Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

85.000 mennesker undersøgt: Ubalance mellem disse 2 fedtsyrer ser ud til at øge risikoen for tidlig død

Forskning og videnskab

05/06/2024 13:23

J. Bøgen

Sundhed er komplekst, og de her resultater gør det ikke mere simpelt!

Vi har igen og igen fået at vide, at vi skal fokusere på at få sunde fedtsyrer gennem vores kost.

For eksempel er det efterhånden børnelærdom, at vi skal sørge for at få masser af omega-3, fordi det kan er sundt for både hjerne og hjerte.

Og nu viser en ny undersøgelse, at det måske er endnu vigtigere, end vi troede.

Det skriver CNN.

Ubalance mellem 3 og 6

Undersøgelsen viser, at det faktisk øger risikoen for at dø, hvis man har flere omega-6-fedtsyrer end omega-3-fedtsyrer i kroppen, fortæller Yuchen Zhang, der er hovedforfatter på studiet.

Omega-3-fedtsyrer findes naturligt i for eksempel fed fisk som laks og nødder som valnødder.

Uden at blive for teknisk, så består omega-3- hovedsagelig af tre bestemte syrer, som kroppen skal kunne optage for at få det fulde udbytte af omega-3-indtaget.

Omega-6-fedtsyrer får vi fra andre fødevarer, og generelt får vi markant mere af netop den type fedtsyrer i vestlig madkultur.

Ifølge Zhang er forholdet mellem de to fedtsyrer faktisk helt op mod 20:1 i omega-6's favør, og noget tyder på, at det går hårdt ud over vores helbred.

Markant større dødelighed

Forskerne undersøgte sundhedsdata fra mere end 85.000 mennesker og fik deltagerne til at udfylde et spørgeskema omkring deres kostvaner.

Undersøgelsen gik i gang i slutningen af 2010'erne, og nu, næsten 13 år og utallige opfølgninger senere, er resultaterne klar:

Deltagerne med den højeste ratio af omega-6 i forhold til omega-3 havde 26 procents større risiko for at dø tidligt helt generelt.

Derudover havde de 14 procents større risiko for at dø af kræft, og hele 31 procents større risiko for at dø af hjerteproblemer.

Helt konkret fandt forskerne frem til, at høge niveauer af både omega-6 og omega-3 i blodet ser ud til at mindske risikoen for tidlig død, men at omega-3's beskyttende effekt var mest udtalt af de to.

Alt i alt nåede forskerne altså frem til, at jo større forholdet mellem omega-6 og omega-3 er, jo større skade gør det på kroppen (hvis det er omega-6, der er mest af i blodet).

Forskerne understreger, at tidligere forskning har givet blandede resultater, og at disse resultater derfor skal ses som et øjebliksbillede, men med så mange undersøgelsesdeltagere over så lang tid, tyder noget altså på, at vi skal passe på med at få for meget omega-6 i forhold til omega-3.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.