Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

12 er allerede lukket - nu kommer Coop med mere dårligt nyt

Forbrug

28/03/2023 09:01

J. Bøgen

Coop kan se frem til det dårligste resultat nogensinde.

D. 24. februar lukkede 12 DagligBrugser rundt om i det danske land for dørene - og de åbner ikke igen.

Efter et 2022 med vanvittige energipriser, eksplosiv inflation og en masse andre udfordringer, kunne de 12 butikker nemlig ikke længere få det til at løbe rundt.

Samlet endte de 12 butikker med et underskud for 2022 omkring de 15 millioner kroner, så der var ikke andet at gøre end at slukke for køledisken og lukke kasserne.

Desværrre er der noget, der tyder på, vi ikke har oplevet de sidste Brugs-lukninger. Faktisk siger formand for Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening (BA), Søren Tang Sørensen, at han tror, flere butikker må dreje nøglen om i løbet af i år.

Uden at komme med et konkret tal siger han til DR Nyheder, at der nok er yderligere end håndfuld butikker, der må smide håndklædet i ringen i løbet af 2023.

Lukningerne af butikkerne betyder, at Coop, der ejer DagligBrugsen, SuperBrugsen, Kvickly og Coop 365discount har nu mindre en 1000 dagligvarebutikker i Danmark.

Til sammenligning havde koncernen 1200 butikker landet over for blot fem år siden, og faktisk har Coops antal af butikker i Danmark ikke været så lavt siden år 1900.

Situationen er kritisk

Detailhandlen oplevede generelt en opblomstring under coronapandemien, for butikkerne oplevede store overskud.

Men med alle de elendigheder, 2022 bragte med sig, kan Coop se "frem" til et historisk dårligt regnskab med et trecifret millionunderskud - det største nogensinde i foreningens levetid.

"Der er brugsforeninger ude i landet, som har haft det svært i årevis. At de så for et enkelt år oplever, at tallene er dårlige, og regnskabet er dårligt, betyder så, at de enten er tæt på at lukke eller må lukke," forklarer Søren Tang Sørensen til DR Nyheder.

Men selvom der altså er yderligere Brugs-lukninger i horisonten, understreger Søren Tang Sørensen, at der ikke vil komme en bølge af lukninger ind over landet.

De fleste brugsforeninger i Danmark er nemlig godt rustet til at klare 2023, selvom inflationen stadig er høj.

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.