Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Forskning viser: Denne simple ændring kan få dig til at leve 4 år længere

Forskning og videnskab

22/01/2024 11:50

J. Bøgen

I alt viser studiet, at der er fem parametre at tage højde for.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke nogen nyhed, at det sundt at sove.

Faktisk kan det være direkte skadeligt med en vedvarende dårlig søvn.

Men hvad er så en god nats søvn? Vi kender de almindelige råd med, at man skal have mindst otte timer hver nat, men ifølge et studie fra Harvard Medical School, er der faktisk hele fem parametre, du skal tage højde for i forhold til turen til drømmeland.

Og der er altså noget at hente: Studiet viser nemlig, at du kan forlænge dit liv med knap fem år ved at gøre noget godt for din søvn.

Studiet er beskrevet af en række internationale medier, blandt andet CNN, og der er en grund til, at studiet får så stor opmærksomhed.

Resultaterne er nemlig baseret på data fra hele 172.000 amerikanere og er indsamlet over fem år, så der er virkelig meget viden at tage udgangspunkt i.

Men lad os se lidt nærmere på, hvad studiet så faktisk viser.

5 ting påvirker en god søvn

Forskerne fandt frem til fem ting, der afgør, om man får en god nats søvn, og de fem ting er:

  • at have nemt ved at falde i søvn

  • at sove uden afbrydelser

  • at få sammenlagt syv til otte timer

  • at føle sig udhvilet, når man vågner

  • at sove uden brug af sovemedicin

Kan man leve op til disse fem parametre for god søvn, kan mænd forlænge deres liv med knap fem år, mens kvinder kan forlænge levetiden med to og et halvt år.

"Hvis folk har alle de ideelle søvnvaner, har de højere sandsynlighed for at leve længere. Hvis vi kan forbedre søvn overordnet, og særligt identificere søvnforstyrrelser, kan vi måske forhindre for tidlig død," siger dr. Frank Qian fra Harvard Medical School, der står bag studiet, til CNN.

Resultaterne omkring deltagernes søvn er nemlig blevet sammenholdt med det amerikanske register over dødsårsager, og det er på den måde, forskerne har fundet en sammenhæng mellem søvn og levetid.

Tallene er renset for en række faktorer, der normalt har en stor påvirkning på menneskers levetid. Det være sig alkoholindtag, socioøkonomiske forhold og en række sygdomme.

Og det viste altså, at hvis man præsterer på alle fem parametre, kan man se frem til ekstra leveår. Dog klart flest, hvis man er en mand.

Kan ikke forklare forskel

Forskerne kan imidlertid ikke give et fornuftigt svar på, hvorfor mænd ser ud til at få mest ud af en god nats søvn, når det kommer til ekstra leveår.

Helt præcist viser studiet, at mænd i snit kan se frem til 4,7 års ekstra levetid, mod kvindernes 2,4 år, hvis søvnen er i top.

Dr. Raj Dasgupta er professor i klinisk medicin ved University of Southern Carolina, og han er altså ikke en af forskerne fra studiet. Han har til gengæld kommenteret på resultaterne overfor CNN, og han fortæller, at der skal mere forskning til for at finde forklaringen på forskellen.

Han påpeger dog, at det kan være sværere at diagnosticere kvinder med søvnforstyrrelser, da de ofte udviser andre symptomer end mænd. Det kan have været med til at påvirke resultaterne fra det omfattende studie, fortæller han.

Forskeren bag studiet, dr. Frank Qian fra Harvard Medical School, forklarer til CNN, at hans bedste råd til en bedre søvn, er at sørge for at stå op og gå i seng nogenlunde samme tid hver dag.

Han anbefaler også at undgå blåt lys fra skærme inden sengetid og at begrænse alkoholindtag. Rummet, man sover i, skal desuden være mørkt og køligt, lyder rådet.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.