat, som er lavet for Business Danmark, arbejder næsten hver anden lønmodtager (46 procent) mere, end de er ansat til.
De tal til trods er det dog de færreste, der vurderer, de arbejder så meget, at de risikerer at komme på kandt med arbejdstids- og hvileregler.
Rami Christian Sørensen mener, det er en glimrende anledning til at snakke om, hvorfor man arbejder for meget, og om der skal justeres på enten løn eller opgaver, så man får en bedre balance.
Samtidig advarer han også om, at selvtilrettelæggere, som altså er fri for at registrere daglig arbejdstid, betaler en pris for det - og det gør arbejdsgiverne også.
Rami Christian Sørense sætter det efter eget udsagn hårdt op med følgende eksempel:
Hvis du først har skrevet under på, at du er selvtilrettelægger, så erkender din arbejdsgiver, at du selv styrer, hvornår og hvor, du løser dine opgaver. Omvendt er du som lønmodtager ikke længere beskyttet af reglere om arbejdstid og hviletid.
Ifølge Business Danmark undersøgelsen fra Norstat frygter mere end halvdelen (56 procent) i nogen eller i meget høj grad, at tidsregistreringen kan blive misbrugt, som overvågningsværktøj i forbindelse med opsigelsessager.
Der kan også vente juridiske slagsmål mellem arbejdsgivere og lønmodtagere om, hvor bredt eller snævert begrebet ”selvtilrettelægger” skal fortolkes.
Men i betragtning af, at reglerne om tidsregistrering ikke engang er en måned gamle, og at tusindvis af lønmodtagere lige nu er på sommerferie, vil der nok gå lidt tid, før vi ser eventuelle juridiske sager i retten.
Arbejdstids- og hviletidsreglerne
Du må ikke arbejde mere end 48 timer om ugen i snit over fire måneder.
Du har ret til 11 timers sammenhængende hvile om dagen.
Du har ret til mindst et fridøgn om ugen.
