Fusionsreaktoren på Joint European Torus (JET), som er blevet brugt til eksperimentet. Foto: EUROfusion
Fusionsreaktoren på Joint European Torus (JET), som er blevet brugt til eksperimentet. Foto: EUROfusion

Verdensrekorden er slået: Vi er kommet et skridt nærmere ubegrænset grøn energi

Forskning og videnskab

08/02/2024 14:31

J. Bøgen

Det ville godt nok kunne løse mange problemer!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En gruppe europæiske forskere har slået en verdensrekord i fusionsenergi.

I et fusionseksperiment, som forskere på DTU (Danmarks Tekniske Universitet) har deltaget i, er det nemlig ykkedes at producere 69 MJ (megajoule) energi.

Det er mere, end man nogensinde har gjort før og selv om 69 MJ svarer til samme mængde energi som en køretur på 150 km i en elbil, så har man blot brugt 0,2 milligram brændsel på at opnå det.

Eksperimentet er foregået på faciliteten Joint European Torus (JET) i Oxford i England som en del af det europæiske konsortium for fusionsforskning, EUROfusion, som DTU er en del af.

Den hidtidige rekord på 59 MJ opnåede forskerne på JET i 2021, men inden da tog det 25 år at slå rekorden – og nu har forskerne på blot to år kunnet producere mere energi end nogensinde før.

”Det viser, at vi er på rette vej mod pålidelig fusionsenergi, for nu har vi gentagne gange kunnet vise, at eksperimentet virker og producerer mere og mere energi,” siger Søren Bang Korsholm, seniorforsker på DTU. Flere af DTU’s forskere har været med til at planlægge og analysere eksperimentet på JET.

Et skridt mod kommercielt kraftværk

JET er verdens største og kraftigste fusionsreaktor, en såkaldt tokamak, som bruger kraftige magnetfelter til at holde på et plasma, mens man varmer det op til over 10 gange solens kernetemperatur.

I eksperimentet har forskerne brugt brint-isotoperne deuterium og tritium som brændsel, der producerer helium og store mængder energi, når de smelter sammen.

Selv om der stadig er lang vej til, at fusionsenergi kan levere ren energi i ubegrænsede mængder, så er den nye verdensrekord et betydeligt skridt på vejen.

”Det er den samme brændstoftype og teknologi, som kommercielle fusionskraftværker forventes at bruge og derfor er resultatet vigtigt,” siger Søren Bang Korsholm.

Om fusionsenergi

Fusionsenergi er den proces som solen og stjernerne får deres energi fra og kaldes nogle gange ’den hellige gral’ inden for bæredygtig energi, fordi håbet er, at man en dag kan bygge et kraftværk, der kan producere ren og sikker energi i ubegrænsede mængder, uden brug af fossile brændstoffer.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.