Den offentlige sektor beskæftiger ca. 30% af den samlede danske arbejdsstyrke. I 2023 var der ca. 762.000 fuldtidsansatte i staten, regioner og kommuner, som må opretholde en høj produktivitet for at løse de store opgaver med at sikre bedst mulig velfærd og sundhed for borgerne og bidrage til den grønne omstilling.
Derfor er det afgørende, at den offentlige sektor - ligesom private virksomheder – har fokus på at tiltrække og fastholde dygtige ledere, der kan sikre, at deres teams arbejder motiveret og effektivt – herunder at sygefravær blandt medarbejderne er så lavt som muligt.
”Men kvaliteten af offentlige ledere er for nedadgående. Vi har data, der viser, at færre af de mest talentfulde ledere i dag vælger en karriere i offentlig ledelse, og det er et problem for produktiviteten på de offentlige arbejdspladser,” forklarer professor i økonomi Morten Bennedsen fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet.
Sammen med sin forskerkollega Maria Schlier har han netop gennemført en omfattende analyse af kvaliteten af samtlige danske ledere i perioden 1995-2020. Forskningsprojektet er støttet af ROCKWOOL Fonden.
Under halvdelen af de offentlige ledere er i dag top-studenter
Økonomerns analyser viser, at færre af de lyseste hoveder i dag søger en leder-karriere i den offentlige sektor. Blandt de årgange, der gik ud af gymnasiet i årene 1992-1996, startede 55,4% af top-studenterne deres karriere i den offentlige sektor. For de studenterårgange, der kom ud i perioden 2007-2011, valgte kun 38,7% en offentlig lederkarriere.
Nedgangen er konsistent på tværs af alle årgange og afspejler en generelt lavere interesse blandt de dygtigste studenter til at søge mod offentlige stillinger. Og det har de seneste 20 år ændret profilen på offentlige leder: I 2005 havde 55% af lederne i det offentlige en studentereksamen med et gennemsnit blandt de bedste 20% af deres studenterårgang. I 2019 var det faldet til 47% af lederne.
”God ledelse er lige så vigtig i det offentlige som på private arbejdspladser. Og når færre af de mest talentfulde studenter, vælger en karriere med offentlig ledelse, kan det have stor betydning for, hvor velfungerende de offentlige arbejdspladser fungerer, hvor motiveret medarbejderne er, hvor meget de får fra hånden og i sidste ende, hvor god service, borgeren modtager og hvor gode løsninger, det offentlige udvikler,” siger Morten Bennedsen.
Identificerer top-20% af en studenterårgang
Til forskningsstudiet her har forskerne anvendt data fra Registerbaseret Arbejdsmarkedsstatistik, som er et omfattende datasæt fra Danmarks Statistik med oplysninger demografi, jobroller og organisatorisk hierarki. Det dækker både den offentlige og private sektor helt ned til de enkelte enheder i en organisation.
Disse data blev koblet med karakter-data for alle danske gymnasieelever, der blev studenter i perioden 1990 til 2005, og her identificerer forskerne de studenter, som er i top-20% af deres årgang, for at følge deres videre færd gennem uddannelse og arbejdslivet.
”Gymnasiekarakterer er vigtige, fordi vi kan se, at det siger noget om sandsynligheden for at blive leder. Når vi følger de første 15 år af studenternes vej gennem arbejdslivet, er det tydeligt, at studenter med de 10% højeste afgangskarakterer er markant mere tilbøjelige til at få en offentlig lederstilling sammenlignet med personer i den næstbedste karaktergruppe (top20) fra gymnasiet," forklarer Morten Bennedsen.
Der er markant sammenhæng mellem en leders talent (målt via karaktergennemsnit ved studenter-eksamen) og niveauet for sygefravær blandt lederens medarbejdere. X aksen her viser lederes gymnasie afgangs-karakter fordelt i 20 grupper fra lavest til højest. Lederne i gruppe 20 er altså dem, der havde de allerhøjeste karaktergennemsnit ved deres studentereksamen. Y aksen viser det gennemsnitlige sygefravær blandt medarbejderne i ledernes enheder. ROCKWOOL Fonden
At måle kvaliteten af en leder
Forskerne har til dette studie valgt at måle kvaliteten af de offentlige ledere ved hjælp af Danmarks Statistiks data for fravær blandt lederens ansatte. Enhedsfravær er et stærkt mål for kvaliteten af ledelse, da et højt sygefravær sænker et teams produktivitet. Medarbejderfravær kan desuden måles på tværs af alle offentlige enheder og alle sektorer. Set fra et produktivitets-perspektiv regnes ledere med lavt fravær blandt de nærmeste ansatte derfor for dygtige ledere.
Og her observerer forskerne et markant sammenfald mellem lederens egne gymnasie-præstationer og kvaliteten af lederens arbejde mange år senere (målt som fravær blandt nærmeste ansatte).
”Vi kan se en klar sammenhæng her: Jo højere karakterer, lederen havde på sin studentereksamen, des mindre fravær er der blandt hans eller hendes nærmeste medarbejdere. Ledertalent har altså direkte indvirkning på enhedens effektivitet. Det understreger vigtigheden af at identificere og udvikle talentfulde individer for at sikre den offentlige sektors succes,” siger Morten Bennedsen.
Løngabet vokser
Årsagen til at færre af de skarpeste leder-talenter søger mod en karriere i den offentlige sektopr kan bl.a. skyldes, at løngabet mellem sammenlignelige jobs i den private og den offentlige sektor er steget betydeligt i de seneste 20 år - og især for de mest talentfulde medarbejdere. Det betyder, at for de mest talentfulde offentligt ansatte er det i dag lønmæssigt markant mere attraktivt at finde et job i den private sektor.
Y-aksen viser, hvor meget forskellige løn-grupper den private tjener mere end tilsvarende grupper i det offentlige. Den vandrette x-akse beskriver udviklingen i løngabet over tid i perioden 1994- 2020. Den røde kurve beskriver altså, hvordan den ene procent i den private sektor, som tjener allermest, i dag får 2,5 gange så meget i løn som den bedst lønnede ene procent i det offentlige. Men også for de offentligt ansatte, hvis lønninger ligger blandt de bedste fem eller bedste ti procent - eller blot i den bedst-lønnede halvdel – viser kurverne, at lønforskellen til tilsvarende løngrupper på det private arbejdsmarked er steget i perioden fra midt 90´erne til i dag. ROCKWOOL Fonden
Fakta om forskningsstudiet The Missing Talent in Public Sector
Til forskningsstudiet her er anvendt data fra Registerbaseret Arbejdsmarkedsstatistik fra er et omfattende datasæt fra Danmarks Statistik, der både indeholder oplysninger demografi, jobroller og organisatorisk hierarki.
Data dækker både den offentlige og private sektor helt ned til de enkelte enheder i en større organisation.
Forskerne har koblet med karakter-data for alle danske gymnasieelever, der blev studenter i perioden 1990-2020 og her identificerer forskerne de studenter, som er i top-20% af deres årgang, for at følge deres videre færd gennem uddannelse og arbejdslivet.
Forskerne bag studiet
Morten Bennedsen, professor i økonomi på Københavns Universitet.
Maria Schlier, postdoc i økonomi på Københavns Universitet
Francisco Perez-Gonzalez, professor i økonomi, Instituto Tecnológico Autoónomeo de México
Margarita Tsousoura, lektor i økonomi på Washington University, USA
Daniel Wolfenzon, professor i økonomi på Columbia Business School. USA
