Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Dækker rejseforsikringen, hvis flyselskabet går konkurs? Forsikringsekspert giver svaret

Forbrug

11/06/2024 11:25

J. Bøgen

Har du styr på reglerne?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sommerferien nærmer sig med hastighe skridt, og nogle har måske allerede pakket kufferten og er klar til at drage sydover lige om lidt.

Men få dage inden du skal afsted får du pludselig besked om, at det flyselskab, du skal rejse med, er gået konkurs.

En ting er, at bliver et hulens bøvl at skulle finde en ny afgang med så kort varsel, men hvad med de penge, du har betalt for den nu konkursramte billet? Dækker din rejseforsikring, eller er det bare surt show?

Netop det spørgsmål har en dansker stillet til brevkassen hos Forsikring & Pension, hvor eksperter sidder klar til at svare på stort og småt, når det kommer til den jungle, der hedder forsikringer.

Spørgsmålet først

Spørgsmålet fra den rejselystne dansker lyder således:

Vi har selv sammensat vores sommerferie i år forstået på den måde, at vi har købt flybilletter direkte hos flyselskabet, overnatning gennem en bookingportal og billeje et tredje sted.

Men hvordan er vi sikret, hvis fx flyselskabet går konkurs? Vi skal først betale hotel og billeje ved ankomst, så det er ikke helt så kritisk, men dækker vores rejseforsikring, hvis flyselskabet går konkurs?

Vi har en årsrejseforsikring som gælder i hele verden, men jeg kan ikke rigtig finde noget om det i vilkårene.

Men hvad er så svaret? Ikke særligt opmuntrende, kan man forstå på forsikringseksperten

Skal købes som tilvalg

I svaret på spørgsmålet lyder det nemlig, at den almindelige rejseforsikrig ikke dækker ved konkurser.

I nogle selskaber har man mulighed for at købe en tilvalgsordning, som dækker for eksempel konkurser hos flyselskaber, men der er altså tale om et tilkøb.

Til gengæld kan du tage kontakt til Rejsegarantifonden. De dækker nemlig, hvis et flyselskab går konkurs, hvis der er en række krav, man kan nikke "ja" til. Man undgår dog ikke en selvrisiko på 1000 kroner per person.

Du kan læse mere på Rejsegarantifondens hjemmeside her.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.