Der er penge at spare, hvis man køber ind efter kostrådene. Foto: Shutterstock
Der er penge at spare, hvis man køber ind efter kostrådene. Foto: Shutterstock

Så meget kan du spare ved at følge kostrådene

Forbrug

28/06/2022 09:41

J. Bøgen

Inflationen buldrer derudaf, og det kan mærkes på danskernes privatøkonomi. Men der er penge at hente, hvis du køber ind efter de officielle kostråd.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at priserne stiger og inflationen kører hurtigere end den tilladte hastighed i øjeblikket.

Og når hverdagsudgifter som havregryn, oksekød og pasta bliver dyrere, kan det også mærkes på privatøkonomien.

Nye beregninger fra Fødevareministeriet viser, at det i gennemsnit er blevet cirka 490 kroner dyrere for en gennemsnitlig dansk børnefamilie at handle dagligvarer i forhold til sidste år - og det er 490 kroner ekstra, der skal findes i privatøkonomien hver måned.

Men det behøver ikke være så dyrt at leve. Faktisk kan man spare et betydeligt beløb hver måned, hvis man lever efter nogle bestemte råd.

Kostrådene kan give besparelse på næsten 300 kroner

Ifølge beregningerne fra Fødevareministeriet kan den gennemsnitlige børnefamilie spare knap 300 kroner hver måned - helt præcist 280 kroner - hvis indkøbene bliver lagt efter de officielle kostråd.

"Man kan altså undgå noget af belastningen af de stigende fødevarepriser og samtidig spise sundere og mere klimavenligt," lyder det i Fødevareministeriets beregninger.

Hvis man dykker ned i tallene, kan man se, hvorfor anbefalingen giver mening. For mens varer som grøntsager og ris er steget mindst i pris, er varer som pasta, kød, olie og smør gået amok. For eksempel er prisen på kalve- og oksekød steget med mere end 22 procent, imens ris faktisk er faldet med 1,3 procent.

Efterlyser nye ideer og forslag

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) vil på baggrund af den nye analyse sætte gang i arbejdet med at undersøge, om der er andre forslag og idéer til, hvordan forbrugerne kan tackle de stigende fødevarepriser.

Det er en forskergruppe fra Københavns Universitet, der skal lede det arbejde.

Forventningen er, at forskernes resultater kan præsenteres inden for få måneder.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.