Statens muligheder for at drive fremtidens velfærd hænges op på dine private personlige data? Dette spørgsmål rummer politik, debatter og opgør med velfærden, som vi kender den. Derfor bør det blive centralt i en kommende valgkamp.
Middelklassens velfærdssamfund
Eksempel: Hvis staten ejer alle dine data, kan der tjenes milliarder af kroner på dem, og Danmark kan være forsøgsland for bl.a. medicoindustrien. Så er der finansiering til den fortsatte udvikling af sundhedsvæsenet.
Eksempel: Hvis myndighederne mangler data, ligesom man mangler organdonorer og kroppe til forskning, får sundhedssektoren sværere ved at behandle fremtidens syge borgere.
Eksempel: Hvis du leverer dine data, kan du i fremtiden få indkaldelse til operation, før du aner, du er syg. Dine data afslører din sundhedstilstand.
Eksempel: Hvis du leverer dine data, kan velfærd i fremtiden indrettes efter, om du lever ud fra statens anbefalinger omkring motion, kost, arbejds- og familieliv. Betal selv, eller følg statens anbefalinger, kan parolen lyde.
Fortsæt selv og mærk, hvor meget visse spørgsmål kan rykke i dig og dermed viser dig, hvorfor den her debat har ingredienserne til at blive vor tids atomdebat.
Læs også: Myndigheder gør raske danskere syge
“Vi chipper allesammen ind til fællesskabet”
Minister for sundhed og forebyggelse Nick Hækkerup (S) forsøgte på et samråd i 27. november sidste år at dreje sagen hen på det politiske. Medlemmerne i Folketingets Sundhedsudvalg måbede da også, da Hækkerup blandt andet sagde:
“Vi chipper allesammen ind i fællesskabet med en lille smule af os selv. På den måde får vi allesammen en masse ud af det, hvis vi kommer til at stå i den situation, at vi bliver syge, fordi vi får den bedst mulige behandling.”
Velfærdsdebat på DenOffentlige
Se flere historier på denne temaside.
Med de ord indrammede Nick Hækkerup essensen af debatten om DAMD, og hvordan sagen overhovedet kunne opstå. Der er penge i data. Mange penge. Danmark er et lille land, som kan tiltrække betydelig kapital, hvis vi formår at systematisere vores data. (Se video fra samrådet nederst, red.)
Derfor er DAMD-skandalen måske vor tids debat om atomkraft. Den handlede i sin essens om, hvorvidt vi alle skulle risikere fremtiden for at have energi i nutiden. DAMD handler om, hvorvidt vi alle skal deponere indsigten i vores eget liv til en fremtidig udnyttelse, vi ikke kender følgerne af. Nick Hækkerup var ikke i tvivl, da han sad i samrådet i november sidste år.
“Jeg deler ikke opfattelsen af, at man skal kunne passe på alle sine data selv. Jeg er af den grundlæggende opfattelse, at når vi er i et fællesskab som vores, så er der nogle oplysninger, som vi må stille til rådighed for fællesskabet, som sikrer, at jeg som patient, mine børn, mine børnebørn, får en bedre behandling end den, de ellers ville have fået, fordi vi kan udvikle vores behandlingsformer på baggrund af de oplysninger, som der bliver givet,” sagde Hækkerup.
Det er sådan set rigtig nok, men vejen til den fremtid er belagt med mange løsninger, og der er meget politik i debatten om, hvilken vej vi skal vælge.
Læs også: Sletning af DAMD er vedtaget - men ingen tager ansvar for at slette alt
Udviklingen går hurtigere end vi selv kan følge med
I dag fordobler teknologien sine egne evner på under to år, men mennesket er stadig op mod ti år om at tage nyt til sig. Vi er muligvis blevet en anelse hurtigere, men kig på forskningen, som stadig lever i en verden, hvor en Ph.d. tager tre år, store forskningsprojekter fem-ti år og tiden fra nye muligheder til ny medicin er på markedet ofte over ti år. På alle andre faktorer end teknologiens udvikling lever vi stadig i industrisamfundets tidslommer.
Derfor er debatten om, hvordan vi behandler data, hvem vi giver dem til, og hvad vi bruger dem til, vigtig.
Deponerer vi først kontrollen over vores data til en udvikling, vi ikke kan følge med i, mister vi styringen over menneskets udvikling. Det er måske allerede sket, men politikerne står med alletiders mulighed for at fremprovokere en fundamental debat om Danmark og danskernes fremtid, vores værdiskabelse, fællesskab og måske mest af alt balancen mellem statens styring og den enkelte borgers personlige frihed og privatliv - herunder retten til at fejle det, man fejler.
Det handler om velfærdsstaten
De senere år er omkostningerne til sundhedsvæsenet bare steget og steget, og ingen forventer, at den udvikling vender. Derfor debatterer eksperterne naturligvis også, hvordan sundhedsvæsnet kan effektiviseres, mens politikerne debatterer, hvad fremtidens sundhedsvæsen skal tilbyde borgerne.
En konsekvens af, at staten har ubegrænset adgang til borgernes sundhedsdata, kan meget nemt blive, at behandling betinges af livsstil. At man således fortsætter reformerne af velfærdssystemet i “ret og pligt”-retningen og dermed betinger gratis ydelser fra det offentlige velfærdssystem af det enkelte menneskes evner til at leve efter statens anbefalinger.
Konturer til en fremragende politisk debat
Reelt udstiller netop DAMD-skandalen forskellen på rød og blå. Man kan ane konturerne af en fremragende politisk debat i samråd og folketingsdebatter i forbindelse med DAMD-skandalens udvikling.
“Det vil være at gå ud ad en vej, som kun totalitære stater gør, når de i yderste konsekvens sletter sporene efter sig. Det er ikke det, der er tale om her i dag, det vil jeg gerne understrege, men det er det princip, som karakteriserer totalitære stater.”
Sådan forsvarede kulturminister Marianne Jelved eksempelvis den 8 april 2015 sit lovforslag, der skal ændre arkivloven, så rigsarkivet i fremtiden kan opbevare også ulovligt indsamlet sundhedsmateriale om borgerne.
Den kobling til totalitære stater synes Dansk Folkepartis ordfører var langt ude.
“Disse ulovligt indsamlede oplysninger kommer ikke nogen ved. Det reagerer borgerne instinktivt på. Derfor vil jeg bare en gang for alle bede ministeren iværksætte en proces, så de her ulovligt indsamlede oplysninger bliver slettet, for ellers udviser regeringen jo totalitære tendenser,” sagde Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti i debatten, der varede godt to timer.
Kampen mellem privatlivets fred og statens interesser, som Nick Hækkerup allerede havde optegnet i samrådet i november, er langsomt ved at fange de borgerlige partiers opmærksomhed.
“Den helt naturlige reaktion på, at personlige oplysninger er indsamlet, vil være, at man beklager dybt over for de ramte borgere og så sørger for, at informationerne bliver slettet. Men mærkværdigvis har kulturministeren reageret helt anderledes. Jeg synes, kulturministeren på den måde gør sit ministerium til et ekspeditionskontor for rigsarkivaren,” sagde Lars Barfoed under førstebehandlingen af den nye arkivlov, som giver Rigsarkivet mulighed for at gemme de ulovligt indsamlede data i DAMD.
“Det er fuldstændig klart, og jeg er enig med alle de ordførere, som har bemærket det, at det krænker retsfølelsen, at sådan noget sker og åbenbart kan ske i et velordnet samfund som det danske. Men nu er det altså sket,” sagde Jelved.
“Jeg synes, man skulle tage folkestyrekasketten på, bevare den sunde fornuft og dømmekraft og være på borgernes side, vedkende sig sit lovgivningsmæssige ansvar og ikke være en blind fortaler for en fagminister og en forvaltningsmyndighed i udlægning af en lovgivning. Hensynet til individet må dog stå over for fortolkningen af arkivloven”, sagde Kim Andersen fra Venstre.
Da sagen tog sin begyndelse tilbage i sensommeren 2013 lød det fra daværende minister Astrid Krag:
“Jeg kan berolige bekymrede folketingspolitikere om, at vi hverken har intentioner om at sælge personfølsomme oplysninger til virksomheder eller tvinge patienter til at levere sundhedsoplysninger.”
Dengang og siden har en lang række politikere enten afvist utryghed eller talt i principielle vendinger om krænkelse af borgernes privatliv.
En politisk vigtig debat slog rødder da Astrid Krag var minister. Dengang var hun SF’er, men i dag er hun socialdemokrat.
Dermed slår historien en krølle, når Özlem Cekic fra netop SF er blandt de politikere, der har arbejdet mest vedholdende for at folde DAMD-skandalen ud.
"Vi er jo nødt til at finde ud af, hvordan det her kunne ske i syv år. Vi vil have en forsikring for, at det her ikke vil gentage sig i fremtiden," sagde Özlem Cekic til DR for nylig.FAKTA: Det har politikerne sagt
“Jeg kan berolige bekymrede folketingspolitikere om, at vi hverken har intentioner om at sælge personfølsomme oplysninger til virksomheder eller tvinge patienter til at levere sundhedsoplysninger.”
Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag, aug 2013.
“Jeg skal ikke lægge skjul på, at det her ikke er nogen nem sag. Det er et dilemma, hvor vi på den ene side skal sikre, at danskerne kan have tillid til, at deres helbredsoplysninger behandles med den største fortrolighed og ikke falder i de forkerte hænder.
Minister for Sundhed og Forebyggelse, Nick Hækkerup, juni 2014.
“Det er fuldstændig klart, og jeg er enig med alle de ordførere, som har bemærket det, at det krænker retsfølelsen at sådan noget sker og åbenbart kan ske i et velordnet samfund som det danske. Men nu er det altså sket.”
Kulturminister Marianne Jelved fra Folketingets talerstol d. 8. april 2015.
