Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

På grund af Putin: Nu er Danmark med i fælles europæisk missilforsvar

Forsvar

15/02/2023 11:20

J. Bøgen

Indtil videre har 16 lande underskrevet aftalen.

I efteråret 2022 annoncerede den tyske forbundsregering oprettelsen af initiativet European Sky Shield Initiative (ESSI).

Initiativets formål er at skabe en ramme for en fælles anskaffelse af luftforsvarssystemer.

I første omgang sad Danmark over, fordi der var et Folketingsvalg lige om hjørnet, men her til morgen har fungerende forsvarsminister Troels Lund Pulsen (V) meldt ud, at Danmark er med i projektet.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

"Dette initiativ er et vigtigt skridt i et fælles forsvar af Europa. Det er vigtigt, at vi drøfter samarbejdsmuligheder med nære allierede. Det er et tydeligt signal om, at Danmark skal være med til at tage ansvar for europæisk sikkerhed sammen med vores nabolande. Putins angreb på Ukraine har varslet nye tider for Europa. Der var et Europa før Putins krig, og der vil være et Europa efter krigen. Mere end nogensinde før er det vigtigt, at Europa og allierede står sammen," siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Stor frihed

Hensigtserklæringen European Sky Shield Initiative er underskrevet af i alt 16 europæiske lande, herunder Storbritannien, Nederlandene, Finland og de baltiske lande.

European Sky Shield Initiative omhandler muligheder for anskaffelse af jordbaserede luftsvarssystemer.

Indledningsvist forventes fokus på anskaffelse kort-, mellem- og langtrækkende luftforsvar, og på sigt kan også systemer til imødegåelse af ballistiske missiler komme på tale.

Med Danmarks underskrivning af hensigtserklæringen starter vi med et uforpligtende samarbejde om mulige løsninger. Danmark vil til enhver tid kunne beslutte ikke at deltage i fælles anskaffelser.

Styrende for eventuelle danske anskaffelser gennem European Sky Shield Initiative vil være pris, pålidelighed og leveringstid.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.