Snart er det slut med at bygge nyt, fælde træer og fange fisk. I hvert fald i teorien.
Den 28. marts 2023 har Danmark opbrugt sin årlige andel af de naturlige ressourcer. Det viser en ny beregning fra tænketanken Global Footprint Network.
Fra og med den 29. marts bruger vi flere ressourcer, end jordklodens økosystemer kan regenerere på et år.
”Det ville kræve over fire jordkloder, hvis alle skulle leve som i Danmark. Vi har vænnet os til at have et markant overforbrug af Jordens ressourcer, som truer naturen og biodiversiteten. Det er vigtigt, at vi er bevidste om det, så vi kan træffe de rette beslutninger og omstille os, så vi igen lever i balance med naturen,” siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.
Danmark har det 15. højeste forbrug i verden målt per indbygger. Vi har tidligere ligget endnu højere på listen, men det betyder ikke, at Danmark har forbedret sig ret meget de seneste år.
I stedet har andre lande skruet gevaldigt op for deres forbrug og dermed overhalet Danmark, oplyser Bo Øksnebjerg.
Målt per indbygger har Qatar verdens højeste forbrug. 51 af verdens lande har ikke en Overshoot Day, fordi de – modsat Danmark – ikke bruger flere af ressourcer, end naturen kan genskabe på et år.
Vil gerne genbruge mere
Det kræver en stor indsats fra både politikere og virksomheder at reducere Danmarks overforbrug. Men som forbruger kan du også selv gøre en stor forskel – for eksempel at genbruge.
I anledning af den danske Overshoot Day sætter WWF Verdensnaturfonden og DBA derfor fokus på, hvordan vi kan blive bedre til at genbruge og dermed begrænse vores forbrug til gavn for naturen.
Og faktisk er danskerne vilde med genbrug. Hele 90 procent af de 18-30-årige har købt genbrugsvarer inden for det seneste år. Hver fjerde vare, de unge køber, har været brugt før. Det viser tal fra DBA’s genbrugsindeks.
Nye tal fra DBA’s kommende rapport om genbrug viser også, at danskerne er meget opmærksomme på at skåne klimaet via gode genbrugsvaner. Knap to ud af tre (63 procent) svarer, at de mener, at gode genbrugsvaner spiller en vigtig rolle for et bæredygtigt samfund.
“Klima og bæredygtighed er to af de helt store motivationsfaktorer for at handle med brugte varer. Det gælder folk i alle aldre. De fleste forbrugere er nemlig enige om, at gode genbrugsvaner er et vigtigt værktøj til at bygge et bæredygtigt samfund, og vi vil gerne hjælpe danskerne på vej,” siger Julie Schoen, presseansvarlig og talsperson i DBA.
På FN’s biodiversitetskonference i Montreal i december 2022 underskrev verdens lande en aftale, der omtales som ’naturens Paris-aftale’. Med aftalen blev landene enige om at standse og vende tabet af biodiversitet før år 2030 samt beskytte 30 procent af verdens land, ferskvand og havareal i år 2030.
Blandt landene er der enighed om, at det kræver en gevaldig reduktion i fodaftrykket på planeten.
“Til næste år skal verdens lande afgøre, hvor meget det er nødvendigt at reducere fodaftrykket fra vores forbrug for at redde verdens natur. Lige nu er oplægget, at vi skal halvere fodaftrykket inden for de næste 17 år. Det kræver en indsats fra både politikerne, virksomhederne og os alle hver især, hvis det skal lykkes. Der er dog ingen grund til at vente så længe. Vi kan alle sammen genbruge allerede i dag. Planeten har desperat brug for vores indsats her og nu,” slutter Bo Øksnebjerg.
Tre gode råd fra WWF og DBA til at genbruge
Kig efter brugt, før du køber nyt
Gør det til en vane at besøge din lokale genbrugsbutik, inden du køber nyt tøj eller nye ting til hjemmet. Det er godt for kloden og som regel også for din økonomi. Køb som udgangspunkt altid kvalitet og tidløst design – også når du handler brugt. Så holder tingene som regel længere tid. Det koster for eksempel op imod 1.400 liter vand at producere en enkelt t-shirt, så der er mange ressourcer at spare.
Shoppepause – for øvelsens skyld
Vil du udfordre dig selv, kan du holde shoppepause i en periode. Hvis du undervejs har brug for at købe noget, skal det være brugt. Ved at følge dette råd vil du med garanti blive mere bevidst om, hvad du i virkeligheden har brug for, genbruge mere, skåne kloden og samtidig spare en masse penge. Det er en sjov øvelse, men faktisk behøver du ikke lægge shopping på hylden for altid. Det vigtigste er, at vi bliver bedre til at shoppe klogt og genbruge mere.
Byttedage med vennerne eller kollegerne
Minder du om gennemsnitsdanskeren, er din garderobe, dine køkkenskabe og dit loftsrum fyldt med ting, som sjældent ser dagens lys. Ifølge DBA vil hver dansker i gennemsnit kunne tjene 11.671 kroner, hvis de fik gang i genbrugshandlen af de ting, de ikke længere bruger. Støv dine ubrugte ting af, og hold bytte- eller lånedage med dine venner eller kolleger. Det er ren win-win. Du får en hyggelig dag i godt selskab og samtidig genopfrisket garderoben eller hjemmet.
Fakta om beregningen bag Overshoot Day
Den private tænketank Global Footprint Network udregner hvert år datoen for Overshoot Day i Danmark og resten af verden. Regnestykket bag modellen er kompliceret. Beregningen er baseret på over 200.000 målepunkter fra blandt andet FN, verdens fødevareorganisation FAO og verdens regeringers egne data. Det tager flere år at indsamle og behandle de mange data. Derfor laver forskerne bag undersøgelsen en fremskrivning, der skal kompensere for dataforsinkelsen.
Beregningen viser, hvornår forbruget af naturens ressourcer – det økologiske fodaftryk – overstiger, hvad Jorden kan nå at genskabe samme år – dens biokapacitet. Eller lidt forsimplet: om vi fanger flere fisk, end havene kan genskabe det samme år.
“Beregningerne giver en god indikation af, hvordan vores forbrug i forhold til Jordens bæreevne udvikler sig over tid. Beregningernes udgangspunkt er udviklingen på Jorden som helhed. Men Global Footprint Network laver også en beregning for hvert land, der viser, om landet forbruger flere ressourcer, end dets eget areal kan genskabe. Danmark er blandt de 15 lande i verden, der presser Jordens ressourcer hårdest,” siger Bo Øksnebjerg.
Ifølge beregningen er Danmarks forbrug inden for fiskeri, skovproduktion og græsningsområder særligt langt over det globale gennemsnit.
