Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Kong Vinter er tilbage: Sådan bliver vejret i starten af uge 6

Generelle nyheder

05/02/2024 07:08

J. Bøgen

Vær indstillet på, at det kan give problemer i trafikken.

Det er stadig vinter ifølge kalenderen, og selvom vi har været ramt af mildt vintervejr de sidste par uger, kan vi godt begynde at indstille os på et nyt visit fra det koldere vejr.

DMI skriver nemlig, at en større frontzone er på vej ind over Danmark, og selvom nedbøren fra zonen vil starte med at komme som regn, vil der også komme både slud og tøsne.

Efterfølgende får vi noget koldere vejr på grund af luft fra nordvest, og det betyder, at vi godt kan gøre os klar til en ny omgang vinter.

Mandag

Ugen starter skyet ud med regn i den sydvestlige del af landet. I løbet af dagen bevæger regnen sig mod nord og øst, og stedvist kan den alts gå over i slud eller tøsne. Temperaturerne holder sig mellem 3 og 7 graders varme, men i de nordlige og østlige egne kan den falde ned til mellem 1 og 4 grader.

I aften vil der stadig være regn mod sydvest, mens nord og øst til dels får slud og tøsne. Natten til tirsdag bliver det så mere udbredte regn til hele landet, og det er faktisk kun Vendsyssel, der stadig kan få nedbøren som sne. Temperaturerne holder sig omkring det samme som i dagtimerne.

Tirsdag

Tirsdag starter hvor mandag sluttede med skyet vejr og udbredt regn. I løbet af dagen klarer det dog langsomt op fra nordvest, og vi får mellem 3 og 8 grader, i Nordjylland dog kun omkring 2 grader.

Natten til onsdag bliver til dels klar, men der vil trods alt komme byger, og i de nordlige egne vil nedbøren falde som sne- og slud. Temperaturerne vil ligge fra lidt under frysepunktet til 5 graders varme.

Onsdag

Spredte slud- eller snebyger, men også lidt eller nogen sol. Dagtemperaturerne vil holde sig mellem frysepunktet og 5 graders varme.

Aftenen og natten vil kunne give enkelt snebyger, og ellers får vi en nat med temperaturer mellem frysepunktet og 5 graders varme.

Slutningen af ugen

Det er svært at spå, særligt om fremtiden, men ifølge DMI er der et større nedbørsområde på vej mod Danmark, efter vi har overstået den frontzone, der rammer i dag og tirsdag.

Det store område vil ramme omkring torsdag og fredag, og det vil være en blanding af både regn, slud og sne.

Hvordan det kommer til at ramme landet, må vi vente med at finde ud af til om et par dage, når prognoserne er mere sikre.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.