Kan søskenderelationer påvirke, hvornår børn træder ind i puberteten?
Ifølge et nyt studie fra Aarhus Universitet, der har kastet lys over denne overraskende forbindelse, er svaret et klart ”ja”.
Studiet afslører, at børn uden søskende eller med halv- og/eller halvsøskende træder tidligere ind i puberteten end børn med biologiske søskende.
”Vi fandt, at enebørn går markant tidligere i puberteten – helt op til 4-5 måneder tidligere - end børn med helsøskende,” fortæller Anne Gaml-Sørensen, der er postdoc på Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.
For børn med halvsøskende eller stedsøskende fandt studiet, at de også gik tidligere i puberteten – dog ikke så markant som enebørn. Piger med halvsøskende eller stedsøskende gik i puberteten over to måneder tidligere, og drenge med disse søskenderelationer gik i puberteten mellem 1,2 og 1,4 måneder tidligere end børn med helsøskende.
Flere mulige forklaringer
Det overraskende resultat giver ifølge Anne Gaml-Sørensen ny indsigt i, hvordan familiedynamik og relationer påvirker børns udvikling.
Tidligere studier har vist, at fraværet af en far kan føre til tidligere pubertet. Og selv om det er svært at dokumentere, kunne en af forklaringerne være øget stress.
Forskerne bag det aktuelle studie giver også flere bud på forklaringer på sammenhængen mellem søskenderelationer og pubertetsudvikling hos børn.
”Det genetisk slægtskab mellem søskende kan ifølge en teori spille en rolle i børns udvikling. Hvis du har fulde søskende, kan det være en evolutionær fordel at investere i deres sundhed og velvære, så de kan føre dine fælles gener videre. Men hvis du har halv- eller stedsøskende, er det genetiske slægtskab svagere, og derfor kan det være presserende at sikre din egen reproduktion ved at gå tidligere i puberteten,” forklarer professor Cecilie Ramlau-Hansen, der er medforfatter på studiet.
En anden forklaring kan hænge sammen med forældrenes tilstedeværelse eller fravær, som tidligere forskning også har påvist.
Her fandt forskerne dog ingen tydelig sammenhæng.
”VI undersøgte, om skilsmisse eller fraværet af en forælder kunne forklare sammenhængen, men vores resultater viste den samme tendens, også selv om vi tog højde for andre faktorer som barndoms-bmi og psykosocialt stress. Ingen af disse faktorer kunne forklare resultaterne fuldstændigt, siger Cecilia Ramlau-Hansen.
Fulgte over 10,000 børn
Studiet er baseret på data fra flere end 10,000 børn. Børnene blev fulgt fra 11-årsalderen og igennem puberteten, hvor de halvårligt rapporterede om deres pubertetsudvikling.
Selv om nogen måske vil finde resultaterne bekymrende, så er det ifølge Anne Gaml-Sørensen vigtigt at se dem i en bredere sammenhæng.
”Som forældre er det altid godt at fokusere på børns trivsel og udvikling, men vores undersøgelse handler om trends på populationsniveau og ikke individuelle tilfælde. Derfor kan man heller ikke drage konkrete råd ud fra studiet i forhold til, hvordan man skal strukturere sin familie,” siger hun.
Forskerne bag studiet håber, at yderligere forskning kan være med til at svare på flere spørgsmål om, hvordan forskellige familiekonstellationer kan påvirke børns udvikling.
”Det ville være spændende at undersøge børn fra endnu flere familiekonstellationer, som for eksempel børn af selvvalgt enlige forældre eller børn fra familier med to mødre. Det kræver dog et stort datasæt for at kunne drage stærke konklusioner,” forklarer Anne Gaml-Sørensen.
Bag om forskningsresultatet
Studietype: Kohortestudie baseret på den danske fødselskohorte: Bedre sundhed i generationer og dens Pubertetskohorte
Samarbejdspartnere: Katrine Andersen, Kathrine Wiell Rothausen, Siri Eldevik Håberg, Mikko Myrskylä, Cecilia Høst Ramlau-Hansen, Anne Gaml-Sørensen
Ekstern finansiering: European Research Council (ERC) Synergy Grant: BIOSFER
Link til videnskabelig artikel: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1047279724002151?via%3Dihub
