Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

God nyhed til dig med elbil: I morgen åbner ny stor ladepark ved Fynske Motorvej

Bil og motor

29/08/2024 11:19

Maria K.

Den åbner i Langeskov på Fyn

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fredag den 30. august bliver det lettere at krydse landet på en grøn og mere bæredygtig måde, når Vejdirektoratet sætter strøm til 30 nye lynladepladser og samtidig genåbner en stor samkørselsplads ved Langeskov på Fyn.

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Det er i stigende grad strøm, der bliver fyldt på bilerne herhjemme, og nu får de mange elbilejere endnu et sted at holde ind og lade op.

På fredag åbner Vejdirektoratet en ladepark med 30 lynladepladser ved Langeskov på Fyn.

”Der blev afsat en halv milliard kroner til ladeinfrastruktur med infrastrukturaftalen, og pengene er godt i gang med at blive forvandlet til lynladere rundt om i landet. Nu åbner ladeparken ved Langeskov, og 30 nye pladser kan sikre strøm til elbilisterne. Sammen med de øvrige ladestandere, der er sat op de senere år, er vi efterhånden godt på vej mod et fintmasket net af ladere, så elbilisterne også i fremtiden kan krydse landet uden ventetid ved ladestanderne,” siger transportminister Thomas Danielsen.

Med sin placering tæt på motorvejen, kan de travle bilister komme nemt og hurtigt på farten igen.

”Sidste år åbnede vi to store ladeparker på Vestfyn, og nu er vi glade for at kunne sætte strøm til endnu en ladepark – denne gang på den østlige side af øen. Den nye plads, der nu er en kombineret ladepark og samkørselsplads, skal gøre det endnu nemmere at være elbilist, hvis man bor i området eller pendler på tværs af landet,” siger projektleder i Vejdirektoratet Charlotte Veiss-Pedersen.

Lad op, hop på cyklen eller bliv samlet op af din samkørselsmakker

Den nye ladepark og samkørselsplads er placeret tæt ved til- og frakørsel <47> Langeskov langs E20 Fynske Motorvej.

Fire ud af de i alt 30 ladepladser er til biler med trailer eller campingvogn samt handicapkøretøjer, hvoraf resten er til personbiler.

Lynladerne har en effekt på op til 300 kW, og af konkurrencehensyn skal pladsen drives af to forskellige ladeoperatører. Denne opgave har de to firmaer Fastned og EDF Danmark vundet.

På taget af ladeparken er der etableret solceller, der skal bidrage til den grønne omstilling, og fra den nye ladepark har Vejdirektoratet bygget en trappe ned til en lille sø, hvor de besøgende kan nyde naturen og en bid medbragt mad, mens de venter.

”Det skal være lige så nemt at køre på el som på benzin og diesel, og derfor har vi indrettet ladeparken, så man hurtigt kan finde en ledig stander og samtidig kan stå i læ for sol og regn, mens bilen lader op. Derudover har vi haft fokus på at gøre pladsen attraktiv med adgang til et grønt område og god belysning, siger Charlotte Veiss-Pedersen.

Den nye plads, der nu kombinerer ladepark, p-pladser for samkørsel og cykelparkering, bliver endnu et bidrag til Vejdirektoratets mål om at bidrage til den grønne omstilling af vejtransporten.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.