Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Kommer der mere vand? Sådan bliver vejret i dag og i weekenden

Generelle nyheder

27/10/2023 05:32

J. Bøgen

Man kan roligt sige, vi har fået en våd afslutning på oktober indtil videre.

Den sidste uge har været forfærdelig rent vejrmæssigt, medmindre man selvfølgelig er en fisk eller en vandmand.

En historisk ødelæggende stormflod i weekenden kombineret med massive mængder regn, der gav yderligere oversvømmelser onsdag, har i den grad sat os danskere på prøve i forhold til at holde humøret højt, nu hvor oktober går på hæld, men får vi i det mindste lidt at smile af de sidste af månedens dage?

Både og.

Sådan bliver weekenden

Ifølge DMI's prognoser bliver i dag, fredag, mest skyet med enkelte byger, og i aften og i nat vil der være stedvis regn over særligt de sydlige dele af landet.

Temperaturerne vil ligge mellem fem og ti grader, og i nat kommer vi ned mellem to og syv grader.

Lørdag står vi op til en skyet dag, og vi bliver udsat for perioder med regn de fleste steder. Temperaturerne kravler op mellem seks og 11 grader, og om aftenen og natten bliver det kun et par grader koldere, dog køligst i Nordjylland.

Søndag starter ud i samme rille som lørdag med en skyet dag med regn, men i løbet af dagen kan vi godt krydse fingre for nogen opklaring i særligt de sydlige egne. Man slipper dog heller ikke for byger i de områder.

Temperaturerne vil ligge mellem fem og 13 grader, dog helt ned til mellem tre og otte grader i den nordvestlige del af landet.

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.