Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Efter en ny skylle: Sådan bliver vejret frem til weekenden

Generelle nyheder

24/07/2024 06:11

J. Bøgen

Jeg er personligt ved at have fået nok af vand - i hvert fald fra oven!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Så skete det igen ...

Efter en himmelsk sommerweekend med høje temperaturer, stort set ingen vind, masser af solskin og hvad der ellers bør høre til sommeren, har vejret valgt at vende tilbage til sit ustadige jeg de sidste dage.

Så sent som i går, tirsdag, blev størstedelen af landet ramt af en ny front med en hulens masse regn og torden, og mange steder blev ramt af skybrud.

Men det kan da vel ikke vare ved?!

Onsdag

Ifølge DMI byder i dag, onsdag, på lidt eller nogen sol og enkelte byger, især i de østlige og nordlige egne.

Temperaturerne når op mellem 18 og 21 grader, men der er altså ikke umiddelbart noget, der tyder på regn i løbet af dagen.

Det ændrer sig imidlertid en anelse om aftenen, hvor der godt nok vil være sol de fleste steder, men der også kan komme nogle få byger, inden natten til onsdag byder på tørt og til dels klart vejr og temperaturer ned mellem 11 og 17 grader.

Torsdag

I morgen får vi endnu en overvejende tør dag med nogen eller en del sol og temperaturer mellem 17 og 21 grader.

Torsdag aften kommer der lidt sol, men i løbet af natten til fredag bliver det efterhånden skyet, og man vil også kunne få lidt regn.

Temperaturerne ryger ned mellem 13 og 17 grader.

Fredag

Ugens sidste hverdag byder først på sol i de østlige egne, men derefter står den på skyer med lejlighedsvis regn, der breder sig mod netop øst.

Temperaturerne når op mellem 17 og 23 grader.

Fredag aften og natten til lørdag bliver mest skyet med stedvis regn og temperaturer ned mellem 13 og 17 grader.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.