Det er ikke hver dag, et afskåret menneskehoved bliver fragtet gennem Jylland i bagagerummet på en Golf Stationcar.
Men mandag den 22. april blev hovedet af det 2400 år gamle moselig Tollundmanden kørt fra Museum Silkeborg til Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet.
Her gennemgik det berømte hoved grundige undersøgelser i både en klinisk CT-scanner og i universitetets nye mikro-CT-scanner, som kan tage billeder med meget stor detaljegrad.
Både forskere og museumsfolk var vågne i et døgn, mens scanningerne stod på – men resultatet er det hele værd, fortæller Ole Nielsen, som er direktør på Museum Silkeborg, hvor Tollundmanden bor til daglig.
”Vi er særligt nysgerrige på at studere tænderne og halsen. Vi formoder, at han er blevet hængt. Det har været den bærende teori, siden Tollundmanden blev fundet med et læderreb om halsen i 1950, men de hidtidige undersøgelser i form af røntgen og scanning har ikke været så nøjagtige, at man kunne afkræfte andre teorier – fx at han var blevet stranguleret,” siger Ole Nielsen.
Et fuldstændig intakt øje
Museumsdirektøren er begejstret over de detaljerede billeder af Tollundmandens tænder og øjne, som ikke kan ses udefra, fordi både mund og øjne er lukkede.
”Det ene øje ser ud til at være fuldstændig intakt med form og synsnerver – det er fantastisk. Det andet øje er punkteret,” fortæller Ole Nielsen.
”Det er helt exceptionelt, at han har øjne og mund, der ikke er ødelagt. Læber er noget af det første, der bliver ødelagt, når et lig går i forrådnelse, men han ligger der med et nærmest Mona Lisa-agtigt smil. Vi kunne ikke drømme om at tvinge munden op for at se tænderne, men nu kan vi se dem på scanningen,” siger han.
Billeder af Tollundmandens tænder kan fortælle, om han har haft tandsygdomme – men de kan også være med til at vise, hvordan hans korte liv har formet sig.
”Hvis børn oplever længerevarende sygdom eller sult i barndommen, mens tænderne dannes, vil det kunne ses som vandrette linjer på tænderne. Det kan fortælle, om han har haft adgang til ressourcer, eller om der har været kriser undervejs. Har han huller i tænderne, har han tandbylder, og har han stadig alle tænderne? Vi vil gerne vide så meget som muligt om ham,” forklarer museumsdirektøren.
Som at have nye briller på
Hovedet har været scannet én gang før – i 2002. På de gamle scanninger kunne man kun se tænderne som utydelige pløkker.
Sammenligner man de nye scanninger med de gamle, er det fuldstændig som at have fået nye briller, siger Ole Nielsen. Opløsningen i de nye billeder er 422 gange bedre end i de gamle. Det gør en forskel.
Da hovedet sidst blev scannet og forlod den glasmontre i museets hovedbygning, hvor Tollundmanden til daglig ligger til skue for besøgende fra hele verden, foregik transporten med politieskorte.
Denne gang lå hovedet i en foret metalkasse i museumsdirektør Ole Nielsens bil. I bilen sad også konservator Lars Vig Jensen, og lige bagefter kørte museets forskningschef, Nina Helt Nielsen, klar til at overtage hovedet, hvis der skulle ske noget med den første bil.
Scanningen foregik i hemmelighed.
”Hvis der er for meget virak, kan det være ødelæggende for den koncentrationsevne, der gør, at vi kan håndtere ham korrekt. Hvis vi taber ham, vil det ikke kunne repareres. Det var vigtigt, at der var ro til at arbejde med det på en god og sikker måde,” siger museumsdirektøren.
Resultaterne skal granskes
På Institut for Retsmedicin stod radiograf Christina Carøe Ejlskov Pedersen og adjunkt Kasper Hansen klar sammen med lektor Henrik Lauridsen fra Institut for Klinisk Medicin til at scanne Tollundmandens hoved med den spritnye mikro-CT-scanner.
”De nye scanningsbilleder er så flotte på grund af den gode kontrast, som gør det nemt at se forskel på forskelligt væv,” forklarer Kasper Hansen.
”Fordi Tollundmanden har ligget i en syrlig mose i over 2000 år, er meget af hans knoglemineral udvasket. Derfor er kontrasten mellem knogler og det bløde væv mindre end normalt. Men på en mikro-CT-scanner kan vi opnå bedre kontrast på de forskellige væv og se mange flere detaljer,” forklarer forskeren:
”Forskellen på en almindelig CT-scanner og en mikro-CT-scanner er som at gå fra et gammelt digitalkamera til et splinternyt.”
Den nye scanner adskiller sig fra universitets andre mikro-CT-systemer, fordi den både kan scanne små prøver ved ultrahøj opløsning og producere billeder af store genstande – som et helt hoved fra et oldtidsmenneske, påpeger lektor Henrik Lauridsen.
"Vi bruger den til at studere alt fra kliniske og retsmedicinske vævsprøver og præparater fra forsøgsdyr til jordprøver og museumsgenstande,” siger han.
I de kommende måneder vil forskerne fra både Aarhus Universitet og Museum Silkeborg granske resultaterne. Og Tollundmanden – han er nu tilbage på museet, hvor han ligger i sin montre og ser hemmelighedsfuld ud.
Om Tollundmanden
Tusindvis af mennesker fra hele verden rejser hvert år til Museum Silkeborg for at se det velbevarede lig af manden, der i 1950 blev fundet i en mose.
Tollundmanden er omtrent 2.400 år gammel. Gennem årene har han været genstand for flere videnskabelige undersøgelser. Kulstof-14-dateringer har vist, at han døde engang mellem 405 og 380 f.Kr., altså i den ældre jernalder. Han blev fundet med et læderreb om halsen.
Hans alder er anslået til 30-40 år, han har været 164-167 cm høj, og størrelsen på hans fødder svarer til str. 41. Han var korthåret og forholdsvis nybarberet, da han blev lagt i mosen.
Tollundmanden var formentligt ved godt helbred, da han døde. Han led dog både af fodvorter og af indvoldsorm.
Kilde: Museum Silkeborg
Om Mikro-CT-scanning
Aarhus Universitets nye mikro-CT-scanner er indkøbt i et tværfagligt samarbejde mellem Institut for Retsmedicin, Institut for Agroøkologi og Institut for Klinisk Medicin.
Hovedparten er finansieret af midler fra Carlsbergfondet og Institut for Agroøkologi.
Micro-CT er en 3D-billeddannelsesteknik, der bruger røntgenstråler til at se inde i et objekt, skive for skive. Det tager lang tid – til gengæld har billederne tårnhøj opløsning og stor detaljegrad.
Scanneren bliver brugt til at studere meget forskelligartede emner – bl.a. kliniske og retsmedicinske vævsprøver, præparater fra forsøgsdyr, jordprøver og museumsgenstande.
