Du får gæster på besøg til aftensmad og drinks, og der skal jo bruges isterninger - men du har været for sent ud med at få fyldt isterningebakken, så nu venter du utålmodigt på, at vandet faktisk fryser til, så du kan bruge det.
Du ender måske med at rende ned i den lokale dagligvarebutik efter en pose allerede frosne isterninger, men spørgsmålet er, om du måske kunne have gjort noget for at spare dig den ulejlighed.
Ja, du kunne selvfølgelig have været ude i bedre tid med at fylde isterningebakken, men du kunne også have overvejet at fylde bakken med varmt vand fra hanen i stedet for koldt.
Det gamle husråd siger i hvert fald, at varmt vand hurtigere fryser til is, men passer det nu rent faktisk?
Kemikere har fundet forklaringen
Du kan lige så godt få svaret med det samme: Ja, varmt vand fryser hurtigere end koldt vand!
Hvorfor det hænger sådan sammen har videnskaben imidlertid kæmpet med at finde en forklaring på, men svaret kom muligvis tilbage i 2013.
Her besluttede en gruppe forskere fra Singapore sig nemlig for at undersøge det paradoksale fænomen.
Ifølge The Physics arXiv Blog kaldes det Mpemba-effekten, når varmt vand fryser hurtigere end koldt, og selvom der har været mange beskrivelser af effekten, ligesom mange er kommet med forskellige mere eller mindre plausible forklaringer, er der ikke nogen af forklaringerne, der har været tilstrækkeligt overbevisende.
Men forskerne fra Singapore nåede frem til, at forklaringen skal findes i den måde, vandmolekylerne er bundet sammen - så er du klar til en lille kemi-lektion?
Atomerne
Et vandmolekyle hedder, som bekendt, H2O, når snakker kemi. Det dækker over, at et vandmolekyle består af to hydrogen-atomer (H) og et oxygen-atom (O).
Atomerne bindes sammen af to såkaldte kovalente bånd, eller elektronpar-bindinger, og det er faktisk her, forskerne mener, forklaringen på Mpemba-effekten skal findes.
Ifølge forskerne bliver de kovalente bånd i vandmolekylerne nemlig "svækket", når vand bliver varmet op. Det afgiver energi, hvilket inden for atomer er det samme som afkøling.
Forskerne lavede et eksperiment, hvor de kunne påvise, at den beregnede køleeffekt af de svækkede kovalente bånd, svarede præcist til de målte forskelle i afkølingshastigheden mellem koldt og varmt vand.
Så ja, varmt vand fryser hurtigere end koldt vand, og nu har vi et realistisk bud på en forklaring på, hvorfor det hænger sådan sammen!
