Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Dansk forskning viser: Sådan kan du snyde din hjerne mæt

Forskning og videnskab

04/02/2024 17:46

J. Bøgen

Det kan måske føre til behandlingsmetoder mod overspisning i fremtiden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Nettet flyder over med billeder af mad: På nyhedssites, på sociale medier og i bannerreklamer, der popper op overalt.

En stor del af madbillederne bliver lagt op for at sælge specifikke madvarer. Tanken er, at vi får lyst til eksempelvis en burger fra McDonalds, når vi ser billeder af den på Facebook eller Instagram. Billedet skal med andre ord vække vores sult.

Forskning fra Aarhus Universitet viste nemlig i foråret, at billederne faktisk kan have den modsatte effekt. I hvert fald hvis vi ser billeder af den samme vare gentagne gange.

En række forsøg afslører, at vi kan få en mæthedsfornemmelse, når vi ser det samme billede 30 gange. Det forklarer Tjark Andersen, der lige har forsvaret sin ph.d. ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet.

"I vores forsøg viste vi, at når deltagerne ser det samme madbillede 30 gange, føler de sig mere mætte, end før de havde set billedet. De deltagere, der fik vist billedet mange gange, valgte desuden en mindre portion, end dem, der kun fik madbilledet vist tre gange, da vi efterfølgende spurgte, hvor stor en portion, de havde lyst til", siger han.

Du snyder din hjerne

Det lyder måske underligt, at deltagerne følte sig mætte uden at have fået noget ned i maven. Men det er faktisk ganske naturligt, forklarer Tjark Andersen. Hvordan vi tænker om mad, spiller en stor rolle på vores appetit.

"Din appetit hænger tættere sammen med din kognitive opfattelse, end de fleste af os tror. Hvordan vi tænker om vores mad, spiller en stor rolle", siger han og fortsætter:

"Der er studier, som har vist, at hvis man gør folk opmærksomme på farven på Jelly Beans, vil de, hvis de har spist sig mætte i røde Jelly Beans stadigvæk have lyst til de gule. Selvom de smager fuldstændig ens".

Indenfor hjerneforskningen forklares sådanne fund med den såkaldte grounded cognition-teori. Hvis du for eksempel forestiller dig at sætte tænderne i et æble, vil ifølge teorien de samme områder i hjernen blive aktiveret, som når du rent faktisk tager en bid af et æble.

"Du får en fysiologisk respons på noget, du blot har tænkt. Det er derfor, vi kan føle os mætte helt uden at spise noget", siger han.

Stort online forsøg

Tjark Andersen og hans kolleger er ikke de første, der opdager, at vi kan få en mæthedsfornemmelse blot ved at se på billeder af mad. Det har andre forskergrupper tidligere vist.

Det nye i forskningen fra Aarhus Universitet er, at de undersøger, hvor mange gentagelser der skal til - og om variation i billederne fjerner mæthedsfølelsen.

"Vi ved fra tidligere studier, at når folk ser billeder af forskellige former for mad, er der ikke den samme effekt på mætheden. Derfor kan du spise dig mæt i hovedretten og stadig have lyst til dessert. De søde sager er en helt anden type mad", siger han.

For at undersøge om variationen af madvarer helt fjerner mæthedsfornemmelsen, designede Tjark Andersen og hans kolleger en række online forsøg. Digitale forsøg som de endte med at få mere end 1000 mennesker igennem.

Først viste de et billede af én orange M&Ms. Nogle deltagere fik vist billedet tre gange, andre 30 gange. Den gruppe, der så flest billeder af M&M’s, følte sig mest mæt bagefter, forklarer Tjark Andersen.

"De skulle svare på, hvor mange M&Ms mellem 1 og 10, de havde lyst til. Gruppen, der havde set 30 billeder af orange chokoladeknapper, valgte en mindre mængde, end den anden gruppe".

Bagefter gentog de forsøget. Denne gang med M&Ms i forskellige farver. Farverne ændrede ikke på resultatet. Til sidst skiftede de M&Ms ud med Skittles. I modsætning til chokoladeknapperne smager Skittles nemlig forskelligt alt efter farven.

"Når farven ikke spillede en rolle, måtte det være den forestillede smag. Men faktisk fandt vi heller ikke en stor effekt her. Noget tyder altså på, at flere parametre end blot farve og smag skal være anderledes, før det påvirker effekten af mæthed", forklarer han.

Kan måske bruges som strategi for vægttab

Siden 1975 er antallet af overvægtige på verdensplan blevet tredoblet. Ifølge WHO er overvægt en af de største sundhedsudfordringer, vi mennesker står overfor. Og årsagen til at vi bliver for tykke er, at vi spiser for meget og for usundt og rører os for lidt.

Her kommer Tjark Andersens resultater ind i billedet. Måske kan de bruges som en metode til at styre din appetit, vurderer han.

"Hvis man nu lavede en app, der var baseret på en Google-søgning. Lad os sige, du havde lyst til pizza. Du åbner appen. Vælger pizza - og så viser den en masse billeder af pizza, mens du forestiller dig, at du spiser det. På den måde kunne du få en mæthedsfornemmelse og måske helt holde dig fra at spise pizza".

Måske kan hans resultater bedst bruges til at sikre, at du ikke påbegynder et måltid. Deltagerne i studiet valgte nemlig kun lidt færre Skittles eller M&Ms svarende til under 50 kalorier.

"Den store kaloriebesparelse får du først, hvis du helt afholder dig fra at påbegynde et måltid. Men det kan også være, at metoden her kan bruges til det. Det kunne være spændende at undersøge", siger han.

Sociale mad-medier

Når Tjark Andersen og en række andre forskere undersøger, hvordan madopslag på sociale medier påvirker os, er det fordi de, vi konstant bliver konfronteret med lækker mad.

For nogle år siden forsøgte en amerikansk forskningsgruppe at finde ud af, hvor mange opslag med mad, vi i gennemsnit støder på, når vi er på sociale medier. Forskerne fulgte en række unge mennesker og kortlagde, hvad de stødte på af indhold.

I gennemsnit så de unge 6,1 madrelaterede opslag på 12 timer. Langt de fleste af opslagene var billeder af mad - og mere end en tredjedel var opslag om desserter eller andre søde sager.

Internettet og i særdeleshed sociale medier kan altså være en medvirkende årsag til at vi bliver mere og mere overvægtige. Men det kan måske også være løsningen.

Det vil fremtiden vise.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.