Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Bønfalder danskerne: Det er et spørgsmål om overlevelse

Forbrug

16/11/2022 13:58

J. Bøgen

Det er ikke kun de danske forbrugere, der bliver udfordret af alle 2022's elendigheder.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Alting bliver dyrere med lynets hast, men det er ikke kun forbrugerne, der bliver ramt på pengepungen.

Også butikkerne kæmper mod et 2022, de flest nok helst bare vil glemme. Faktisk er butikker landet over ramt ekstra hårdt, da de høje energipriser og den absurde inflationen også falder sammen med, at mange skal betale corona- og momslån tilbage til staten.

Så medmindre, du vil risikere, at bybilledet rundt om i Danmark i 2023 vil være præget af tomme butiksruder og "Lukket"-skilte, så skal du købe lokalt her til jul - ellers vil butiksdøden eksplodere.

Så dyster er advarslen fra en række handelsstandsforeninger på Fyn, Business Fredericia, CityKolding og i Nordjylland, DR har talt med.

Frygten er, at danskerne vil holde ekstra på pengene, når der skal købes julegaver. Når mange netbutikker så endda kan tilbyde mange af de samme varer til lavere priser, er det en giftig cocktail for de fysiske butikker.

Derfor opfordrer for eksempel Business Fredericia til, at man i år handler lokalt og i fysiske butikker, når der skal handles ind til at lægge under træet.

Foreningen har sat en kampagne i gang, der skal få indbyggerne i Fredericia til at tænke over, hvor de køber ind, hvis de stadig vil have butikker i byen i fremtiden.

"Det gjorde vi også under corona, og det er simpelthen for lige at bevidstgøre byens borgere om forskellen på at gå på nethandel eller køre til sine nabobyer kontra at sørge for at lægge sine sparsomme julepenge i Fredericia midtby," siger Lene Bach Jørler, der er chefkonsulent i Business Fredericia, til DR.

Uheldigvis er det skruen uden ende, hvis bare nogle få butikker må lukke ned. For hvis et par butikker pludselig lukker, så får en gågade eller midtby et mindre udvalg, og så vil folk i endnu højere grad være tilbøjelige til at shoppe via computeren hjemme fra sofaen.

Handelsstandsforeningernes opråb kommer samtidig med, at stigningen i antallet af konkurser i Danmark i oktober var den højeste i 12 år. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.