Trods Skandinaviens lange tradition for at fremme og beskytte menneskerettighederne har befolkningerne i Danmark, Norge og Sverige forskelligt kendskab til menneskerettighedernes værdi og betydning.
Især Danmark skiller sig ud.
Det fremgår af en ny, fællesnordisk befolkningsundersøgelse foretaget af de tre landes statslige menneskerettighedsinstitutioner, Institut for Menneskerettigheder, Norges Menneskerettighedsinstitution og Institutet för Mänskliga Rättigheter i Sverige.
De fleste skandinaver mener, at menneskerettighederne har sikret varige positive forandringer ideres hjemlande, og 82 procent af befolkningerne på tværs af Skandinavien oplever, at menneskerettigheder er vigtige for dem.
Men der er betydelige forskelle mellem landene.
Hver anden dansker kan ikke nævne én
Undersøgelsen samler svar fra 7.500 repræsentativt udvalgte respondenter – 2.500 i hvert af de tre lande –og viser blandt andet, at mange danskere ikke har kendskab til deres egne rettigheder.
Over halvdelen, 53 procent, kan ikke nævne et eksempel på en menneskerettighed. Det samme gælder for 42 procent af nordmændene og 35 procent af svenskerne.
”Vores undersøgelse viser, at det er meget vigtigt for langt de fleste danskere, at de for eksempel har ytringsfrihed, at de kan stole på retssystemet, og at de har adgang til sundhed og uddannelse. Men de er ikke klar over, at det er helt grundlæggende menneskerettigheder,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder og formand for European Network of National Human Rights Institutions (ENNHRI).
Det er vigtigt både for retssikkerheden og for menneskerettighedernes gennemslagskraft i samfundet – at borgerne kan identificere deres grundlæggende rettigheder, understreger Louise Holck:
”Når du kender dine rettigheder, ved du også, hvornår de bliver overtrådt, og så kan du bedre beskytte dig selv og dine omgivelser. Det giver dig mulighed for at bekæmpe rettighedsbrud og diskrimination, uanset om det sker i privatsfæren, på arbejdspladsen eller i samfundet”.
Undersøgelsen, der blev gennemført i august 2024, viser desuden, at de borgere, der er mest bevidste om deres menneskerettigheder, også er dem, der bakker mest op om dem – og er mest bekymrede for menneskerettighedssituationen i deres land.
Disse rettigheder er mest truet
Både i Danmark, Sverige og Norge udpeger borgerne konsekvent retten til et sundt miljø og ad-gang til social tryghed som nogle af de mest truede rettigheder.
"Skandinavien har en lang tradition for stærke velfærdssystemer og demokratibaserede institu-tioner. Men vi lever i ustabile tider, hvor krig i Europa, global opvarmning og politisk og økonomisk usikkerhed kan få mange til at bekymre sig. Menneskerettighederne er nøglen til at tackle vores tids store udfordringer og må derfor indtage en helt central rolle i udviklingen af politiske løsninger, både nationalt og internationalt,” siger Louise Holck.
Selv om borgerne i de tre skandinaviske lande er enige om, hvilke rettigheder, der er mest truede i deres hjemlande, varierer graden af bekymring betydeligt.
Svenskere er langt mere bekymrede end danskere. Svenskerne er også mere tilbøjelige til at
mene, at regeringen bør gøre mere for at beskytte menneskerettigheder, mens danskerne mener, at regeringen allerede gør nok. I Danmark mener halvdelen, at regeringen allerede gør alt,
hvad der med rimelighed kan forventes.
