Der er overhængende risiko for, at krigen mellem Azerbaijan og Armenien blusser op igen. Foto: Shutterstock
Der er overhængende risiko for, at krigen mellem Azerbaijan og Armenien blusser op igen. Foto: Shutterstock

En ny krig på vej? Præsidenten har ringet til både Putin, Biden og Macron

Forsvar

13/09/2022 09:21

J. Bøgen

Flere soldater er blevet dræbt i skududveksling ved omstridt grænse.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Krigen sluttede egentlig i 2020, men noget tyder på, den er på vej til at blusse op igen.

For som om verden ikke har nok i krigen i Ukraine, så er der natten til tirsdag blevet dræbt et antal armenske soldater på grænsen mellem Armenien og Azerbaijan.

Natten til tirsdag har 49 soldater nemlig mistet livet i en træfning mellem de to lande, hvilket de også er enige om. Men de er mildest talt uenige om, hvem der har skylden.

Armenien har udsendt nedenstående meddelelse:

"Klokken 00.05 tirsdag igangsatte Aserbajdsjan intensive bombardementer med artilleri og skydevåben med høj kaliber mod armenske militærpositioner i retning mod byerne Goris, Sotk og Jermuk," lyder det, inden det også konstateres, at nabolandet brugte droner.

Omvendt beskylder Azerbaijan Armenien for at lave "undergravende handlinger" i tre områder, der ligger på grænsen mellem de to lande.

Armenien i kontakt med Putin, Macron og Biden

Ifølge nyhedsbureauet AFP har den armenske premierminister, Nikol Pasjinian, har ringet til præsident Emmanuel Macron, til præsident Joe Biden og til præsident Vladimir Putin.

Hvad opkaldene har handlet op, vides ikke, men ifølge France24 sagde den amerikanske udenrigsminister, Anthony Blinken, natten til tirsdag, at landet er "dybt bekymret" over situationen.

"Som vi længe har gjort det klart, så kan der ikke findes en militær løsning på konflikten. Vi opfordrer til at indstille al militær fjendtlighed," slutter udtalelsen.

En langvarig konflikt

Området Nagorno-Karabakh har i årtier været genstand for sammenstød mellem Azerbaijan og Armenien. Uenigheden bunder i, at der bor et stort antal etniske armenere i området, selvom området ligger i en azerbaijansk bjergkæde. Området er også internationalt anerkendt som azerbaijansk territorium.

Allerede tilbage i 1988 brød den første krig ud mellem de to lande, og siden har der været skiftevis våbenhvile og krig et utal af gange.

Den sidste krig om området sluttede varede blot halvanden måned fra d. 27. september til d. 10. november 2020.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.