Det bliver tidligere mørkt, og i takt med, at vi kommer nærmere årets korteste dag (d. 21. december), vil vi også opleve at stå op i i hvert fald tusmørke, når vi tumler ud af sengen om morgenen.
Ja, vinterhalvåret er en mørk tid, og det betyder, der skal bruges energi på både oplysning og opvarmning, ligesom alle de normale daglige gøremål jo også lige skal klares - så det gælder om at holde øje med elpriserne for ikke at gøre det dyrere end nødvendigt for sig selv.
Weekenden var relativt billig med 2,61 kroner per kW-time som den højeste pris, men i aften bliver det anderledes dyrt at bruge strøm, hvis man ikke passer på.
Over 3,60 kroner
Natten har været døgnets billigste timer med en pris lige under 2 kroner per kW-time, men fra kl. 5 røg prisen op over 2 kroner per kW-time.
Her holder den sig og svinger fra 2,02 kroner (mellem kl. 12 og 13) til 2,48 kroner (mellem kl. 7 og 8), men fra kl. 16 går det stejlt opad.
Først skal vi af med omkring 2,80 kroner mellem kl. 16 og 17, men melem kl. 17 og 18 bliver det rigtig dyrt, når man vest for Storebælt skal af med 3,65 kroner og øst for Storebælt skal af med 3,71 kroner per kW-time.
Timen efter, altså mellem kl. 18 og 19, er vi stadig over de 3,30 kroner med hhv. 3,35 og 3,38 kroner per kW-time, inden prisen så igen ryger under de 3 kroner og slutter døgnet på 2 kroner rent.
Se prisen på din adresse
Ved at bruge pilen til højre for datoen i grafen herunder, kan du se udviklingen i priser time for time for både i dag og i morgen.
Graf og data er leveret af Elberegner.dk. Priserne er inklusive moms, og du kan vælge, om du vil se priserne med eller uden afgifter.
Hvis du vil have den helt præcise elpris for netop din adresse, skal du indtaste din adresse i feltet øverst i grafen. Så vil du kunne se, at priserne ændrer sig, så de passer til lige netop det, du betaler.
Graf: Elberegner.dk