Erhvervsministeren har netop udsendt en redegørelse over de erhvervsøkonomiske konsekvenser af ny lovgivning til folketinget. Redegørelsen viser, at nye byrder kostede et astronomisk stort beløb for dansk erhvervsliv i 2023. Svimlende 2,5 mia. kr. blev det til i alt.
"Hvis Danmark skal blive ved med at være konkurrencedygtigt, skal vi minimere de administrative byrder i erhvervslivet, så virksomhederne bruger tiden på dét, der faktisk skaber værdi. Derfor er vi jo også meget optaget af tendensen, og der kan vi se, at der særligt de seneste og kommende år er nogle meget store byrder, der rulles ud over erhvervslivet," siger Kim Haggren, vicedirektør, DI.
Erhvervsministeriets årlige redegørelse af ny lovgivning viser, hvor meget ny lovgivning koster det samlede erhvervsliv i Danmark. Redegørelsen viser både de udgifter, der er forbundet med, at erhvervslivet skal omstille sig til ny lovgivning, og de udgifter, der er relateret til, at virksomhederne efterfølgende skal følge lovgivningen.
I den nye redegørelse fremgår det, at ny lovgivning i 2023 kostede erhvervslivet hele 2,5 mia kr. når man lægger de løbende omkostninger og omstillingsomkostninger fra året sammen. Der blev i samme år fjernet byrder for 85 mio kr.
EU skal mindske byrder
I følge redegørelsen er det især tung EU-lovgivning, der sender byrdetallet til vejrs. Omkring 1,8 mia skyldes lovgivning fra Bruxelles.
"Vi skal gøre meget mere på EU-plan for at mindske byrderne. Derfor håber vi også, at vi med valget på søndag kan sætte en alvorlig streg i sandet og lave en pause på den erhvervsrettede regulering. Vi har længe set, at de redskaber, der findes i EU-systemet til at sikre god lovgivning bliver overset eller tilsidesat," mener Kim Haggren. Han fortsætter:
"Der er brug for mere politisk fokus og for flere politiske ressourcer til at sikre, at en oprydning i regelvirvaret fra EU og ensartet håndhævelse af reglerne i medlemslandene – og så skal EU-systemet fokusere meget mere på digitalisering af virksomhedernes dialog med myndighederne."
Automatisering er en af vejene til de helt store byrdelettelser for erhvervslivet. Ifølge redegørelsen er det udelukkende danske initiativer, der har bidraget til signifikante lettelser for erhvervslivet siden 2019 – og størstedelen af lettelserne kommer fra projektet om Automatisk Erhvervsrapportering, som i 2022 sikrede en erhvervsøkonomisk besparelse på 3,5 mia i 2022, siger Kim Haggren.
Stop overimplementering
"I DI mener vi, at vi skal sætte meget mere turbo på automatiseringen af virksomhedernes kontakt med det offentlige. Og så skal myndighederne også være langt bedre til at genanvende data, så virksomhederne kun skal indberette de samme oplysninger én gang. Derudover skal vi også huske, at vi herhjemme historisk set har en tendens til at overimplementere direktiverne fra EU. Det skal vi stoppe med," siger Kim Haggren.
For at komme byrderne til livs mener Dansk Industri, at politikerne skal forpligte sig til et 25 procents reduktionsmål.
