Terrortruslen mod Danmark er fortsat i niveauet ”alvorlig”, og det er fortsat millitant islamisme, der udgør den væsentligste terrortrussel mod Danmark og danske interesser i udlandet.
Det vurderer PET’s Center for Terroranalyse (CTA) i den årlige ”Vurdering af Terrortruslen mod Danmark”.
Terrortruslens karakter ændrer sig dog i disse år, hvor nye tendenser ser dagens lys. Som noget nyt introducerer CTA i dette års trusselsvurdering begrebet ’hybridisering’, der dækker over en sammenblanding af såvel traditionelle ideologiske og religiøse som ikke-ideologiske narrativer, udtryk og fremgangsmåder hos nutidige ekstremister.
”Vi kan se, at det er en stigende tendens i Vesten og i Danmark, at enkeltpersoner i højere grad sammensætter en cocktail af deres egne verdens- og fjendebilleder, som er præget af ideologiske og religiøse forestillinger, men som også suppleres af konspirationsteorier, ekstrem voldsfascination og helt nære personlige forhold som fx psykiske lidelser,” siger Michael Hamann, der er chef for CTA.
Det er samfundsmæssige strømninger og den teknologiske udvikling, der skaber forudsætningerne for, at ekstremistiske narrativer i højere grad sammensættes af enkelte individer. Især den teknologiske udvikling og internettet har gjort det nemmere og hurtigere at finde inspiration til at sammensætte og videreformidle egendefinerede verdens- og fjendebilleder.
Flere trusler mod myndighedspersoner
En anden tendens er en øget polarisering i det politiske system i flere lande i Vesten. Udviklingen er blandt andet karakteriseret ved en øget normalisering af konspirationsteorier, der flettes sammen med og påvirker etablerede politiske narrativer og påstande om illegitime magteliters politiske dominans.
Denne udvikling kan i sammenhæng med øget hybridisering af trusselsbilledet have potentiale til at påvirke, mobilisere og radikalisere ikke blot eksisterende ekstremister, men også aktører, der ikke tidligere er sat i forbindelse med ekstremisme og dermed have en afsmittende effekt på terrortruslen.
Effekten er bl.a. en stigning i antallet af trusler mod folkevalgte og myndigheds- og fagpersoner i flere lande, herunder i Danmark. En del af truslerne finder inspiration fra ekstremistiske verdenssyn og virtuelle miljøer, men kan også have udspring fra personer, som ikke i forvejen var associeret med ekstremisme.
”Vi har observeret, at der særligt online er sket en skærpelse af retorikken rettet mod specifikke personer som fx folkevalgte eller visse fagpersoner, som kommer til at fungere som fælles referencepunkter for især antimyndighedsekstremister. Vi lever i et åbent demokrati, hvor man selvfølgelig kan udtrykke kritik af magthaverne. Lovlig politisk virksomhed har selvsagt ikke PET’s interesse, men vi har blik for de afledte effekter af den skærpede retorik, der kan have betydning for trusselsbilledet,” siger Michael Hamann.
CTA vurderer, truslerne kan medvirke til at inspirere eller legitimere, at påvirkelige personer - herunder personer med psykiske lidelser - handler voldeligt mod målet for truslen.
”Truslernes omfang og karakter kan resultere i en såkaldt chilling effect, hvor enkeltpersoner fravælger at tage del i den demokratiske debat eller bestride et offentligt hverv af frygt for trusler, intimidering eller chikane rettet mod dem selv eller deres familie. Samlet set kan det potentielt udfordre og medvirke til at erodere centrale forudsætninger for vores demokrati,” siger Michael Hamann
Læs ”Vurderingen af Terrortruslen mod Danmark 2023”
